Anders Berninger har kastet sig ud i at forandre sin klassiske villahave med meget græs til en have, der mere ligner et stykke vild natur. Foto: Thomas Dohm
I Bording i Midtjylland er Anders Berninger i fuld gang med at omlægge sin have. Den skal være mere vild og mere naturlig, for målet er et rigt dyreliv lige uden for terrassedøren.
– Min drøm er at kunne give mine børn en ”rigtig” naturoplevelse – lige uden for vores dør. Jeg er selv vokset op med en vild have med høje træer, store kvasbunker, tætte krat og ikke mindst masser af dyr, kryb og kravl. Det har givet mig en interesse og en kærlighed til naturen, som jeg meget gerne vil give videre til mine to små drenge.
Vi har besøgt ham ad to omgange for at se, hvad han gør for at tiltrække vilde blomster, mindre pattedyr, fugle og ikke mindst insekter.
Vores første besøg i haven er på en blæsende efterårsdag, hvor Anders kun lige er begyndt omlægningen. Men han er så småt gået i gang med de første projekter, som skal forvandle den veltrimmede, men desværre også artsfattige villahave til en mangfoldig biotop med masser af levesteder for dyr og planter.
Udnyttelse af hus og have
Udnyt pladsen bedre i stedet for at bygge ekstra kvadratmeter – både i nybyggeri og eksisterende boliger. Derudover kan vi indrette haven som en vild have med plads til biodiversitet. Det er nogle af de ting, der kan være med til at skabe en mere bæredygtig bolig.
Vi skal overveje, om vi kan bygge lidt mindre huse, når vi bygger nyt. For 50 år siden var et nybygget parcelhus i gennemsnit 145 m2 ifølge Danmarks Statistik, mens det i 2019 var 210 m2. For hver ekstra kvadratmeter, vi bygger, koster det ressourcer og energi at opføre. Jo færre kvadratmeter vi har, jo mindre energi skal der bruges til opvarmning.
– Har du en meget stor bolig, har du en tendens til at have mange ting. Har du mindre boligareal, har du en tendens til at skære lidt ned. Og livskvaliteten i begge situationer er nok lige stor, siger Søren Dyck-Madsen, seniorkonsulent i den grønne tænketank CONCITO.
I de eksisterende boliger handler det om at overveje, om pladsen kan udnyttes bedre, før vi bygger til.
I haven kan vi plante planter, der optager CO2, tænke biodiversitet ind, så der kommer flere insekter, og ikke mindst udnytte arealet til at dyrke frugt og grønt, så vi fx undgår at købe æbler, der har været på en lang og klimatung rejse.
Hvad kan du gøre
… der gør en stor forskel:
Bo på færre kvadratmeter. Hver kvadratmeter bolig sætter et stort klimaaftryk, både når der bygges, og når boligen er taget i brug og fx skal opvarmes samt løbende moderniseres og renoveres.
... der gør en lille forskel:
Giv plads til biodiversitet og insekter i haven. Det gør ikke en kæmpe forskel for mængden af CO2, men det er med til at understøtte en mangfoldig natur.
Se første video fra haven, hvor Anders fortæller om planen og opstarten af den vilde have med plads til mere biodiversitet.
Haveekspert i Videncentret Bolius, Berit Rørbøl, besøger Anders Berningers have, der skal gøres mere vild og naturlig.
Begynd med hækken
Et af Anders første initiativer har været at undlade at klippe hækken. Eller rettere - den er klippet nu, men han ventede til ligusterhækken var helt afblomstret. Blomsterne har på den måde været med til at give næring til sommerfugle og bier.
Afklippet har han i øvrigt lade ligge i en stor bunke, hvor det så kan give ly for insekter og bosted til pindsvin og padder.
– Jeg synes egentlig, at jeg er forpligtet til at prøve på at øge biodiversiteten, når jeg nu har muligheden, og det behøver ikke at være særlig svært. Nogle gange handler det jo bare om at gøre tingene en lille smule anderledes, som fx hvornår man klipper hæk.
Lad bare græsset gro
Som i så mange andre villahaver har græsplænen fyldt meget på matriklen i Bording. Det gør den sådan set stadig, men Anders har eksperimenteret med bare at lade græsset gro, for at finde ud af, hvad der naturligt kom op af blomster og urter i plænen.
