Brugsret til parkeringsplads

Hej vi har for fem år siden købt en lejlighed samt en brugsret til en nummeret parkeringsplads i en parkeringskælder. Vores parkeringslaug har nu vedtaget, at DanParkering skal snage rundt i parkeringskælderen for at finde de gratister som ikke bør holde der.

 

Mit spørgsmål er nu, kan jeg tvinges til at indgå i denne parkeringsordning for hvad angår min brugsret ? - og dermed tvinges til, at have et klistermærke i min forrude for at markere , at jeg må holde på den plads jeg har købt brugsret til, for ikke at få en bøde. Jeg ønsker ikke at underskrive accept for sådan en aftale og ønsker ikke at støtte en parkeringsordning.

Jann H.

Kære Jann H.
Hvor vidt du er berettiget til at nægte at deltage i den nævnte ordning afhænger af, i hvilket omfang du er forpligtet i parkeringslauget via dit medlemskab og i kraft af dit ejerskab af lejligheden.
Er pligt til medlemskab af parkeringslauget fx tinglyst som deklaration på din lejlighed, kan du ikke melde dig ud. Hvis ikke der er pligt til medlemskab, og parkeringslauget alene er opstået som en bekvem løsning på administrationen af parkeringskælderen, kan du bare melde dig ud og således undtage din parkeringsplads fra ordningen. Alternativt, må du gå frem efter laugets vedtægter.
Du kan have forpligtet dig på anden vis en ved at købe lejligheden med deklaration om medlemspligt, hvilket jeg ikke har mulighed for at tage stilling til ud fra dine oplysninger.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden