Boligområder bag beskyttede mure er utopi

Stik imod rygterne får Solrød Kommune ikke Danmarks første boligkvarter beskyttet af mure, hegn og bomme. Den politiske opbakning mangler, og Solrøds tekniske chef betegner konceptet som 'udansk'.

Beskyttede og indhegnede boligområder kendes især fra USA, hvor billedet her er taget. Foto: www.revistaneon.net

Det vakte  opsigt  i medierne, da smykkemilliardæren René Sindlev i sommeren 2016 luftede sine drømme om at bygge et beskyttet boligområde i Solrød cirka 30 kilometer syd for København. Rigmanden, der er medstifter af smykkevirksomheden Pandora og vurderes at være god for en halv milliard, delte i et interview med Børsen sin begejstring for indhegnede boligområder og fortalte, at han selv bor i et såkaldt ”gated community” blandt andre velhavere i solbeskinnede Miami i USA.

Trylleskov Strand skal være offentlig tilgængelig

Det er korrekt, at René Sindlev gennem firmaet RS Newton ApS bruger i omegnen af 700 mio.kr. på at bygge 164 lejligheder og 82 rækkehuse i Trylleskov Strand. Men næppe havde hans drøm om en beskyttet enklave for den øvre middelklasse sluppet jordforbindelsen, før Solrød Kommune fik slukket musikken, kvalt cigaren og hældt rødvinen i køkkenvasken. Lokalplanen for Trylleskov Strand efterlader nemlig hverken rum til at opføre mure, ståltrådshegn, kontrolbomme eller vagtposter.

– Jeg skal ikke afvise, at idéen på et tidspunkt har været oppe at vende, men helhedsplanen for området er meget klar på det punkt. Udbudsbetingelserne giver heller ikke muligheder for at lave et sikret boligområde i den forstand. Trylleskov Strand skal rumme offentligt tilgængelige grønne områder og stier, der løber igennem, så det er præmisserne for investorerne, fortæller Jens Bach, der er teknisk chef i Solrød Kommune.

Der er dog  ikke noget i vejen for, at René Sindlev og partnere opfører naturhegn  rundt om boligerne. Ifølge Jens Bach har medieinteressen for projektet  givet anledning til en del diskussion i kommunen.

– Vi har talt om, hvorvidt vi kunne tænke os et gated community i Solrød, men det er min fornemmelse, at der ingen politisk opbakning er til sådan et projekt. Det er ikke sådan, vi ønsker at indrette os hernede. Vi har meget aktive borgere, der, ligesom det er tilfældet andre steder, organiserer sig i grundejerforeninger og ser efter hinanden igennem nabohjælp, lyder det fra den tekniske chef.

Mindre utryghed i Danmark

Jens Bach har selv boet i Papua Ny Guinea og Sydafrika, hvor han stiftede bekendtskab med sikrede boligområder. De lå typisk i områder tynget af den kriminalitet og utryghed, der følger med, når afstanden mellem fattig og formuende er stor. Men både målt i afstand og på befolkningens sindelag er der langt fra Cape Town til Solrød, og blandt andet derfor slår idéen om et ”gated community” på dansk jord ikke an hos den tekniske chef.

– Da jeg boede i Papua Ny Guinea, var der omtrent lige så usikkert som i Mogadishu i Somalia. Dernede gælder helt andre omstændigheder, end der gør her i landet, siger Jens Bach, der betegner idéen om beskyttede boligområder som udansk.

Om du kigger på boligmarkedet i USA, Tyskland eller Sverige, så er det kvaliteter som tryghed, privatliv og udsigten til at blive en del af et stærkt fællesskab, der fremhæves, når boligkøbere skal overtales til at købe sig ind i et afsondret minisamfund, der er udrustet til at undgå omverdenens dårligdomme.

Men hvor sikkerhed giver anledning til reel bekymring i fx USA, forholder det sig anderledes i Danmark, vurderer John Andersen, professor i byplanlægning ved Roskilde Universitet.

– I USA er der i mange storbyer områder, man slet ikke kan færdes i, og zoner, hvor det kun er sikkert at være om dagen. I Danmark oplever vi ikke samme utryghed, og derfor synes jeg, at det er pudsigt at se fænomenet med sikrede boligområder dukke op i dansk sammenhæng, siger John Andersen.

For magthaverne i mange amerikanske byer er det samtidig svært at forbyde eller begrænse udbredelsen af sikrede boligområder, mens danske politikere derimod har en stærk trumf i form af planloven. Ligesom Jens Bach mener John Andersen, at idéen om et gated community bryder med den danske samfundsmodel, og begge mener, at konceptet næppe står foran sit store gennembrud her til lands.

– Der er mange områder, vi mener skal være offentligt tilgængelige, og det at indhegne hele boligområder, som var de militæranlæg, bryder klart med nogle demokratiske og etiske principper om rummelighed, vurderer han.

Øget sikkerhed i gated communities er en illusion

Selv hvis René Sindlev havde fået grønt lys til at bygge en aflåst enklave, ville køberne ikke nødvendigvis være i større sikkerhed bag bom og kodelås.

I 2005 undersøgte en avis i Florida politiets aktivitet i 1.500 boliger inden og uden for gated communities. Tallene viste, at lukkede veje ganske vist resulterede i færre færdselsovertrædelser, men at antallet af indbrud stort set var identiske over hele linjen.

Mange boligområder var beskyttet af porte med kodelås, men fordi koderne hele tiden blev givet ud til pizza- og postbude, håndværkere og andre besøgende, mistede låsene hurtigt deres præventive effekt. Og når boligejerne samtidig lod døre og vinduer stå åbne, fordi de betalte andre i dyre domme for at stå for sikkerheden, fik indbrudstyvene let adgang.

Omvendt er der rigt belæg for, at gated communities kan skade samfundets sammenhængskraft og skabe konflikt mellem dem bag murene og dem udenfor. John Andersen henviser til forholdet mellem social kontakt og samfundspagten, den sociale kontrakt, der blev fremført i tidsskriftet Shelterforce Magazine i 1997 af den amerikanske forsker Edward J. Blakely:

– Når ansvaret for fællesskabet stopper ved portene, truer det demokratiets funktion. Porte og barrikader, der adskiller folk fra hinanden, mindsker desuden folks evne til at forstå hinanden og forpligte sig til fælles formål. Gated communities forværrer muligheden for social kontakt, og uden social kontakt bliver det sværere for dette land at opfylde sin sociale kontrakt, skrev han.

Med den sociale kontrakt menes, at man som individ underkaster sig en form for politisk ledelse, mod at man får del i fællesskabets fordele, herunder beskyttelse af liv og ejendom.

Selvom planen om et beskyttet boligområde i Solrød blev afværget i første omgang, er det langtfra sikkert, at det sidste punktum er sat, hvis vi ser på udviklingen på den anden side af Øresundsbroen.

I Sverige skyder indhegnede boligområder op. Et af dem er Strandudden nær Gnosjö, ca. tre timers kørsel nordøst for København. Her skal en gammel industrigrund på 20 hektar lige ved en sø omdannes til en indhegnet, selvforsynende velhaverenklave med omkring 150 lejligheder.

Strandudden får sin egen tennisbane og lystbådehavn, ligesom der er planlagt en helikopterlandingsplads. Også i England, Frankrig og Tyskland bygges der sikrede boligområder med videoovervågning, egne restauranter, swimmingpools og andre såkaldte rigmandsfaciliteter.

Ved Gnosjö i Sydsverige planlægges et indhegnet og selvforsynende boligområde med 150 lejligheder. Foto: David Westh/Sveriges Radio

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab