Spørg Bolius

Bjælkehus med træterrasse - skal vi fuge i træet for at undgå råd?

Kære Bolius

Vi har for nyligt købt og overtaget et sommerhus som er et fuldtømmer bjælkehus, bygget i 2005.
Der er revner i træet, især i de syd - øst vendte sider.

Skal man anstrenge sig for at tætne/udfylde disse revner eller skal man bare behandle med træbeskyttelse ? Vedhæfter fotos.

På forhånd tak. Bedste hilsner
Jesper Jesper H

 

Hej Jesper

Tillykke med det nye sommerhus.

Det jeg ser på billedet, er helligbrøde når det kommer til et træhus og et bjælkehus. På billedet kan jeg se, at man har bygget en terrasse helt op over de nederste bjælker.

Jeg er med på at det ikke er terræn og jord, men der skal altså holde en afstand op til det nederst tømmer på mindst 15 cm, og allerhelst mere. Byg-erfa anbefaler hele 20-30 cm.

Men med hensyn til de revner der, så skal du passe på med at lukke dem, da du risikerer at fange fugt i revnerne. Mit bedste bud er derfor at du renser dem så godt du kan, og så “drukner” du ellers revnerne i træbeskyttelse (som er diffusionsåben, men det er træbeskyttelse normalt). Bemærk at der er forskel på træbeskyttelse og tr-maling.

Alternativt kan du lukke og tætne med trætjære.

Jeg håber I kan bruge mit svar. 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, bygningsingeniør

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden