Hvad er belysning?

Belysning er en fællesbetegnelse for de mange forskelligartede apparater, der er i stand til at afgive lys. Det kan være lamper af enhver slags og udformning, dekorationslys i form af lyskæder, punktlys, lysflader og bygningsbelysning, lysstofarmaturer til lysstofrør samt spotlys og sikkerhedsbelysning.

Halogenpærens egenskaber , fordele og ulemper:

Egenskaber

  • Farvegengivelse: Ra-værdi ca. 99
  • Farvetemperatur: ca. 2.500-3.000 kelvin
  • Levetid: ca. 2.000-5.000 timer
  • Energiklasse: B-C (og lavere, men de er ved at blive udfaset

Fordele

  • Tænder øjeblikkeligt
  • Kan anvendes med lysdæmpere
  • God farvegengivelse

Ulemper

  • Bliver meget varm
  • Energiklasse B-C
  • Kort levetid

Fællesnævneren i enhver form for belysning er en elektrisk drevet pære, der teknologisk kan være konstrueret meget forskelligt, men som bruger elektrisk strøm til at afgive en bestemt lysmængde. Hvor meget strøm pæren forbruger i forhold til den afgivne lysmængde, varierer meget, afhængigt af den anvendte teknologi.

I de danske husholdninger går 12 procent af elforbruget til belysning i gennemsnit.

LÆS OGSÅ: Elpærers energiforbrug

Hvad betyder watt, lumen, Ra-værdi og Kelvin?

Da glødepæren har været den mest almindelige elpære i mange år, er det hovedsagelig måleenheden watt, der er blevet brugt vedrørende elektrisk lys.

I dag bruger vi flere begreber. For at kunne sammenligne forskellige elpærer er der nogle centrale begreber, man skal kende:

  • Lumen angiver, hvor meget lys en pære udsender. En 60-watts-pære udsender 800 lumen. Jo højere lumen, jo mere lys bliver udsendt. Tidligere anvendte man watt til at betegne glødepærens styrke og energiforbrug.
  • Ra-værdien angiver elpærens evne til at gengive farver. Det er en skala 0-100. En glødepære har en Ra-værdi på ca. 99. Pærer, man anvender indendørs, bør have en Ra-værdi på mindst 80, men jo højere Ra-værdi, jo bedre farvegengivelse. Solens Ra-værdi er 100.
  • Kelvin angiver farvetemperaturen. Jo højere kelvin/farvetemperatur, jo koldere lys. En glødepære har typisk en farvetemperatur på 2.800 kelvin. Den giver et varmt lys. Til sammenligning har et stearinlys en farvetemperatur på ca. 1.200 kelvin, og gennemsnitligt sollys har en farvetemperatur på ca. 5.000 kelvin.

Hvad er en glødetrådspære?

Pæren har fået sit navn efter glødetråden, der er anbragt midt i en glaskolbe. Når der sendes elektrisk strøm gennem glødetråden, opvarmes den til omkring 2.400 grader Celsius, hvorved den udsender lys. I fri luft ville glødetråden brænde over øjeblikkeligt, men glaskolben er fyldt med en såkaldt inaktiv gas, fx argon eller krypton.

Glødetrådspæren er karakteriseret ved et blødt lys, der spredes til alle sider fra en punktformet lyskilde - glødetråden. Desuden er glødepæren som tommelfingerregel den kunstige belysningskilde, der ligner naturligt sollys mest.

Glødepæren er udfaset og det er ikke længere lovligt at producere eller importere glødepærer til EU. Dekorative glødepærer har været i handlen i en årrække på grund af et smuthul i lovgivningen, men et EU direktiv gør, at disse nu også udgår af handlen.

Hvad er halogenpærer?

Halogenpæren er kendetegnet ved, at den sædvanligvis drives af lavspænding (12 volt), om end der også kan fås halogenpærer til 230 volt, dvs. lysnetspænding.

Lavspændingsudgaven kræver en transformator, der i sig selv har et vist energitab. Transformeren kan enten være en kasse, som placeres et andet sted end der, hvor pæren er monteret, eller det kan være en transformer, der er bygget ind i selve pæren.

Halogens farvegengivelse er god. De har en Ra-værdi på 99, hvilket svarer til en glødepæres Ra-værdi. Farvetemperaturen ligger på 2.500-3.000 kelvin. Glødepæren har 2.700 kelvin. Derfor kan halogenpærer med den høje kelvin virke lidt koldere end glødepæren.

Halogenpæren kaldes også krystalpæren og anvendes ofte steder, hvor en god farvegengivelse er vigtig.

Hvad er A-pærer?

A-pærer er i stand til at omsætte en meget stor del af deres energiforbrug til lys. De afgiver typisk 4 gange så meget lys pr. watt som en glødetrådspære. Det skyldes, at A-pæren er opbygget som et lysstofrør, der kan være placeret i en pæreformet glaskolbe, hvor et lyspulver på glassets inderside afgiver lys, når det udsættes for de elektriske udladninger. A-pæren kan også være et lysstofrør, der er bukket, hvor selve røret har den coatning, som giver lyset.

Da A-pærer indeholder en smule kviksølv (1-5 milligram eller 0,001-0,005 gram), skal de afleveres til den kommunale indsamlingsordning eller på kommunens genbrugsstation, hvor helt op til 98 procent af materialerne kan genanvendes ved produktion af nye A-pærer.

A-pærer gengiver ikke lyset helt så godt som glødepærerne. Ra-værdien er omkring 80-85. De har en farvetemperatur tæt på glødepærens, omkring 2.700 kelvin. De er billige i indkøb og billige i drift. De fleste kan ikke anvendes med en lysdæmper, men der findes typer, som kan.

Læs nøje på emballagen, hvis du vil anvende en A-pære i en lysdæmper. A-pærer kræver ofte opvarmningstid. Det betyder, at de ikke lyser ved fuld styrke, når de tændes. Det kan tage nogen tid, inden pæren lyser med fuld styrke. Det fremgår af emballagen, hvor lang opvarmningstid pæren har.

Hvad er LED-pærer?

LED står for lysemitterende diode og opfører sig på samme måde som enhver anden diode, der kun leder elektrisk strøm i én retning. Forskellen er, at lysdioden samtidig afgiver synligt lys og bruger meget lidt energi, fordi den stort set ikke bliver varm. Lysdioden kommer oprindeligt fra elektronikindustrien, hvor den gennem mange år er blevet anvendt i elektronisk udstyr af enhver slags.

En LED-pære består typisk af LED-chips, elektronik, indkapsling med en køleflade og en sokkel. Der er også typisk en linse eller reflektor, som bruges til at forme lysfordelingen. LED-chippen er ofte gul, da den er belagt med fosfor, som er med til at bestemme i hvor høj grad den hvide farve er varm eller kølig.

LED lyskilden kan også være en del af armaturet, så pæren ikke kan skiftes ud.

Farvegengivelsen er mellem 80-95 Ra - lidt dårligere end glødepærerne. Farvetemperaturen kan variere fra 2700 – 4000 kelvin.

Med RGB LED kan man skabe mange forskellige farver på lyset. Ved at blande røde, grønne og blå dioder kan man justere på farverne indbyrdes og frembringe forskellige farver.

LÆS OGSÅ: LED-lys i boligen

Hvordan har lyset udviklet sig fra glødepære til LED?

I starten af 1800 tallet blev den første glødepære fremstillet, men den var ikke klar til udbredelse endnu, da der var nogle tekniske vanskeligheder som skulle løses først.

Boliger var på den tid oplyst af tællelys, petroliumslamper, stearinlys og åbne ildsteder. Så det havde stor indflydelse for boligens indeklima og anvendelse, da Edisons glødepære blev lanceret i 1879.

Med det elektriske lys var der ikke længere nogen begrænsning for, hvornår aktiviteter i hjemmet kunne udføres og man slap for lugt- og luftgener fra fx petroleum.

Siden 1879 er der kommet mange forskellige lyskilder på markedet. Lyskilder med lavere energiforbrug, men desværre også ofte med ringere lyskvalitet.

I 1960’erne blev de første lysdioder fremstillet. Lysdioderne blev i tv- og radioapparater, lommeregnere, cykellygter mm. Senere blev lyskvantitet og kvaliteten så god at teknologien kunne anvendes til at producere LED lyskilder, som kan erstatte de traditionelle lyskilder.

LED kan også fås med farveskift: Ved at blande røde, grønne og blå LED-chips kan de fleste farver frembringes. Da en LED-chip er meget lille, kan enheden indbygges i bygningsdele og lyset kan indbygges på en helt anden måde, end vi har været vant til.

Så nu kan lys indbygges i trappegelændere, der kan være lys i vægflader og lys i møbler. Lyset kan styres både i farveskift og intensitet og bygninger kan udsmykkes med LED lyskilder, som kan styres og skabe ’levende’ facader eller mediefacader.