Dennis Friis Thaagaard kender alt ned til den allermindste detalje i sit hus. Han ved, at gulvunderlaget er lavet af gamle bildæk. Han ved, at gardinerne er lavet af gamle plastikflasker, der er samlet ind i europæiske skove. Og han ved, at køkken- og skabslåger er lavet af træ, der kommer fra bæredygtigt skovbrug, hvor nye træer er plantet, når de gamle bliver fældet.

For otte år siden købte Dennis og hans kone, Louise, en grund i den sydlige del af Grenaa, og her begyndte de at lægge planer for at bygge det hus, der står her i dag. Det skulle vise sig at blive en vej med mange sving, bump og omveje, inden huset, som har fået navnet Villa Grenaa, stod færdigbygget for et års tid siden.

Dengang bestod området af flade marker, men i dag ligger der et par håndfulde nybyggede huse med glatte murstensfacader. Dennis og Louises hus skiller sig ud med sin sorte træfacade i nybyggerkvarteret. Grønne græstoppe stikker op mellem armeringsstenene i indkørslen, hvor Dennis’ Tesla er parkeret.

Allerede på terrassen af varmebehandlede og bæredygtige træbrædder begynder Dennis at fortælle om rejsen fra byggegrund til det færdige hus. Han træder forbi kassen med økologiske grøntsager fra Aarstiderne, åbner hoveddøren og forklarer videre.

– Vi talte ikke så meget om bæredygtighed i starten. Vi talte mere om, at vi her ville bygge det hus, vi skulle bo i resten af vores liv. Men jeg arbejder med bæredygtighed i min virksomhed, og på et tidspunkt kunne jeg ikke længere forliges med tanken om ikke at bygge bæredygtigt, når vi skulle bygge et hus, fortæller Dennis.

Pænt og funktionelt – ikke et hippiehus

Et bæredygtigt hus kan se ud på lige så mange forskellige måder, som huse kan se ud på en dansk villavej. Dennis og Louise kiggede først på landsbyer med ekstremt bæredygtige huse af fx halmballer.

– Men jeg kunne godt tænke mig at bygge et hus, der egentlig ikke lignede et hippiehus, men lignede et ganske almindeligt, lækkert hus at bo i, forklarer Dennis.

Dennis og Louise valgte at bygge et træhus, hvor de bærende konstruktioner er i træ i stedet for beton, og facaden er beklædt med træ. Der er lavet et ekstra stort udhæng på huset, og facadebrædderne er varmebehandlet, så træet bliver beskyttet og sikres længere levetid.

– Det er både sundt og miljø- og klimamæssigt rigtigt at bo i et træhus. Derudover ville vi gerne have et godt indeklima. Det vil sige, at vi ikke ville have al mulig kemi, dårlig maling eller møbler eller gipsvægge, der afdampede giftstoffer. Vi lever næsten 100 procent økologisk, så det ville godt nok være tåbeligt at bo i et hus, hvor vi fik giftstoffer ind via den luft, vi indåndede, fortæller Dennis.

Hvad er DGNB?

DGNB er en ordning, der bruges til certificering af bæredygtigt byggeri, både store kontorbygninger, etageejendomme, skoler, byområder og nu også enfamiliehuse.

En DGNB-certificering dækker over, at et byggeri er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt.

Det betyder, at …

  • byggeriet belaster miljøet mindst muligt
  • den samlede økonomi fra opførelse til nedrivning er så god som muligt
  • byggeriet er så godt som muligt for mennesker at opholde sig i.

Ordningen bliver i Danmark administreret af nonprofit-medlemsorganisationen Green Building Council.

Der findes forskellige ordninger, men DGNB er den mest benyttede i Danmark. Ordningen stammer fra Tyskland (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen).

Kilde: Green Building Council

Ud over at være bæredygtigt skulle huset også gerne være pænt at se på og passe til parrets stil. Det skulle også være funktionelt. Og så skulle det selvfølgelig være til at betale. Endelig opstod en drøm om at bygge det første enfamiliehus med en DGNB-certificering, som er en ordning inden for bæredygtigt byggeri.

Særligt for Dennis var det vigtigt med en ekstern blåstempling.

– Ellers ville det bare være mig, der stillede mig frem og sagde, at det her hus er bæredygtigt, og så skulle folk tro på mig. Men det er i gåseøjne ikke endnu et hippiehus. Jeg vil rigtig gerne have, at folk bliver inspireret af det her, og det er nok lidt nemmere at blive inspireret og samtidig have en god mavefornemmelse, hvis en ekstern har sagt: ”Ja, det her er bæredygtigt”, siger han.

Tusindvis af timer blev brugt på research

Beslutningen om at gå efter en DGNB-certificering medførte ekstra meget arbejde, da det fx skal dokumenteres, at materialerne er så bæredygtige som muligt. Det betyder, at Dennis har brugt tusindvis af timer på at gennemgå alle materialer i detaljer, set nærmere på specifikationer, hvor materialerne kommer fra, hvordan de er produceret, hvor meget energi der er brugt på produktionen, hvordan de kan genbruges og så videre.

– Vi er virkelig startet på bar bund. Jeg startede med at google ”hvordan bygger man et hus”. Og jeg har brugt tusindvis af timer i løbet af de seneste otte-ni år på at finde ud af, hvordan man bygger et bæredygtigt hus, fortæller Dennis fra sin plads i det åbne køkken, som skabte lidt udfordringer, da det skulle gøres bæredygtigt.

Der var nemlig svært at finde et køkkenfirma, der kunne levere et PEFC-certificeret køkken. Villaen er nemlig ikke kun DGNB-certificeret, men også verdens første PEFC-certificerede villa, hvilket er en ordning for bæredygtigt skovbrug. 84,4 procent af alt træ brugt til byggeriet er PEFC-certificeret, og resten er enten certificeret under den anden store ordning FSC eller sporet til kilden og vurderet at være lige så bæredygtigt.

– I princippet tror jeg ikke, der er så mange ting i huset, du ikke kan finde i andre huse. Men det er bare meget sjældent, at du med ro i maven kan sige, at samtlige elementer i det her hus – helt ned til den mindste lille pind – der ved vi, hvor den kommer fra, og hvilken profil den har miljø- og klimamæssigt, siger Dennis.

Videoer: 6 bæredygtige ideer

Byg færre kvadratmeter: I 2019 var et nybygget parcelhus i gennemsnit 210 kvadratmeter ifølge Danmarks Statistik. Dennis og Louises hus er 140 kvadratmeter. Planløsningen er også langtidssikret, da sønnen Benjamin har et tilstødende badeværelse til sit værelse, som han kan bruge som voksen, når han kommer på besøg med sin familie.

Byg med certificeret træ: Der er brugt træ i de bærende konstruktioner, på facaden, terrassen samt i køkkenet m.m. Størstedelen af træet er certificeret til at være bæredygtigt. Træ som byggemateriale udleder mindre CO2 end fx beton. Udendørs er valgt varmebehandlet træ samt et stort udhæng på taget for at sikre lang levetid for facaden.

Skær ned på plast: I stedet for dampspærre er der lavet en dampbremse. Huset er isoleret med træfiber, og som dampbremse er der en OSB-træplade. Huset opfylder bygningsreglementets krav til, hvor tæt et nybygget hus skal være og har bestået en ”blower door test”, der tester tætheden.

Gardiner af gamle plastikflasker: Plast er minimeret, men ikke bandlyst i villaen. Fx er gardinerne i hele huset lavet af plastik, som gør dem nemme at rengøre. Gardinerne fra Stila er lavet af gamle plastikflasker, der har været smidt i naturen, og som forskellige organisationer har samlet ind fra europæiske skove.

Genbrug vandet fra brusebadet: Der er installeret et vandgenindvindingssystem fra hollandske Hydraloop, som tager vandet fra bruserne og renser det til drikkevandskvalitet. Vandet bliver brugt i toiletter og vaskemaskine. Familien forventer at kunne halvere det samlede forbrug af vand.

Lerklinede vægge: Væggene er bæredygtige på den måde, at de er opbygget af træskeletter, miljøvenlige gipsplader og kemifri lim. Herefter er væggene lerklinede. Det er med til at regulere fugten og skabe et godt indeklima. 

Bonus: Et sundt indeklima

Et godt indeklima har været en slags bonusgevinst ved den bæredygtige bolig. Der er tænkt over at få dagslys i hele boligen, og akustikken er så god, at selvom boligen blot er 140 kvadratmeter, kan man ikke stå i den ene ende af huset og høre, hvad der bliver sagt i den anden. Sønnen Benjamin på 11 år er på sit værelse opslugt af computerspillet online med venner, men de passionerede udbrud fra den engagerede spiller lyder snarere som en dæmpet snak ind imellem, blandt andet takket være de akustikplader, der sidder i loftet både ude og inde. 

Væggene i huset er lavet af træskeletter og miljøvenlige fibergipsplader med lim, der ikke indeholder kemi. De er herefter påført et lag lerpuds, som er med til at regulere fugten indendørs, og det giver ifølge Dennis en følelse af en sund luft i huset.

Kompromiser på grund af pris og teknik

Selvom bæredygtighed har haft vetoret under planlægningen og valg af materialer, måtte familien alligevel gå på kompromis undervejs. De ville gerne have brugt tang som isolering i vægge og lofter.

– Men det blev simpelthen for dyrt. I stedet valgte vi træuld, som også er meget bæredygtigt og meget, meget billigere. Man kan sige, at træuld er ikke helt så specielt, for det bruges mange steder. Men det kunne ikke økonomisk lade sig gøre at bruge tang som isolering, fortæller Dennis.

Et andet kompromis blev lavet mellem køkkenet og træterrassen. Dennis drømte om, at her skulle have været et orangeri med glasvægge og glasloft, der forbandt udenfor med indenfor, og et vandsystem, der kørte i loop, som Dennis ivrigt fortæller om, mens han bevæger armene frem og tilbage fra spisebordet ud mod haven.

Men når et hus skal DGNB-certificeres, skal det også tage hensyn til økonomien, og Dennis ville hellere have et hus, som andre kan blive inspireret af – og i sidste ende have råd til at kopiere – end han ville have den banebrydende tangisolering eller det teknisk tunge og dyre orangeri.

I stedet for et orangeri er der i dag de særlige ventilationsvinduer fra gulv til loft mellem køkkenet og træterrassen. Huset har solceller på taget og en særlig varmepumpe, der blandt andet udnytter den lune luft, som trækkes ind via ventilationsvinduerne, hvor luften varmes op mellem de to energiruder, inden den sendes ind i boligen.

Manual til bæredygtige huse

Sammen med to andre huse lægger Villa Grenaas DGNB-certificering grundlaget for en manual, der fremover kan bruges, hvis man vil bygge en bæredygtig villa. Dennis har altså lagt meget af den asfalt, andre fremover kan køre på, hvis de vil bygge et bæredygtigt hus.

– Byggeriet står for 40 procent af CO2-udslippet i hele verden og dermed også 40 procent af klimaproblemet. Så jeg synes jo, at når man bygger et nyt hus, skal man gå så langt, man overhovedet kan, for at gøre det klimaneutralt og miljøvenligt, siger Dennis.

I dag vil det være lettere at bygge et bæredygtigt hus, fordi manualen vil guide til valg af materialer og løsninger. Villa Grenaa er lavet af Jakobsen Huse, som laver bæredygtige typehuse, og materialevalg står også beskrevet på Villa Grenaas hjemmeside.

Og så peger Dennis på, at der de seneste år er kommet flere og flere virksomheder, som har løsninger til at bygge bæredygtigt.

– Det har været en fantastisk proces, men jeg har sagt til min kone, at det er sidste gang, jeg bygger et hus. Det kommer ikke til at ske igen – det er mit liv simpelthen for kort til, siger han.

Se flere billeder fra Villa Grenaa