Luftventiler i gavltrekanten sikrer en del af ventilationen af loftsrummet. Foto: Huset Hovmand ApS
Hvorfor er ventilation af tagkonstruktionen nødvendig?
Ventilation er nødvendigt for at lede fugt ud af vores huse. Selvom taget er tæt, kan der stadig komme fugt i konstruktionen. Fugten kan fx komme fra udeluften, indeluften i beboelsesrum og fra kondens. Hvis fugten ikke bliver ventileret bort, kan det resultere i råd og svamp i tagkonstruktionen.
Problemer med fugt i tagkonstruktionen opdages sjældent, før skaden er betydelig. Derfor er det særlig vigtigt, at du sikrer ventilation af taget på en sådan måde, at tagkonstruktionen kan få luft - også på undersiden.
Hvilke krav er der til ventilation af tage?
Der er en række krav til ventilation af tage, som er vigtige at følge for at undgå råd og svampeskader:
- Ventilationsåbninger placeres normalt ved tagfod og kip. De skal fordeles jævnt i konstruktionen, så der ikke opstår døde eller utilstrækkeligt ventilerede områder.
- Ventilationsåbningerne skal som tommelfingerregel udgøre 1/500 af det bebyggede areal, og være jævnt fordelt. Hvis luften skal passere en spalte mellem ydervæg og tagkonstruktion, skal spalten – uanset 1/500-reglen – være mindst 15 mm. Hvis spalten er forsynet med insektnet, skal den øges til 30 mm.
- Erfaringsmæssigt bør du ved tage over 10 graders hældning anvende 150 cm² samlet åbning pr. meter/spærfag langs tagfoden på begge sider af huset, og 100 cm² i kip. Det vil sige, at der skal være minimum 1,5 cm luftspalte langs hele facaden på begge sider af huset, som kan føre luft op til tagkonstruktionen. Hvis der anvendes ”insektnet” eller snefangsrør, skal spalten mindst have dobbelt størrelse.
- I tagrum hvor tagfladens længde er under 12 meter (i nogle tilfælde op til 16 meter), kan ventilationsåbninger i kip erstattes eller suppleres med ventilationsåbninger øverst i gavle, så der ventileres fra gavl til gavl.
- Tage med hældning på mere end 10 grader, som er opført siden 2009 skal altid have ventilation i kip.
Vær opmærksom på, at du altid skal følge tagproducentens anvisninger.
Her ses en ventilationsstuds, som er placeret i undertaget, tæt ved kip. Foto: Bolius
Hvilke løsninger kan du benytte til ventilation af taget?
Der er flere forskellige løsninger, som du kan benytte til at opnå ventilation af taget, fx:
- Ventilationsspalter
- Ventiler i undertag
- Huller i gavlene.
Vær opmærksom på, at i ventilerede undertage, som kan hænge lidt igennem, skal ventilationsstudse anbringes nær ved spæret, hvor vandpåvirkningerne er mindst.
Ved ovenlys, kviste og andet som kan bremse den gennemgående ventilation, skal der fx suppleres med ventilationsstudse i undertaget og tudsten, ’skildpadder’ eller ’fisk’ i tagbelægningen.
Hvis du installerer ventilation i kippen ved et diffusionstæt undertag, skal der være ventilationsstudse i alle spærfag i begge tagflader.
Udhæng skal sikres med ventilationsspalter mellem underbrædderne, eller som en spalte i samlingen mellem udhængsbrædderne og sternbrædtet. Sternbrædtet er det opretstående vandrette bræt, som afslutter hele taget langs facaderne, og som tagrenden ofte er placeret på, eller op ad.
For at undgå indtrængende dyr og insekter bør du sikre spalten med et insektnet. Nettet behøver ikke være placeret i selve åbningen, men kan fx placeres over udhængsbrædderne i tagudhænget.
Oplysninger om ventilation for de forskellige tagtyper fås hos tagleverandøren og skal altid følges.
Hvad skal du være opmærksom på for at forebygge brand?
Ved sammenbyggede enfamiliehuse og etageejendomme er det vigtigt at sikre bygningen, så brand ikke kan sprede sig, fx via udhænget. Her kan man udføre ventilationsspalter i fx 12 mm krydsfiner ved tagfoden. Disse spalter/kanaler skal mindst være 30 cm lange og max 3 cm høje.
For fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse kan du udelade ventilationsåbninger ved tagfoden.
Undertag, der hænger, reducerer luftspalten. Det kan medføre risiko for manglende ventilation af loftsrum. Foto: Huset Hovmand ApS
Hvad er årsagen til, at taget ikke er ordentligt ventileret?
Dampspærre og tætningslister skal hindre varm og fugtig luft inde fra huset i at trænge op i husets tagkonstruktion. Alligevel sker det ofte, at indeluften trænger op i tagkonstruktionen. Typisk stiger den op via utætte loftlemme, rørgennemføringer, lampeudtag, indbygningsspot og lignende. Ligeledes er flere huse fra før starten af 1980’erne ikke opført med dampspærre i tagkonstruktionen, eller også er huset bare ikke tæt, hvilket er en medvirkende årsag til opfugtning af tagkonstruktioner.
Resultatet er, at den varme og fugtige luft fra beboelsesrummene nedkøles i de kolde loftsrum, skunkrum og i selve tagkonstruktionen, og der derved opstår kondens.
Hvis fugten ikke ledes ud af tagkonstruktionen, vil den sætte sig i spær, på undersiden af undertaget m.v., og det kan efterfølgende medføre råd og ofte skimmelsvamp.
Svamp på undersiden af et fast diffusionstæt undertag, grundet mangelfuld ventilation af tagrummet. Foto: Bolius
Manglende ventilation af tagkonstruktioner skyldes som regel:
- At isoleringen er lagt helt ud til undertag/tagbeklædning, så der er spærret for udluftning mellem undertag og isolering. Fejlkonstruktionen kan enten være sket ved husets opførelse eller i forbindelse med efterisolering.
- At undertaget med årene er kommet til at hænge, så luftspalten mellem undertag og isolering er reduceret eller spærret.
- At husets udhæng er udført uden luftspalte.
Hvordan sikrer du ordentlig ventilation af et tag med hældning på mere end 10 grader?
Som udgangspunkt er den ventilation, der sker igennem utætheder i tagbelægningen, fx gennem overlæggene imellem tagstenene, ikke nok til at sikre en god ventilation af taget.
Der skal både være ventilation mellem tagbelægning og undertag, samt i loftrummet under undertaget. Dog er der forskel på løsningerne, alt efter om der er tale om et diffusionstæt- eller diffusionsåbent undertag, og om der er fuldt tagrum (uden udnyttet tagetage), hanebåndsloft (lille trekantet tagrum over en udnyttet tagetage) eller paralleltag (dvs. fuldt udnyttet tagetage eller loft til kip).
Diffusionstæt undertag
Diffusionstætte undertage skal ventileres både mellem tagbelægning og undertag, samt på undersiden mellem undertag og isolering.
I praksis, vil alle disse undertage, med undtagelse af de faste, etableres med 7 cm luft under, så der tages højde for, at de frithængende undertage vil have en eller anden grad af nedbøjning.
Hænger undertaget, kan du i nogle tilfælde med forsigtighed forsyne det med en lægte eller lignende mellem isoleringen og undertaget.
Er isoleringen lagt for tæt på det diffusionstætte undertag i overgangen mellem det skrå tag og den vandrette loftsisolering, skal du udbedre det ved at lave en ventilationsspalte. Du kan i nogle tilfælde etablere den fornødne 5 cm brede spalte ved at fjerne en del af isoleringen ud mod undertaget ved tagfoden.
Hvis et diffusionstæt undertag i udpræget grad hænger ned på isoleringen, bør du udbedre det ved at tage tagbelægningen af og lægge nyt undertag.
Luftspalter i udhængsbeklædning. Sternbrædt er det yderste bræt, der afslutter taget. Her er tagrenden skjult bag sternbrættet.
Diffusionsåbent undertag
Diffusionsåbent undertag kan lægges direkte ovenpå isoleringen uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Betingelserne for, at du kan gøre det er:
- At der er udluftning mellem tagbeklædning og undertag.
- At der er monteret en helt tæt dampspærre på isoleringens varme side.
- At der langs tagkanten bliver etableret en spalte på ca. 2 cm for at sikre tilstrækkelig ventilation af tagrummet/konstruktionen.
Ventilationen sikres via luftspalter langs tagfoden samt ved kip.
Ventilationsluften skal have mulighed for at blive ført ud under inddækningen, og ud i det fri. Foto: Bolius
Øvrige forhindringer i tagrummet
Gangbroer i tagrum, som er udført af tætte materialer, fx krydsfinér, skal være hævet over isoleringen, så luften kan cirkulere under gangbroen og fjerne eventuel fugt nedefra.
Placering af plastmaterialer og øvrige tætte materialer ovenpå isoleringen frarådes, da det kan skabe kondens på undersiden som ikke ventileres væk, men i stedet opfugter isolering, loft og spær. Dette vil virke som en ekstra dampspærre placeret på den forkerte side.
Hvordan sikrer du en ordentlig ventilation af dit tag med hældning på under 10 grader (flade tage)?
Ved flade tage er det kun vinden, der driver ventilationen, og det skal derfor sikres, at vinden har fri adgang til ventilations-åbningerne.
Den bedste ventilation opnås, hvis luften strømmer fra tagkant til tagkant. Der skal ikke være ventilation i kip. Hvis en tagkant støder op mod en væg – fx ved en tilbygning med fladt tag som støder op mod hovedhusets gavl, kan der etableres en inddækket ventilationsspalte langs gavlen. Der skal mindst være en åbning på 30 mm hele vejen rundt i ventilationsåbningen.
Tæt lukket underudhæng, hvor ventilationsspalte ses mellem underbrædderne og sternen. Foto: Stuart McIntyre
Ved huse med længder over 16 meter anbefales ikke ventilerede flade tage, da spændet er for stort, og det er svært at sikre tilstrækkelig ventilation. I stedet kan man udføre et varmt tag, hvor isoleringen er placeret over den bærende konstruktion i stedet for imellem.
Ventilationshætter frarådes generelt (siden 1984), fordi vinden altid danner undertryk over en tagflade med lille hældning. Hætter på tagfladen vil derfor suge fugtig rumluft op i taghulrummet gennem utætheder i dampspærren og medføre, at fugt afsættes i hulrummet. Der skelnes naturligvis mellem de ventilationshætter (kaldet aftrækshætter), som er tilsluttet udsugning fra bad, emhætte etc. og dem som er tiltænkt ventilation af tagkonstruktionen.
Ved huse uden udhæng skal ventilationen sikres langs kanten, hvor profiler er placeret. Hvis ventilationen tilføres via spalte bag en tagrende, skal denne være placeret med god afstand til husmuren (mindst 20 mm).
Ved huse med udhæng kan løsningen med afstand mellem underbrædderne anvendes, alternativt en spalte mellem underbeklædning og sternbræt, såfremt underbeklædning er udført tæt.
BYG-ERFA
BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. Dette udmønter sig i en lang række blade fra BYG-ERFA, som anvendes af professionelle i byggeriet. Bladene er del af ”Alment teknisk fælleseje”, som anvisninger fra Statens Byggeforskningsinstitut og lignende. Hvis du vil dykke dybere ned i emnet, kan du på BYG-ERFAs hjemmeside købe bladet "Tagkonstruktioner med stor hældning - ventilation af tagrum, hanebåndeslofter og skunkrum", som giver en mere detaljeret beskrivelse om emnet.
