Naboskaber trives på tværs af hække og vægge. Det viser undersøgelsen 'Danskerne i det byggede miljø 2020' lavet for Videncentret Bolius og Realdania.

På trods af, at der tales og skrives meget om nabokonflikter, så er det færre end hver 20., som er utilfredse med deres forhold til naboerne. Tværtimod svarer 7 ud af 10, at de er tilfredse med forholdet til deres naboer, og 6 ud af 10 har praktiske relationer med naboerne eller omgås meget med naboerne.

Kun 1,3 procent angiver, at de oplever konflikter med naboerne, og det er at fald siden 2018, hvor samme undersøgelse viste, at 1,9 procent havde et konfliktfyldt forhold til naboerne.

Naboskaberne trives bedst i de mindre byer

De gode naboskaber finder man især på landet og i mindre byer med færre end 10.000 indbyggere, viser ”Danskerne i det byggede miljø”. Her er det 3 ud af 10, som har tætte relationer til naboerne, mens det samme kun gælder for 2 ud af 10 i hovedstadsområdet.

Plads spiller formentlig en afgørende rolle i den sammenhæng, vurderer Tine Nielsen, der er fagekspert i Videncentret Bolius og redaktør på Spørg Bolius, hvor der ofte dukker spørgsmål op om netop naborelationer

- I byen er der folk omkring dig hele tiden, så der har man måske mere brug for at trække sig og investerer derfor mindre i naborelationer. Når man kommer ud på landet og i de mindre byer, er naboerne i højere grad noget, man selv vælger til, fordi man ønsker en relation, forklarer hun.

I hovedstaden angiver ca. hver 10., at de ikke kender deres naboer, mens det i de mere tyndt befolkede områder kun gælder hver 20.

Gode naboer er godt for trivslen

Godt naboskab giver bedre livskvalitet. Således har den gruppe, der oplever et godt naboskab, en gennemsnitlig tilfredshed med livet på 8,2 på en skala fra 0-10. I gruppen, der oplever et dårligt naboskab, er den gennemsnitlige tilfredshed med livet kun 4,6.

Der er naturligvis mange andre faktorer, der spiller ind på ens livskvalitet, men det giver god mening, at gode relationer til naboerne har betydning for ens velvære.

- Vores hjem er ikke isolerede bobler. Man vælger ikke selv sine naboer, og uanset, om man ønsker det eller ej, har man jo et samspil, fordi man i en vis udstrækning hører og ser hinanden og deler væg eller hæk, alt efter hvilken type bolig man har. Så naboskabet har stor betydning for, om man føler sig tryg og tilpas i sin bolig, siger Tine Nielsen.

Corona-virus sætter naboskab på spidsen

Undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø” er gennemført i ugerne lige efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde i foråret 2020, hvor mange børn og voksne blev sendt hjem fra skole og arbejde. Siden har hjemmet – og dermed også naboskabet – fyldt mere end sædvanligt, fordi mange i større udstrækning opholder sig mere hjemme.

- I årevis er tendensen gået mod, at vi opholdt os mindre og mindre hjemme, fordi vi er gået mere ud til sport, kultur og middage. Nu bliver det hele vendt på hovedet på grund af Corona-situationen, så træningen foregår på stuegulvet og arbejdet måske i køkkenet. Der er vendt helt op og ned på vores sædvanlige rytme i hjemmet, påpeger fagekspert Tine Nielsen.

Flere konflikter eller tættere naboskab?

Det kan give grobund for flere konflikter, når behovene for at udfolde sig hjemme ændrer sig, men det kan også forstærke de tætte naborelationer.

- Naboskabet kan også blive styrket af, at man opholder sig hjemme. Nu, hvor mange kommer mindre i kantinen på jobbet, så er man måske mere tilbøjelig til at vende verdenssituationen med naboen hen over hækken, eller man er mere tilbøjelige til at hjælpe hinanden med fx indkøb, understreger Tine Nielsen.