Er insektnet et krav?
Vi har købt et nybygget hus. Mit spørgsmål er så om der er kommet en ny lov som siger, at der skal være sat insektnet op i et nybygget hus?
Mvh Lissy
Kære Lissy.
Insektnet er en anbefaling, og ikke et krav. Jeg er ikke bekendt med en ny lov på dette område.
Bygningsreglementet beskriver i §340 "Projektering, udførelse, drift og vedligehold af konstruktioner og bygningsdele skal ske under hensyn til, at der: 4. Ikke opstår risiko for personers sundhed på grund af indtrængen af skadedyr."
Insektnet kan umiddelbart ikke indgå herunder. BR 18
BYG-ERFA beskriver "Ventilationsåbninger i tagkonstruktioner skal altid forsynes med net for at hindre indtrængning af insekter, fugle og fygesne. Nettet behøver ikke være placeret i selve åbningen, men kan fx placeres over udhængsbrædderne i tagudhænget." Insektnet | BYG-ERFA
Dog er det i ERFA-bladet for projektering af undertag beskrevet som en option hvor det nævnes "Indlægges der net i ventilationsåbningerne for at hindre indtrængning af fygesne, fugle og insekter, skal åbningsarealet forøges til mindst det dobbelte for at sikre den nødvendige ventilation."
SBI-anvisning 273, Tage, beskriver "Normalt indlægges der net i ventilationsåbningerne for at undgå indtrængning af fugle, insekter og fygesne"..."Eksempelvis er det nødvendigt at anvende åbninger ved tagfod med en højde på 30 mm, hvis der anvendes insektnet, mens det uden insektnet kun er nødvendigt med en (netto)højde på 15 mm."
I har dermed ikke krav på insektnet i konstruktionen, medmindre der i jeres beskrivelse, tilbud, tegningsmateriale o.lign. er angivet at det er inkluderet.
Relaterede artikler:
Derfor er ventilation af taget vigtigt | Få gode råd om ventilation af tage
Med venlig hilsen