Spørg Bolius

Bygger åndbart hus - kan jeg vælge dampbremse og så undvære ventilationsanlæg?

Hej Bolius

Jeg skal inden længe bygge sommerhus. Af den grund er jeg kommet til at spekulere i hvordan og hvorledes. Mit spørgsmål er at hvis man vælger at benytte en dampbremse, fremfor dampspærre.
Vil man så, få så godt et indeklime at man kan undgå genvex-anlægget eller vil fordelene ved genvex, være for store ifht. Indeklima?

På forhånd tak, Lasse

Hej Lasse

Tak for dit gode spørgsmål, som forhåbentlig kan bruges til at afklare en ting eller to, som ofte bliver blandet sammen og misforstået.

At man vælger af bygge et “åndbart” hus, eller mere korrekt at man opfører et diffusionsåbent hus, det har reelt ikke noget med frisk luft og ventilation at gøre.

Om du så boede i et halm hus, så ville du alle dage skulle sørge for at lufte ud og sikre ny og frisk luft i huset. 

Der er meget andet i luften end bare fugt. Der er CO2, radon, virus og bakterier, støv, samt en pokkers masse andre partikler fra alt muligt, lige fra mados, formaldehyd, brandhæmmere osv. - og alt dette får du altså ikke ud af huset ved at have en dampbremse eller på anden måde bygge uden en plastikfolie dampspærre.

Det er så her at et ventilationsanlæg bare er godt, og hører til et moderne hus. Men når vi “bare” taler om et sommerhus, så er det måske lige overkill nok. Her kan man komme fint langt med friskluftsspalter - og ventiler, sammen med almindelig udsugning fra badeværelser og køkken, (emhætte).

Når alt det så er sagt, så er det da ganske udemærket med en dampbremse istedet for en plastikfolie damspspærre. Ikke mindst når vi taler om et sommerhus. Med sommerhuse kan man jo komme til at have problemer med sommerkondens, i tilfælde hvor det er koldere indvendigt end udvendigt. Dette gælder ikke mindst med de meget velisolerede sommerhuse idag. Men hvis man sørger for at have lidt varme på huset konstant, så er det reelt et meget sjældent fænomen idag.

Jeg håber du kan bruge mit svar. Jeg forsøgte at svare så konkret som muligt, men slå lige en større bue omkring det hele.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden