Det behøver hverken være svært, dyrt eller tidskrævende at skabe særlige og personlige detaljer i dit hjem ved brug af tapet, papir og evt. avispapir.

Her er 3 ideér fra boligstylist Eva-Marie Wilken.

1. Tapet som kunst på væggen

  • Tag stilling til farveuniverset i rummet. Prøv dig evt. frem med at hænge et stykke tapet op med malertape, så du kan fornemme effekten.
  • Tag stilling til indholdet eller motivet på tapetet. Hvad er dine værdier? Og hvad er dette rum tænkt til? Afslapning? Kreativitet? Elsker du natur, kultur, elektronik? Er du flippet eller klassisk i dit boligudtryk?
  • Gå én vej. Fx bør du ikke vælge et naturtapet med birkeskov, hvis du også er til pangfarver og din sofa er knaldrød. Hold det farve- eller fx naturtema, du er begyndt på.
  • Skab et afgrænset felt på væggen. Det er en balance - en bane tapet kan være for lidt - tre kan være for meget i rummet.
  • Skal du bryde en hel vægflade, bør dine mønstervalg være af en vis størrelse. Tænk i store motiver.

Find papir de mærkeligste steder

  • Det er sjovt at gå på opdagelse efter papirer, der egner sig til denne form for udsmykning. Brug fx gamle dameblade, aviser, breve, noder eller sider fra bøger.
  • Brug gerne enkelte sider med tegninger, og lad forskelligheden udtrykke sig på vinduespladen.
  • Det er ikke afgørende, om firkanterne passer i størrelse til vindueskarmen. Klip til og husk at folde papiret ned under karmen, så kanten bliver dækket og overskydende papir er af vejen.

2. Tapet som dekoration på dit bord

  • Du kan virkelig lege med dine møblers udtryk ved denne teknik. Et gammeldags snørklet møbel kan få et helt nyt udtryk med moderne tapet.
  • Kun fantasien sætter grænser: En kommode med birkestammer, et stolesæde med vilde blomster eller som her - et gammelt mahognibord er tapetseret med et kvindemotiv.
  • Vær meget omhyggelig, når du klipper tapetet ud. Vend evt. bordet på hovedet og stil det oven på papiret, og tegn derefter rundt i bordkanten med en blyant direkte på tapetet.
  • Brug Flüggers tapetklæber 290, når du klæber tapetet fast til bordet. Smør altid klæberen på papiret og ikke bordet.
  • Sørg især for at lime helt ud til kanterne.
  • Vælg en rolig farve til resten af møblet, hvis du vælger at tapetsere med så voldsomt et udtryk. Stellet her er malet med Flüggers "interiør 50". farve 5503, der står som en rolig kontrast til det markante udtryk på pladen.

Eva-Marie Wilken

Boligstylist Eva-Marie Wilken er uddannet håndarbejdslærer og dekoratør, og hun er særligt interesseret i at ændre eksisterende boligløsninger med få midler og se nye, spændende projekter tager form.

3. Tapet som dekoration i vindueskarmen

  • Tapetser også dine vindueskarme, fx med gammelt, smukt eller meningsgivende papir med tekst på.
  • Slib evt. vindueskarmen, hvis den ikke er helt glat.
  • Alt er limet på med Flüggers tapetklæber 290 og efterfølgende lakeret med en vandig lak.

Indret dit hjem som en boligstylist

Husk! Tapet binder din stil

Tapet binder din stil, så når du har klæbet det op, er du nødt til fortsat at indrette dig, så det matcher tapetet. Det nytter heller ikke både at have mange, farverige detaljer på væggen – og i rummet.

Så drop nips i store mængder. Gå efter ro og ensfarvede elementer i resten af rummet.