Hvad er et energisparelån?

Energispare-lån eller et energilån er en betegnelse for et almindeligt banklån, som er tænkt benyttet til energibesparende tiltag primært i boligen i form af bl.a. energirenovering og alternative energikilder.

Rammerne for udnyttelse af lånet svinger meget mellem de enkelte pengeinstitutter, men generel er energiforbrug og grønne løsninger i centrum.

Nogle pengeinstitutter accepterer eksempelvis køb af en energiøkonomisk bil, mens andre giver lån til køb af anparter i vindmøller. Typisk handler det dog om energibesparende foranstaltninger til boligen i form af efterisolering, nye energibesparende vinduer, en varmepumpe eller et nyt oliefyr.

Et specialtilfælde er Arbejdernes Landsbank, der i en periode frem til 30. juni 2020 tilbyder et såkaldt Klimalån. Lånet er rentefrit og er gratis at oprette. Til gengæld  skal lånet afdrages over fem år.

Hvilke pengeinstitutter tilbyder energisparelån?

En række mindre pengeinstitutter tilbyder forskellige varianter af energisparelån eller energilån. I listen er medtaget Coop Bank, da lånet udmærker sig ved en lav rente, ingen krav om sikkerhed og beskedne etableringsomkostninger.

Nogle pengeinstitutter vælger at markedsføre deres lån gennem samarbejdspartnere som Dansk Varme Service, som via Resursbank tilbyder energilån helt ned til 2,95 procent i rente.

Hvad koster et energilån i månedlig ydelse?

Størrelsen af den månedlige ydelse afhænger primært af løbetiden på lånet. Hvis du afvikler lånet over ti år med en rente på 3,95 procent udgør den månedlige ydelse før skat ca 1,05 procent af det udbetalte beløb. 

Du kan selv regne på din ydelse ved hjælp af nedenstående andelsboliglån-beregner, der kan benyttes til alle banklån. Under ”Boligafgift pr. måned” indtaster du blot 1, da beregneren ikke accepterer et nul.

Ud fra de givne forudsætninger finder beregneren frem til den månedlige brutto- og nettoydelse. Eksempelvis koster et lån på 250.000 kr. en månedlig nettoydelse på 2.350 kr. ved en rente på 3,95 procent og med afvikling over ti år.

Hvis etableringsomkostningerne er lavere, falder den månedlige ydelse en smule. Det samme gælder, hvis banken ikke behøver sikkerhed gennem et ejerpantebrev. Beregneren kalkulerer med et etableringsgebyr på 5.000 kr. og med sikkerhed gennem et pant i boligen.

Se beregnerens forudsætninger - klik her

  • Tinglysningsafgift af pantebrev: 1,45 pct.
  • Fast tinglysningsgebyr: 1.640 kr.
  • Bankens etableringsgebyr på lån: 8.650 kr.
  • Værdi af skattefradrag: 33,6 pct.

Hvad bør jeg betale i rente?

Renten på lån til energiforbedringer og lignende tiltag svinger mellem de enkelte udbydere. I Videncentret Bolius’ stikprøveundersøgelse blandt 10 mindre pengeinstitutter, har Kreditbanken den laveste rente på 3,5 procent.

Når du som boligejer skal vurdere, om renten er rimelig eller ej, kan du tage udgangspunkt i markedet, hvor renten svinger mellem 3,5 og 4,5 procent.  Vær dog opmærksom på, at renten i nogle tilfælde fastsættes med udgangspunkt i et helkundeforhold og/eller bankens grad af sikkerhed.

Kan jeg bruge et realkreditlån til finansiering af energibesparelser?

Hvis du har plads inden for 80 procent af vurderingen af din bolig, er der ikke noget til hinder for at optage et realkreditlån for at finansiere dine energibesparende tiltag i boligen. Men selv om renten er lavere, er det ikke altid nogen god idé.

Typisk vil et nyt realkreditlån placere sig i den yderste del af låneintervallet mellem 60 og 80 procent, hvor den højeste bidragssats er. Eksempelvis koster et F5-lån i gennemsnit 1,42 procent i bidrag, hvortil kommer en rente på ca. 0,18 procent (primo marts 2019) og låneomkostninger på anslået 12.000 kr. for et lån på 250.000 kr.

Videncentret Bolius’ beregninger viser, at hvis du kan låne 250.000 i banken over 10 år til 4 procent i rente med etableringsomkostninger på 5.000 kr., svarer den månedlige nettoydelse stort set til ydelsen på et F5-lån i realkreditselskabet.  

Kan du benytte BoligJobordningen til energiforbedringer?

BoligJobordningen giver fradragsret for arbejdsløn til håndværksydelser til udvalgte energiforbedringer og/eller klimatilpasning. I 2019 er fradraget 12.200 kr. pr. person. Fradragsværdien udgør cirka 26 procent, dvs, at hvis du indberetter det maksimale fradrag på 12.200 kr., giver det en skattebesparelse på 3.172 kr.

Kan det betale sig at investere i energiforbedringer?

Det er svært at svare på, om det generelt set er økonomisk fordelagtigt at investere i energibesparende foranstaltninger i boligen. Størrelsen af renten, energiomkostningerne og prisen for forbedringen spiller en afgørende rolle.

Eksempelvis er hulmursisolering og isolering på loftet typisk en af de energibesparende foranstaltninger, der giver den største besparelse set i forhold til omkostningerne. Har du ikke selv nogen idé om potentialet i en række energibesparende, kan du købe dig til rådgivning fra en energikonsulent. Regn med en udgift på mellem 3.000 og 5.000 kr.