Energiberegning af nye huse

Hvad er formålet med en energiberegning for nye huse?

Energiberegningen er et redskab til at sikre, at nyopførte huse lever op til energirammen i den energiklasse, som de ønskes opført i, og dermed ikke bruger for meget energi.

Baggrunden for at indføre energiberegninger ved nybyggeri er et politisk ønske om at nedsætte forbruget af fossile brændstoffer (olie, kul, gas) af hensyn til klimaet. Det skønnes, at 40 procent af energiforbruget i Danmark går til opvarmningen af boliger, og derfor er netop nedbringelse af boligernes energiforbrug et sted, der kan gøres en mærkbar forskel.

Helt lavpraktisk må du ikke opføre et nyt hus, hvis energirammen ikke er opfyldt. Energiberegningen skal derfor ligge klar, allerede når du ansøger om byggetilladelse. Energiberegningen figurerer som bilag til din ansøgning, og hvis den ikke overholder den gældende energiramme, er det omsonst at sende ansøgningen af sted.

Nybyggeri skal som udgangspunkt overholde reglerne i bygningsreglementet, som definerer de generelle bestemmelser. Vælger du at bygge et lavenergihus, reducerer du dit varme- og elforbrug, og du kan fritages for tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning.

Hvem kan udføre en energiberegning?

Det kræver en del byggeteknisk indsigt at foretage en energiberegning, men ingen speciel autorisation.

Beregningen skal laves i et computerprogram, som er godkendt til formålet. Det er kompliceret at få tastet de rigtige oplysninger ind, så det kræver byggeteknisk viden og et kursus i programmet for kunne bruge det korrekt. Det vil typisk være fx en ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt, som er vant til at arbejde med energiberegninger, der udfører beregningen.

Hvad koster en energiberegning?

Prisen på en energiberegning foretaget af en fagmand varierer fra 3.500 kr. til 8.000 kr. (2019 priser inkl. moms) for et enfamiliehus afhængig af, hvor omfattende energiberegningen er. Prisen afhænger af:

• Hvor stort dit nye hus skal være
• Hvilken form byggeriet har
• Hvor mange forskellige oplysninger, der skal indhentes
• Hvor nemt det er at finde oplysningerne

Hvordan udføres en energiberegning for nye huse?

Der er mange faktorer, som indgår i regnestykket ved en energiberegning. Man kommer hele huset rundt fra fundament til tag, inden alle de nødvendige oplysninger er samlet.

Generelt kan man sige, at nogle forhold tæller positivt i beregningen, mens andre tæller negativt.
Hvis en væg er godt isoleret, tæller det i den positive retning for en energiberegning. Det siger næsten sig selv, at det samme gælder for vinduer, hvor rude og karm er godt isoleret.

Derimod tæller brugen af elektricitet til drift af bygningen dvs. fyr, varmepumpe, cirkulationspumper mm. negativt. Energiforbrug i form af el tæller 1,9 gang så meget i regnskabet som andre former for energiforbrug. Det skyldes, at hovedparten af elektriciteten i Danmark stadig i en vis grad er baseret på kraftværker, som anvender fossile brændstoffer til produktionen. Fjernvarme tæller mindre end de øvrige varmekilder, nemlig 85 %.

Vedvarende energiformer som fx solceller tæller til gengæld positivt, da de bidrager med at holde forbruget af fossile brændstoffer nede. Fra bygningsreglement 2015 har det kun været muligt at modregne en vis mængde solceller.

Kravene til et gasfyr er, at de skal have så stor en virkningsgrad som muligt. Det vil sige, at varmeudbyttet skal være så højt som muligt.

Bemærk, at du fra 2013 ikke længere må installere oliefyr i nybyggeri, og fra 2016 må du ikke installere oliefyr i dit hus, hvis du har mulighed for at installere fjernvarme eller individuel naturgas.

Hvilke oplysninger indgår i en energiberegning?

For at kunne lave en energiberegning, skal du vide, hvordan huset skal konstrueres, hvordan det skal ventileres, hvilken varmekilde det får, beliggenhed m.v. Her er et overblik over de oplysninger, der normalt indgår i en energiberegning:

Hoveddata:

• BBR-nummer, adresse og husejerens navn.
• Husets opvarmede areal.
• Energikilde til opvarmning.
• Husets evne til at oplagre og afgive varme. Evnen afhænger hovedsageligt af, hvilke materialer bagvægge i ydervægge, indervægge, lofter og gulve er udført af. Tunge materialer som fx beton,mursten og letklinkerbeton (lecabeton) oplagrer og afgiver mere varme end lette materialer som gasbeton (porebeton) og gips.

Oplysninger om klimaskærmen:

• Hvor godt husets klimaskærm er isoleret. Det vil sige, hvor meget isolering er der i husets ydervægge, evt. kælderydervægge, tagkonstruktion, terrændæk (gulv støbt mod jord på isolering), lofter og øvrige gulve.
• Hvor godt husets fundamenter er isoleret.
• Hvor godt samlinger omkring vinduer og døre er isoleret.
• Hvor godt husets vinduer og døre er isoleret, og hvor meget varme fra solindfald de lader slippe ind.
• Solafskærmning fra gardiner, markiser, persienner m.m.
• Skygger for vinduer fra fx træer, vinkler på huset, udhæng eller lign.
• Uopvarmede rum, der er bygget sammen med huset, fx garager, skure eller udestuer. Varmetabet i en ydervæg mod et uopvarmet rum er mindre end varmetabet i en ydervæg mod det fri.
• Solindfald via udestuer eller lignende tilbygninger.

Ventilation

• Hvor tit luften i huset skiftes ud, uanset om det sker naturligt ved udluftning gennem vinduer, døre m.v. eller mekanisk ved hjælp af et ventilationsanlæg.

Opvarmning og varmt brugsvand

• Varme afgivet af de personer, der opholder sig i huset, samt varme fra elektrisk lys og diverse elektriske apparater.
• Varmefordelingssystem, dvs. rør til radiatorer og pumper, der sørger for, at vandet cirkulerer.

• Husets varmeanlæg til varmt brugsvand.
• Husets varmeanlæg, eksempelvis fjernvarme, gasfyr, halm- eller træpillefyr.
• Om huset har supplerende rumopvarmning fra fx elvarme (også gulvvarme), brændeovn eller lign.
• Om huset har solvarmeanlæg, der kan supplere med varmt brugsvand og opvarmning.
• Om huset har varmepumper af en eller anden art til opvarmning af varmt brugsvand eller rumopvarmning.
• Om huset har et solcelleanlæg, som bidrager positivt med egen produktion af el.

Hvilken betydning har ændringer undervejs i byggeriet for energiberegningen?

Hvis du undervejs i byggeriet laver ændringer på huset, som ændrer på nogle af faktorerne i energiberegningen, skal energiberegningen laves om. Det gælder dog ikke, hvis du fx tilføjer mere isolering, så ændringen kun bidrager positivt til energiregnskabet.

Din kommune skal have besked om alle ændringer. Hvis ændringerne tæller positivt i energiberegningen, kan du vente med at give kommunen besked, til du er færdig med byggeriet og har de opdaterede tegninger over huset.

Undervejs i byggeriet bør du dokumentere, at arbejdet bliver udført, som det skal ifølge tegningerne. Det kan du gøre ved at tage billeder af fx isoleringen i vægge og gulve, mens der ligger en tommestok hen over den, så målet på tykkelsen fremgår tydeligt.

Er væggen først lukket og betongulvet støbt, har du ikke længere adgang til isoleringen og kan derfor heller ikke bevise, at den er der.

Hvad betyder energiberegningen, når huset er færdigt?

Når huset er færdigt, skal det energimærkes. Til forskel fra en energiberegning må en energimærkning kun udføres af en energikonsulent. Desuden skal der efter arbejdets afslutning kontrolleres, om arbejdet rent faktisk er blevet udført i overensstemmelse med byggetilladelsen. Er dette tilfældet, udsteder kommunen en såkaldt ibrugtagningstilladelse.

Energikonsulenten skal arbejde i et andet firma end den person, som har udført energiberegningen inden byggeriet. Energimærket skal bevise, at bygningen lever op til kravene i den valgte energiklasse, hvilket vil sige at den overholder den ønskede energiramme i forhold til gældende bygningsreglementet.

Det er altid en god idé at sørge for, at kommunen har et sæt tegninger liggende af dit nye hus. Det kan lette mangt og meget, hvis du en dag sælger, og den nye ejer ønsker at lave ændringer i huset.