Resultatet har blandt andet været røllike, brandbæger, vejbred og masser af kløver.
– Udvælg eventuelt et stykke af din græsplæne, som du først slår sent om efteråret. Her vil der automatisk komme mange forskellige hjemmehørende blomstrende planter op, og det er noget, insekter og sommerfugle er helt vilde med. Kløverblomsterne har bierne fx haft stor glæde af.
Se anden video, hvor forvildningen af haven tager form. Der er plantet hjemhørende arter og sørget for vand til dyrene.
Det er blevet forår i haven i Bording, og Anders fortæller om de nyeste projekter i forhold til at gøre haven mere vild og naturlig.
Skab attraktive skjulesteder
Med vinteren godt overstået, er vi tilbage på besøg hos Anders i det tidlige forår, for at se til haven og høre mere om de seneste tiltag.
Der er nu anlagt et lille stykke med ”vild eng”, der er plantet forskellige hjemhørende buske og træer, og der er sørget for vand til havens dyreliv.
– Når man går efter at få mere dyreliv i haven, handler det jo om at skabe gode levesteder for de dyr, man ønsker at tiltrække. Det vil i praksis sige skjulesteder, føde og drikkevand. Tænk også på, at alle former for træstammer og grene, som er ved at blive nedbrudt, er guf for en masse forskellige insekter. Jeg lader med vilje den slags træ ligge, så det kan blive nye, attraktive levesteder og dermed øge biodiversiteten på min lille matrikel.
Eng, vand og kvashegn
Vild eng-frøblandingen er sået på et lille stykke, hvor der før lå sorte skærver og dækkede jorden for ukrudt. Skærverne er nu fjernet, og planen er her, at der i løbet af sommeren skal komme et væld af eng-blomster, som kan give føde til bier og andre insekter.
Som et vigtig tiltag i forvildningen af haven er der nu også sørget for drikkevand til havens dyr. Her er valgt en meget simpel løsning, hvor Anders bare har nedgravet en stor balje, som han har er fyldt med vand. Her kommer både fugle, insekter og pindsvin og drikker. Af hensyn til pindsvinet er der i øvrigt lagt sten i bunden af baljen, så det er muligt for det lidt kluntede dyr selv at kravle op, hvis det skulle falde i.
Ambitionen om at skabe et godt kvashegn til haven insekter og småfugle er også ved at blive realiseret. Og håbet er her, at gærdesmutten med tiden vil blive fristet til at flytte ind. Anders har i øvrigt måtte alliere sig med naboerne, som leverer afklip fra deres haver. Anders have var nemlig i udgangspunktet så veltrimmet, at han simpelthen ikke selv havde nok grene og kvas til at komme ordentligt i gang.
Gå efter de gamle danske arter
Før frosten satte ind, nåede Anders også at få plantet nogle af de hjemmehørende buske og træer, som fremover skal dominere i haven.
I forhold til biodiversitet har de hjemhørende arter den fordel, at både insekter og fugle kender dem i forvejen og derfor kan bruge dem til noget. Eksempelvis ved at de kan spise deres frugter og bær eller indsamle deres nektar, når de blomstrer.
Der er blevet plantet hvidtjørn, som giver masser af nektar til insekter i det tidlige forår. Og der er plantet mange selje-pil, som blomstrer endnu tidligere – nemlig i marts – før løvspring.
Har du både hvidtjørn og selje-pil, kan du altså hjælpe insekterne godt fra start med føde i det tidlige forår, og det har derfor været et must for Anders at få dem i haven helt fra start.
Tørst eller tørstetræ er der også blevet plads til i haven. Og her går Anders efter at tiltrække en helt konkret art – nemlig citronsommerfuglen, som foretrækker at lægge sine æg på netop tørstens blade.
Med hensyn til buske, som skal skabe læ i den lidt forblæste have, er Anders også gået efter de hjemhørende arter, som vi allerede ved, at de danske insekter kan lide. Der er blandt andet plantet kvalkved ved terrassen, og der er sat fjeldribs forskellige steder, hvor der er brug for hjælp til lidt ly og læ fra vestenvinden – til både mennesker og dyr.
