Selvom der i Danmark ikke er nogen produktion af metal, er det et materiale, der gennem flere hundrede år har været anvendt til tagdækning. Gennem de senere år har interessen for at bruge metalplader til tag og facader været stigende.

Tagbelægninger af metal kan være lavet af:

  • Zink
  • Kobber
  • Aluminium
  • Stålplader
  • Rustfrit stål

Fordelen ved metaltagdækning er, at man får et absolut vindtæt, vejrbestandigt og vandtæt tag. Desuden kan metal formes som intet andet materiale, og det gør det velegnet til inddækninger, kviste og lysskakter på taget samt kantede steder på tagfladen, hvor intet andet materiale kan sikre tæthed.

For at metal kan bevare sine egenskaber, er det dog vigtigt, at taget udføres med indgående kendskab til materialet samt stor håndværksmæssig kunnen.

Tage med metalbelægninger er ofte dyrere at etablere end tage med andre tagbelægninger. Til gengæld er de næsten vedligeholdelsesfrie, når de først er lagt op, og de holder i mange år. Det er svært at sige præcist, hvor længe et metaltag kan holde, da det er meget afhængigt af beliggenhed, luftens surhedsgrader m.m. I storbyer med megen bilos holder et metaltag kortere tid end ude på landet. Desuden har de forskellige metaller forskellig holdbarhed

Der findes efterhånden også en del tagprodukter på markedet, der er lavet af metal, men som fx skal ligne tegltage. Disse metaltage omtales ikke her.

Tagbelægning af zink

Zink er måske det materiale, der er mest kendt til brug på tage, og det skyldes formentlig, at materialet ofte bruges til inddækninger af kviste, skotrender m.m. Zink til taget findes i mange udformninger og systemer - både i baner og som plader, der i forskellige systemer klikkes sammen.

Når zinkens overflade kommer i kontakt med ilten i luften, reagerer den og danner et lag patina (basisk zinkkarbonat), hvilket giver den en lang holdbarhed på 40-100 år.

Når et tag dækkes med zink, er det helt blankt. Men efter et par år dannes patina, og det får en gråblå farve. Der findes også zinkplader, som er patineret på forhånd, så zinken allerede er gråblå, når den bliver lagt op.

Forpatinering laves ved hjælp af en ætsningsprocedure på zinkfabrikken. De forpatinerede zinkplade findes i forskellige farver, bl.a. skifergrå, rød og grøn. Zink kan også lakeres i forskellige farver.

Underlaget for zinktaget skal være fast. Du kan enten montere zinken på brædder eller krydsfiner med eller uden tagpap. Hvis du anvender krydsfinér skal der lægges et skillelag mellem zinken og undertaget. Skillelaget dræner, så der ikke samler sig vand under zinken.

Anvender du zinktage, kan kommunen stille krav til bortledningen af regnvandet. I nogle kommuner må du ikke fører regnvandet til en faskine eller regnvandsopsamling men kun i kloakken.

Tagbelægning af kobber

Kobber er et af de ældst kendte metaller og har været benyttet som tagdækningsmateriale i over 2.000 år. På Pantheon-bygningen i Rom, som blev opført omkring 120 efter vor tidsregning, var der kobberplader. I Tyskland og Skandinavien sås de første kobbertage i 1200-tallet.

Herhjemme kender vi mest kobbertage fra slotte og herregårde, men efterhånden bruges det også på større villaer. Kobber er et halvædelt metal. Det er rødt, når det bliver sat op, men ret hurtigt begynder det at patinere. Først får det en mørkere brun nuance, og efter en årrække (15-30 år) vil det blive overtrukket med et smukt grønt lag, som vi kender det fra ældre bygninger, hvor kobbertagene står helt grønne.

Kobber kan ligesom zink patineres, inden det sættes op. Patinaen er med til at beskytte taget. Det lukker overfladen på samme måde, som det sker på zinktaget. Når man anvender kobbertag skal man være opmærksom på, at det ikke kommer i berøring med andre metaller, da det kan give korrosionsskader på taget.

Kobber må heller ikke komme i berøring med egetræ, da egetræets naturlige indhold af garvesyre kan nedbryde kobberet. Også når du har et kobbertag kan du, ligesom ved zinktage, blive mødt med krav om, at du ikke må fører regnvandet fra taget til en faskine eller regnvandsopsamling men kun i kloakken.

Tagbelægning af aluminium

Aluminium er et hvidt og meget let metal, som hører til de uædle metaller. Ligesom zink og kobber danner aluminium også en beskyttende hinde (patina) i mødet med luften. Det er et ganske tyndt og usynligt lag, der øjeblikkeligt dannes igen, hvis det skrabes væk. Patineringen er med til at give aluminium en god holdbarhed.

Aluminium bliver med tiden mere mat og gråt for til sidst at have en mat grå farve. Ved at overfladebehandle aluminium (ved eloxering) gives det en tykkere beskyttelseshinde, som kan fås i mange farver.

Aluminium er let at forarbejde og arbejde med, da det er meget formbart og let at skære og bukke. Jo renere det er, jo blødere er det. Desuden er aluminium et let materiale i forhold til fx zink og kobber.

Aluminium fremstilles både som tagplader og andre systemer og udformninger til brug på tage. Desuden findes der tagplader af aluminium med solceller på.

Tagbelægning af stålplader

I løbet af de seneste år er der kommet mange stålpladeprodukter til tag på markedet i Danmark. I Sverige bruges stålplader hyppigt til tage. I Danmark er den bedst kendte tagplade af stål en såkaldt "pandeplade".

For at stålpladerne ikke skal ruste, har mange produkter en belægning af metal eller plast.

LÆS OGSÅ:Stråtage

Metalovertrækket kan være en varmforzinkning eller galvanisering, som de fleste kender fra tagrender og nedløbsrør. Galvaniseringen danner sammen med stålet et metalovertræk, der beskytter stålet mod nedbrydning (korrodering).

Plastbelægningerne lægges for det meste oven på en i forvejen varmforzinket stålplade og giver dermed en bedre modstandskraft mod påvirkninger fra vejret og en større slidstyrke. Plastbelagt stål fås i forskellige farver.

Tagbelægning af rustfrit stål

I modsætning til almindelige og ubehandlede stålplader kan rustfrit stål modstå vind og vejr, uden at det nedbrydes. En stållegering (blanding af stål med et andet materiale), der indeholder mere end ca. 11 procent krom, betegnes som rustfri.

LÆS OGSÅ: Tagformer

Rustfrit stål patinerer udendørs, og ligesom det også sker for andre metaller, gør patineringen overfladen på stålet mere hårdført. Rustfrit stål har en levetid på 50-100 år. Det fås i flere forskellige farver og er let at arbejde med.

Hvad skal du være opmærksom på, når du vil lægge et metaltag?

Tagdækning med metalplader er et arbejde for professionelle håndværkere, da det kræver et omfattende materialekendskab og erfaring med udførelse, hvis taget skal laves ordentligt. Det er typisk blikkenslagere, der arbejder med metalplader og vil kunne udføre opgaven.

På grund af metallernes fuldstændige diffusionstæthed (de er helt tætte) må metaltagdækning kun anvendes, hvis tagkonstruktionen er tilstrækkeligt ventileret. Ellers kan der komme kondens og fugt på undersiden af taget, som kan give råd og svampeskader i underliggende konstruktioner.

Under metaltaget lægges en træforskalling. En forskalling er et underlag for et andet materiale. Træforskallingen skal være af uhøvlet fyr eller gran og må under ingen omstændigheder være trykimprægneret, da imprægneringen kan gå i forbindelse med metallet og dermed ødelægge dets holdbarhed. Forskallingen lægges op med 5-10 mm's mellemrum, så der sikres god ventilation.

Det kan desuden være en god idé at lægge en diffusionsåben dug oven på forskallingen, der adskiller de søm eller skruer, som forskallingen er monteret med, fra metallet. Under forskallingen skal der være god ventilation, ca. 50 mm, hvorunder isoleringen kan monteres.

Metalpladerne monteres på træforskallingen med såkaldte hafter (et stykke bukket metal, der fastgøres til underlaget). Metal udvider sig, når det bliver varmt, og trækker sig sammen, når det bliver koldt. Det er derfor yderst vigtigt, at der tages højde for disse bevægelser, når taget konstrueres, hvilket gøres ved at false tagpladerne sammen – dvs. at siderne er bukket opad og kan derved kan fange hinanden og på den måde hæftes sammen.

Falsning (ombukning af siderne) kan enten være gjort fra leverandørens side eller gøres med maskine på stedet, og disse ombuk bukkes omkring hafterne til enten den ene eller den anden side. Falsene kan laves som stående false eller liggende false. Nogle aluminiumsplader kan klemmes sammen. Pladesamlingerne kan også laves hen over trælister. Der findes flere varianter kaldet belgisk, tysk eller fransk dækning.

De forskellige metaller har også forskellig vægt - kobber er det tungeste og aluminium det letteste. Det er vigtigt at være opmærksom på materialets vægt, da tagets konstruktion skal kunne bære et eventuelt tungt metaltag.

Hældningen på et tag med metalbelægning kan være helt ned til 5 grader, så længe det sikres, at regn- og smeltevand kan løbe af det.

Hvor længe holder et metaltag?

For at få en mere præcis angivelse af, hvor længe de forskellige metaltage holder, bør du kontakte producenterne, da husets beliggenhed og den stadige produktudvikling af metaller til tagbeklædning har indflydelse på holdbarheden.

Hvilke regler gælder for tage lavet af metal?

Forsikringsmæssigt går et metalpladetag under betegnelsen hårdt tag og er derfor forsikret som øvrige tage af hårde materialer som tegl, natursten, eternittag m.m.

Der kan i din lokalplan være særlige krav til tagmaterialer, og i den forbindelse kan det være nødvendigt at søge om dispensation, hvis du ønsker metaltag på dit hus. Kontakt kommunen for at få oplysninger om, hvilke regler der gælder for dit område.

BYG-ERFA

BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. Dette udmønter sig i en lang række blade fra BYG-ERFA, som anvendes af professionelle i byggeriet. Bladene er del af ”Alment teknisk fælleseje”, som SBI-anvisninger og lignende. Hvis du vil dykke dybere ned i emnet, kan du på BYG-ERFAs hjemmeside købe bladet "Korrosion af zinktagdækning", som giver en mere detaljeret beskrivelse om emnet.

Klik her for at komme til bladet