Er der regler for, hvor meget ladebokse til elbiler må bruge i standby?
Jeg har lige læst jeres artikler vedr. strømforbrug Hvor meget kan du spare ved at slukke for opladeren? og Sådan gør du din elregning mindre: Få gode råd til et mindre forbrug.
Jeg ved, at der en standard for, hvor meget f.eks. en telefonlader må bruge i standby, men hvad med en elbil-lader? Er der nogen regler for, hvor meget de må bruge i standby?
Dem kan man jo ikke bare slukke, når man er færdig med at lade sin bil op.
Venlig hilsen Jørgen
Hej Jørgen,
Det er et godt spørgsmål, du stiller. Jeg er ikke bekendt med, om ladestandere er underlagt EU's ecodesignkrav som andre el-produkter i boligen.
Læs mere her: https://ens.dk/analyser-og-statistik/produkter-med-energikrav/standby-og-slukket
Ved en søgning kan jeg se, at ladestandere har et passivt forbrug i et spænd fra 1-6 W, hvilket svarer til 0,024-0,144 kWh i døgnet eller ca. 8-53 kWh om året.
Du har ret i, at de ikke kan slukkes, men forbruget er heldigvis ikke så højt. Det kan dog godt give mening, at forhøre sig der, hvor man vil købe.
Med venlig hilsen