Corona har gjort os gladere for vores bolig – hvis vi ikke bor i etagebyggeri

Boligen betyder rigtig meget for mange danskere. Så meget, at det kan påvirke ens humør, hvis boligen ikke er den rette. Det sidste år har de fleste været mere hjemme, end de plejer, og derfor er de følelser muligvis blevet forstærket. 

En ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Realdania og Videncentret Bolius, viser, at boligglæden under corona har været stigende i forstadskommunerne, mens den i København og andre storbykommuner er faldet. 7.000 danskere har svaret på, hvordan COVID-19 har påvirket deres livsglæde og ikke mindst, hvilken betydning deres boligform og postnummer har haft i et år med pandemi. 

25,4 procent af danskerne er blevet gladere for deres bolig. Det er forstadskommuner og områder som Hørsholm, Rudersdal, Ærø og Lemvig, der trækker i den positive retning. 

Det tal er ikke overraskende for Tine Nielsen, fagekspert i Videncentret Bolius og redaktør for brevkassen Spørg Bolius. Hun har modtaget mange spørgsmål om ombygninger, reparationer og generelt ændringer i hjemmet det sidste år.

– På trods af corona har mange af os kunnet leve et forholdsvist normalt liv. Alle har lidt afsavn, men vi har ikke haft overfyldte hospitaler eller vanvittige sygdomsudbrud, der har lukket landet, ligesom mange har kunnet fortsætte deres arbejde hjemmefra. Derfor har vi haft overskud til at fokusere på boligen og haven samt finde glæde her, siger Tine Nielsen og fortsætter.

– Mange har oplevet, at hjemmet kan bære udvikling med mange timer og dage i egen bolig, er blevet glad over det og fået et bedre forhold til deres hjem. Mange har set det som en god oplevelse at blive klogere på deres egen bolig, netop fordi, vi fx ikke har kunnet rejse væk.

Generelt er 6,8 procent af danskere blevet mindre glade for deres bolig. Den største andel af folk, der er blevet mindre glade for boligen, bor i København, Brøndby og Herlev. At det er i tæt bebyggede områder, at det har været sværest at se fordelene ved ens egne fire vægge, er forventet ifølge Tine Nielsen.

- Dem i byerne har manglet plads og luft omkring sig, og parkerne har været overfyldt. Værdien ved at bo i byen har generelt været lukket ned. Så livet har ændret sig mere i byerne end i forstæderne, hvor forandringerne har været svære at få øje på, siger hun og uddyber, at det også er i og omkring de store byer, der er flest, der bor i lejligheder, hvilket nok også spiller ind.

– Det er klart dem i etageejendommene, har måttet lide mest. Fordi de er tæt på naboerne, har mindre plads og færre udearealer. Det er nærmest overraskende, at der ikke er flere i lejligheder, der er negativt påvirket af den, siger Tine Nielsen.

Hos tænketanken og konsulentbureauet Happiness Research Institute i København har de siden 2013 forsket i menneskers oplevelse af lykke. Her forklarer analytiker Alexander Gamerdinger, at boligen har stor betydning for danskernes livskvalitet, og at den næppe er blevet mindre i en tid, hvor vi har brugt endnu mere tid derhjemme, end normalt.

- Boligen er en af de vigtigste faktorer og står for omkring 15 procent af danskernes livstilfredshed, siger Alexander Gamerdinger og fortsætter.

- Vi har i 2018 selv målt, om der var en forskel i boligtilfredsheden alt efter, om man bor i byen eller på landet. Dengang fandt vi, at der ikke var nogen forskel, når vi inkluderede en masse afgørende faktorer som økonomi og uddannelsesniveau. 

- Men med corona har der været nogle helt andre kræfter i spil. Derfor overrasker det mig ikke, at dem uden for byen føler sig lykkeligere. De har mere plads og nemmere adgang til naturen, som vi ved har stor betydning. Omvendt har der ikke været meget af det, som storbyerne normalt tilbyder med byliv, restauranter og arbejdspladsen lige om hjørnet, der har været tilgængelig det sidste år.

At der har været fokus på boligen i højere grad end normalt, kan Ulrik Heilmann, adm. direktør i Videncentret Bolius, sagtens genkende. Bolius’ artikler og videoer er blevet efterspurgt mere end normalt, og ude i samfundet har det seneste år også sat sine spor. 

– Boligen har fået endnu mere opmærksomhed end normalt i året, der er gået. Der har måske aldrig været så meget fokus som nu på, hvordan vi indretter os og udnytter vores bolig til flere funktioner end familielivet, hvilket hjemmearbejdspladsen har været et eksempel på, siger Ulrik Heilmann og fortsætter.

– Det har vi kunnet mærke i efterspørgslen på indhold på Bolius.dk med mange søgninger på bolig- og havestof, og jeg oplever, at andre brancher, som arkitekter og husfirmaer, i større grad forholder sig til, hvordan hjemmet i fremtiden kan rumme de mange funktioner, vi i dag kræver.

Undersøgelsen viser, at det kun har haft en meget lille effekt på boligtrivslen, om man har haft et godt gårdmiljø ved ejendommen. Ej heller ser en altan ud til at have gjort nogen signifikant forskel i etagebyggerier.

De, der bor i huse på over 200 m2, er generelt er den gruppe, der har oplevet størst stigning på glædesbarometeret. Her er 34 % blevet gladere for deres bolig. Men mere bemærkelsesværdigt er det, at dem med meget lidt plads – under 25 m2 – indtager andenpladsen, hvor 31 % er blevet gladere for deres bolig.

– De helt små hjem under 25 kvadratmeter er ofte folks første hjem. Alene det at være flyttet hjemmefra kan give boliglykke. Og hvis man har en meget lille bolig, er man måske mere vant til at bruge byen eller fx fællesfaciliteter i et bofællesskab, hvorfor man først nu for alvor har fundet ud af, at livet på få kvadratmeter faktisk kan være meget rart, mener Tine Nielsen.

Corona det seneste år har fået danskerne til at fokusere på højbed, surdejsbrød og oplevelser i det fri. Selvom de nye interesser næppe fortsætter på samme niveau for alle, vil oplevelserne formentlig stadig spille ind på vores fremtid. I hvert fald i boligen, forudser Tine Nielsen.

– Det får som regel en betydning, når der har været en krise, hvor ting ændrer sig. Vi bor godt i Danmark, har god plads og sunde boliger. Men jeg tror, vi i højere grad vil tænke på, at det skal være muligt at lukke døren til andre rum. Det har der været brug for under corona. Vi vil nok især tænke over det, og hvordan boligen kan rumme hele familielivet, når vi bygger om eller nyt, siger Tine Nielsen og uddyber, at den store aktivitet på boligmarkedet netop også kan skyldes, at man handler på forhold og ønsker, man er blevet opmærksom på under corona.

Tallene om danskernes boligglæde stammer fra undersøgelsen udført i forbindelse med publikationen ’Danskerne i det byggede miljø’, der årligt udarbejdes af Realdania og Videncentret Bolius. Senere på året vil den blive offentliggjort med endnu mere viden om danske boliger.