Spørg Bolius

Børnesikkerhed, ved åbninger i fx trappeværn beskrives en stump kile - hvordan skal det forstås?

Hej Bolius

Børnesikkerhed ved værn. Jeg har fundet frem til beskrivelse af en stump kile på 89 x 140mm. Men en kile har 4 mål:

Bredde 1: 89mm

Bredde 2: 140mm

Længde: Hvor lang skal/må den være?

Højde: Hvor tyk skal kilen være?

mvh Erling

Hej Erling

At kilen skal være 89 x 140 mm betyder at den der hvor den er tykkest har en diameter på 89 mm og så spidser til i en længde på 140 m, der skal så med et givent pres ikke kunne presses gennem åbningen.

Kilen er en standard man anvender som mål for størrelsen på en barnekrop, med denne vedtagne standard har man målt sig at alle åbninger i værn skal være mindre end de 89 mm, og stive nok til at afstanden ikke bliver større ved det angivne pres.

Det går alt sammen ud på man skal sikre sig at der ikke må kunne presse sig en barnekrop igennem åbningerne, med risiko for at hovedet vil sidde fast og dermed fare for at et barn kan blive kvalt - så jo mere bøjeligt/elastisk materiale jo mindre må åbningerne i værnet være.  
Som regel vil en åbning på maksimalt 8 cm opfylde kravet.

I vejledningen står der følgende:
"For at sikre børn mod at komme i klemme, bør åbninger i værn og rækværk dimensioneres, så en barnekrop ikke kan presses igennem. Dette kan afprøves som i standarden DS/EN 1176-1 Legepladsredskaber og -underlag – Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder, stk. 4.2.7.2., hvor en stump kile på 89 x 140 mm forsøges trykket gennem åbningerne. Ved et tryk på op til 222 N må kilen ikke passere helt igennem. Fx bør lodrette balustre anbringes mindre end 89 mm fra hinanden og være stive nok til at bestå ovennævnte prøve”

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden