Bungalowen

En bungalow er en lille, sparsom familiebolig bygget i 1920'erne og 1930'erne. Huset har en karakteristisk kvadratisk form med pyramidetag og typisk også hjørnevinduer.

Hvad er en bungalow?

En bungalow er et lille, kvadratisk enfamiliehus, som er bygget i perioden fra slutningen af 1920'erne til 1940.

Husets arkitektur og materialer afspejler periodens trange økonomiske kår i Danmark. De fleste bungalower er bygget som et enfamiliehus, men der findes også bungalower i 2 etager, som oprindeligt blev delt af 2 familier, der hver rådede over en etage.

SE TEMA: Hustyper og arkitektur

Hvordan er bungalowens arkitektur?

Den kvadratiske bungalow er en lille, sparsom familiebolig fra 1920'erne og 1930'erne.

Den kvadratiske bungalow er en lille, sparsom familiebolig fra 1920'erne og 1930'erne. Foto: Lisbeth Holten

I dag anser vi bungalowen for at være et meget dansk hus, men faktisk er det ikke særlig dansk i sin oprindelse. Navnet bungalow stammer fra Indien, hvor bungalow var betegnelsen for de huse, de engelske koloniherrer byggede til sig selv.

Bungalowen har rod i funktionalismen, som var en ny arkitekturstrømning i Tyskland og Holland fra 1920 og frem.

Funktionalismen brød med tidligere tiders byggeskik ved at tage udgangspunkt i husets funktion og anvendelse frem for i husets æstetiske udtryk.

Den funktionelle stil var især et hit blandt arkitekter. Til gengæld fik den en noget mere blandet modtagelse i resten af befolkningen.

Bungalowen blev dog mere populær end den beslægtede funkisvilla.

LÆS OGSÅ: Funkisvillaen

Bungalowen har en meget karakteristisk arkitektur kendetegnet ved:

  • En enkel form med en kompakt, kvadratisk bygningskrop.
  • Trappe op til hoveddøren.
  • Store vinduer med forsatsruder. De har en asymmetrisk inddeling med et eller flere store ofte kvadratiske vinduer, der ikke kan åbnes, og et lille eller flere små oplukkelige vinduer.
  • Vinduer i husets hjørner, hvilket både giver mere lys i boligen og et meget let udtryk i facaden.
  • Runde vinduer, der gav et frisk pust til det lille sparsomme hus.
  • Pyramidetag, dvs. et tag, der skråner fra midten af huset ud mod alle husets 4 facader.
  • Et markant udhæng med en skarp sternlinje, der giver en præcis afslutning eller "kant" på taget.

I bungalowen er der bevidst arbejdet med at skabe et modspil mellem husets tunge, lidt bastante bygningskrop og de lette vinduer med store ruder.

     

Hjørnevinduerne er et særtræk ved bungalowen.

Hjørnevinduerne er et særtræk ved bungalowen. Foto: Lisbeth Holten

Udsmykning

Husets stil er enkel og uden tidligere tiders overdådige udsmykning. Mange bungalower har dog fine detaljer i murværket. For eksempel er mursten i forskellige farver ofte brugt til at lave dekorationer og mønstre - typisk en eller flere rækker af røde sten i en gul facade.

Der kan også være lavet mønstre, ved at stenene skiftevis er trukket lidt frem eller tilbage.

Huset er også spartansk og enkelt indenfor - helt i den funktionalistiske ånd. Det kommer bl.a. til udtryk ved:

  • En mere enkel stuk uden sirlige mønstre og blomsterranker
  • Forenklede paneler, karme og andet træværk.
  • Malede døre af finér med bakelithåndtag (bakelit er en form for kunstharpiks, som også bruges til håndtag på gryder og pander) i stedet for de velkendte fyldningsdøre.

Indretning

Bungalowen er et lille, men godt udnyttet hus. Den sparsomme plads er veldisponeret i forhold til indretningen. Fx er der ikke spildt plads på lange gange eller en stor entré.

En lidt atypisk bungalow med rød murstensfacade.

En lidt atypisk bungalow med rød murstensfacade.

Bungalowen er hævet op over jorden med en høj kælder, dels for at undgå fugt og dels for at få en god brugbar kælder. Kælderen var en god og billig måde at få nogle ekstra kvadratmeter.

På grund af husets lave taghældning var der ikke mulighed for opbevaring på loftet.

SE TEMA: Indretning af boligen

Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for bungalowen?

Bungalowen er bygget af gode, velkendte materialer:

  • Bærende ydervægge af gule eller røde mursten. Enkelte huse er pudset op og malet.
  • En let tagkonstruktion (pyramidetag) med lav hældning.
  • Tagbelægning af skifereternit eller tagpap, som regel sort eller grøn.

Nogle har en stejlere taghældning og tegl på taget, dog stadig med pyramidetag. De er bygget med en mere gedigen tagkonstruktion og har bedre opbevaringsmulighed. Enkelte af disse huse har en anvendelig 1. sal med 1-2 værelser.

Eksempel på en klassisk bungalow i gule sten med pyramidetag, grønt tagpap, central skorsten og en trappe i beton, der fører op til hoveddøren.

Eksempel på en klassisk bungalow i gule sten med pyramidetag, grønt tagpap, central skorsten og en trappe i beton, der fører op til hoveddøren. Huset har desuden fået runde vinduer i facaden mod vejen.

I 1930'erne begyndte man så småt at eksperimentere med beton, fx i kældervægge og fundamenter. Ligeledes kan terrasser og udendørs trapper være støbt i beton.

Et andet eksempel på nye materialer fra denne periode er terrazzo, der stammer fra Italien. Terrazzo fremstilles ved at blande cement med marmor. Når cementen er hærdet, slibes og poleres den. Derved får man et stærkt og fugefrit gulv, fx i badeværelset.

Vand og varme

Langt de fleste bungalower har en centralt placeret skorsten til husets kakkelovne, og i kælderen var der plads til opbevaring af kul og koks.

Fra 1920'erne begynder bad, toilet og centralvarme at være standard i enfamiliehuse. Flere af de bungalower, der er bygget i 1930'erne, er da også bygget med centralvarme og radiatorer, men alligevel er huset bygget op omkring skorstenen.

LÆS OGSÅ: Sådan blev vores bungalow rummelig og åben

Hvordan så haven til en bungalow oprindeligt ud?

Der er ikke tænkt særligt meget over samspillet mellem hus og have, da bungalowen blev bygget. Den høje kælder gør forbindelsen mellem inde og ude vanskelig, men det anså man ikke for noget stort problem.

Dengang var idealet ikke, at grænsen mellem hus og have skulle være flydende, som det ellers er tilfældet er i dag. Enkelte bungalower har dog en hjørneterrasse eller en trappe ned til haven.

Bungalowens have var som regel en stilfærdig middelklassehave - indrettet med både prydhave, nyttehave og frugttræer.

Hvordan bliver bungalowen brugt i dag?

De få kvadratmeter er en stor ulempe ved bungalowen. Enkelte huse er dog oprindeligt bygget til mere end en familie og har derfor 2 etager.

De få kvadratmeter er en stor ulempe ved bungalowen. Enkelte huse er dog oprindeligt bygget til mere end en familie og har derfor 2 etager. Foto: Lisbeth Holten

En af de helt store ulemper ved bungalowen er de få kvadratmeter. Huset bliver hurtigt for lille til en familie.

Mange vælger at indrette værelser i kælderen, hvilket ikke er en særlig god løsning, da der ofte er dårligt indeklima i en kælder. Det er desuden normalt ulovligt at indrette beboelse i kælderen. Kommuner kan godkende kældre til beboelse, men de fleste er tilbageholdende og stiller skrappe krav.

LÆS OGSÅ: Det kan du bruge din kælder til

Alternativet til at flytte til et større hus er at bygge bungalowen helt om, men også det kan give problemer.

En tilbygning kan med varsomhed tilpasses det lille hus, men pas på den ikke tager pusten fra den oprindelige bolig.

En anden mulighed er at bygge en ny 1. sal oven på huset. Mest vellykket bliver det som regel at bygge en hel beboelsesetage oven på huset som på de oprindelige bungalower i 2 etager.

Denne løsning er dog i strid med de fleste lokalplaner, da der i mange villakvarterer kun må bygges huse i 1 ½ plan. Du kan evt. undersøge, om det er muligt at hæve hældningen på taget og derved skabe plads til at indrette beboelse på 1. sal.

LÆS OGSÅ: Vedligeholdelse af bungalowen

Billedserie: Ny etage gør bungalowen børnevenlig

Hvilke fordele og ulemper har bungalowen?

Fordele ved bungalowen

  • Bungalowen er et lille, men meget veludnyttet hus.
  • Huset har et venligt og uhøjtideligt udtryk, som indbyder til et roligt og uformelt familieliv.
  • Den typiske bungalow har en ren stil, som med tiden er blevet mere og mere populær. Især huse i den oprindelige stil med vinduesdetaljer, døre med bakelithåndtag og terrazzogulve er i høj kurs.
  • Bungalowen er byggeteknisk set et vellykket hus bygget af gode, velkendte materialer.

Ulemper ved bungalowen

  • Huset er for lille til mange moderne familier.
  • Det kan være svært at bygge til eller bygge om uden at ødelægge husets arkitektoniske stil.
  • Facaden vil med tiden trænge til vedligeholdelse. Fugerne skal repareres eller fuges om, og enkelte sten kan være beskadiget. Pudsen på de pudsede og malede bungalower skal løbende efterses.
  • Vinduerne kan være udtjente og dårligt isolerende. Men de skal ikke for enhver pris skiftes ud. Hvis vinduerne er velbevarede, kan løsningen være at opsætte forsatsruder med lavenergiglas.
  • De karakteristiske hjørnevinduer kan give udfordringer med utætheder og revner i murværket. De er dog vigtige at bevare af hensyn til bungalowens særlige arkitektur og det gode lys i rummene.

Læs mere om bungalowen hos Bygningskultur Danmark

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Bag hækken - det danske parcelhus i lyst og nød" | Olaf Lind og Jonas Møller | Arkitektens Forlag 1996
  • Bygningskultur Danmark

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab