Det er vigtigt for indeklimaert i din bolig at luften ofte skiftes ud. Det kan gøres via naturlig eller mekanisk udluftning - eller en hybridløsning mellem de to. Foto: Rasmus Bjørnholdt Sørensen.
Hvad er naturlig ventilation?
Naturlig ventilation har været anvendt i årtusinder til at regulere indeklimaet i bygninger og boliger. Mens egypterne opførte pyramiderne med gennemtænkte ventilationsskakte, som gjorde det muligt at bringe frisk luft helt ind i pyramidernes indre, har inuitterne i en helt anden del af verden bygget igloer, hvor ventilationen var drevet af temperaturforskelle, som samtidig sikrede en behagelig temperatur inde i igloen.
Selv i dyreriget finder man eksempler på, hvordan dyr formår at indrette deres boliger med naturlig ventilation. Blandt mestrene er termitter, der ved hjælp af skorstene i deres boer sikrer frisk luft og sørger for at regulere temperaturen inde i termitboet på samme tid.
I moderne boliger er naturlig ventilation lig med den udluftning af boligen, som foregår gennem vinduer, døre, ventilationsåbninger og utætheder.
Mekanisk ventilation drives ved hjælp af et ventilationsanlæg eller en eldrevet ventilator, sådan som man bl.a. kender det fra udsugningen på badeværelset og emhætten i køkkenet. Mekanisk ventilation er med tiden blevet mere og mere udbredt i moderne byggeri.
Naturlig ventilation kan både være tilsigtet og utilsigtet
Den tilsigtede naturlige ventilation, opnår du ved at lufte ud gennem åbne døre og vinduer. Udskiftningen af luften kan suppleres med friskluftventiler i vægge eller vinduer, som bidrager med frisk luft til boligen, samt lodrette ventilationsskakte, hvor skorstenseffekten sørger for at lede den forurenede luft ud.
Den utilsigtede naturlige ventilation sker gennem utætheder i boligen, som enten skyldes dårlig isolering, revner og sprækker i boligens ydervægge, tag eller gulve eller utætte vinduer og døre.
Hvorfor er ventilation vigtigt?
Du kan ikke undgå at forurene luften indenfor, når du opholder dig i din bolig. Luften forurenes fx med partikler, når du laver mad og tænder stearinlys, og der kommer fugt i luften, når du bader, vasker tøj, vander planter m.m. Også når du sover, forurener du luften, da luftens indhold af CO2 og fugt stiger, når du trækker vejret.
Det er vigtigt, at luften i boligen jævnligt skiftes ud med frisk luft. Hvis boligen ikke udluftes jævnligt, kommer indeluften til at føles tung og indelukket, da partikel-, fugt- og CO2 niveauet stiger.
Dårlig indeluft kan bl.a. give hovedpine, træthed, hoste og irriterede øjne. Hvis luften bliver for fugtig, øges risikoen for, at der opstår vækst af skimmelsvampe.
Er indeluften for fugtig gennem længere tid, kan der også komme fugt- og rådskader på boligens materialer og i dens konstruktioner.
Hvordan foregår den naturlige ventilation?
Den naturlige ventilation sker ved hjælp af trykforskelle mellem ude og inde, som enten er drevet af vinden og/eller temperaturforskelle. Trykforskelle gør, at frisk luft udefra suges ind i boligen, og "forurenet" luft indefra suges ud.
Udluftning er mest effektivt ved gennemtræk. Har du kun ét vindue åbent på den ene side af huset, tager det længere tid at skifte luften ordenligt ud. Foto: Lisbeth Holten.
Ventilation drevet af vinden, sker fx. når du laver gennemtræk ved at åbne vinduer i 2 forskellige sider af boligen. Vinden skaber et overtryk på vindsiden og undertryk på læsiden af boligen, og det er disse trykforskelle, der gør, at luften bliver udskiftet.
Trykforskellene gør luftskiftet så effektivt, at vinduerne måske kun behøver at være åbne 5-10 minutter, ved gennemtræk. Præcist hvor lang tid det tager, afhænger selvfølgelig også af, hvor meget vind der er på det pågældende tidspunkt. Hvis det er vindstille udenfor, vil det tage længere tid at skifte luften ud,
Den totale luftmængde, som strømmer gennem boligen, vil være afhængig af:
- Ventilationsåbningernes størrelse
- Højdeforskellen mellem vinduer og ventilationsåbninger
- Temperaturforskellen mellem ude- og indeluften
- Vindforhold
Har du kun ét vindue åbent på den ene side af huset, vil det også tage længere tid at skifte luften ud, da luftskiftet ikke er hjulpet på vej af vinden, men derimod er drevet af temperaturforskellen mellem inde og ude. Hvis du effektivt skal ventilere ved hjælp af temperaturforskelle, kan du optimere ved hjælp af skorstenseffekten.
Hvordan virker skorstenseffekten?
Det er temperaturforskelle man udnytter, når man vil optimere den naturlige ventilation ved hjælp af skorstenseffekten. Varm luft har det med at søge opad, og når der bliver tilført kølig luft nedefra, opstår der et mindre vakuum i boligens lavere niveauer, der derved ”trækker” frisk luft ind, gennem stueplanets åbninger, som opvarmes og stiger til vejrs ud gennem åbninger i boligens højere planer.
Selvom der vil blive tilført kold luft, vil boligen hurtig blive varm igen, når du lukker vinduerne, da størsteparten af varmen i boligen er lagret i selve bygningens materialer og inventar og ikke i indeluften.
Skorstenseffekten trin for trin
- Frisk luft tilføres gennem friskluftventiler i boligens ydervægge eller et åbent vindue eller en dør i stueplan.
- Når den kolde luft varmes op inde i boligen, stiger den opad.
- Ovenlysvinduer, førstesalsvinduer eller ventilationsåbninger under taget/loftet fungerer som toppen af en skorsten, hvor luften vil søge op og ud.
- Der skabes luftcirkulation, som trækker luften op gennem boligen, så der bliver luftet ud, uden at man behøver, mekanisk ventilation.
Naturlig ventilation i nybyggeri
Der vil altid skulle være et minimum af mekanisk ventilation, når du bygger nyt, da det fx er et lovkrav at have en emhætte i køkkenet med afkast til det fri. Der vil derfor altid skulle være et minimum af mekanisk ventilation, når du bygger nyt. Ifølge Bygningsreglementet er der dog intet til hinder for at opføre et nybygget hus, hvor ventilationen primært sker naturligt ved at luft tilføres via ventiler i ydervægge, suppleret med udluftning via vinduer, som så fjernes ved hjælp af aftræk i bad og køkken.
Med de gældende energikrav, er det ret udfordrende rent praktisk både at ventilere bygningen tilstrækkeligt og samtidig mindske energitabet, hvis det skal ske overvejende med naturlig ventilation. Her kan det være aktuelt at tænke i en hybridløsning, som fx varmegenvinding, der begrænser varmetabet fra bygningen om vinteren, mens udluftning helt eller delvist sker gennem vinduerne om sommeren.
Ud fra et bæredygtighedsperspektiv kan det give rigtig god mening at tænke i hybridløsninger, hvor den mekaniske ventilation bliver suppleret med naturlig ventilation, da mekanisk ventilation både bruger ressourcer til materialeforbrug samt efterfølgende bruger strøm til driften. Der er et effektivitetstab på selv de gode anlæg på ca. 20% og på andre anlæg kan tabet være meget større.
Bemærk, at den naturlige ventilation bør projekteres korrekt, så den forurenede luft fjernes gennem aftrækskanaler i køkken og baderum, mens den friske luft kommer ind gennem vinduer og friskluftventiler i opholdsrummene, så man slipper for mados og fugt i opholdsrummene.
Hvor meget skal du lufte ud i boligen?
Det særligt vigtigt at ventilere bade- og soveværelser. Foto: Lisbeth Holten.
En del nybyggede boliger er udstyret med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, som automatisk sørger for at holde et behageligt indeklima med et godt luftskifte. Her behøver du ikke selv at sørge for udluftning.
I eksisterende huse er den mekaniske udsugning på badeværelset og i køkkenet ikke nok til at sikre, at luften i boligen bliver udskiftet tilstrækkeligt ofte, så den vil skulle suppleres med en anden form for naturlig ventilation.
Bygningsreglementet stiller krav til, at luften skiftes ud en halv gang i timen. Men hvor stort det reelle behov for ventilation er, afhænger af flere forhold, bl.a. hvor mange mennesker der bor i boligen, hvor meget den bliver brugt, hvor stor den er og årstiden. Jo flere mennesker og jo mindre plads, desto større er ventilationsbehovet. Og desto mere skal du lufte ud. Om sommeren kan det også være nødvendigt ofte at lufte ud for at holde temperaturene nede.
Nogle boliger er udstyret med mere avancerede former for naturlige ventilationssystemer, fx vinduer, der selv åbner på bestemte tidspunkter af døgnet og laver gennemtræk i bygningen. Disse systemer styres typisk af censorer, der registrerer forskellige forhold såsom temperatur og luftens indhold af CO2.
Det kan virke som om, man fyrer for gråspurvene, når der luftes ud. Det gør man også i en vis grad, men en stor del af energien går til at opvarme de materialer, der er i boligen, gulve, indvendige vægge, møbler m.v. og denne varme forsvinder ikke ved kortvarig gennemtræk. Desuden er fugtig luft mere energikrævende at opvarme end tør luft.
Hvordan lufter du ud korrekt?
Hvis den naturlige ventilation skal fungere optimalt, må der ikke være lukkede døre, som bremser luftcirkulationen inde i boligen. Det betyder, at hvis dørene skal være lukkede, skal der være huller, spalter eller andre åbninger i dørene, så luften kan komme igennem. Du kan også vælge at fjerne dørtræet, så luften kan strømme under dørene.
Udluftning gennem vinduer og døre
Generelt anbefales det at lufte ud med gennemtræk, gennem vinduer og døre, tre gange dagligt i 5 til 10 minutter ad gangen. Det kan fx være om morgenen, om eftermiddagen når du kommer hjem fra arbejde og igen lige inden sengetid.
Det anbefales at lufte ud med gennemtræk tre gange dagligt. Foto: Kim Gregersen.
Du bør lufte ud på denne måde hele året, også når det er koldt eller vådt udenfor. I de kolde måneder er vi meget mere indendørs og forurener derfor luften endnu mere end om sommeren, derfor er behovet mindst lige så stort der. Jo koldere det er udenfor, desto koldere er det også på de overflader i boligen, der vender mod det fri, hvis de ikke er godt isoleret.
Den fugtige varme luft kan kondensere på de køligere overflader. Jo mere fugt der er i den varme luft, des større er sandsynligheden for skimmelsvamp. Og jo varmere luften er, des mere fugt kan den indeholde. Derfor er det vigtig at luften udskiftes for at undgå bl.a. skimmelsvampevækst.
Du spilder mindst mulig varme ved at lufte ud i et kort tidsrum med gennemtræk. Når det er meget koldt udenfor, kan du dog nøjes med at lufte ud lidt kortere tid ad gangen end normalt, så møbler og overflader ikke når at bliver kolde. Det skal stadig være en kraftig udluftning, og du kan evt. gøre det lidt oftere.
Derimod bør du ikke have et vindue stående på klem i mange timer i koldt vejr. Det betyder nemlig, at boligens materialer og konstruktioner blive kølet ned, så det kræver meget energi at varme dem op igen. Desuden er der risiko for, at fugt fra indeluften sætter sig som kondens på de nu kolde overflader, så der netop opstår fugt- og skimmelproblemer som følge af udluftningen.
Ventilationsvindue
Tilbage i 1762 blev der til Vinterpaladset i Skt. Petersborg designet et vindue særligt til ventilation, russervinduet, som bestod af 2 lag glas. I den nederste del af vinduet blev der lukket kold luft ind udefra, som blev varmet op af det varme indvendige glas der derved steg opad. Den temperede friske luft blev så lukket ind i rummet via åbningen i toppen af den inderste rude. Det skulle sikre frisk luft i paladset selv på de koldeste dage, uden at frosten ville påvirke indeklimaet på paladset.
Denne metode er der siden hen blevet arbejdet på at optimere, og i dag er der flere producenter som har bud på russervinduet under navne som bl.a. ventilationsvinduet.
Ventilationsvinduet kan med fordel monteres i et hus, hvor udsugningen sker vha. en varmepumpe, der tager varmen fra luften og bruger den til at varme det varme brugsvand op med – en såkaldt brugsvandsvarmepumpe.
Udluftning gennem ventilationsåbninger
I nogle boliger kan det være en god idé at optimere den naturlige ventilation ved at forsyne boligen med én eller flere ventilationsventiler eller andre faste ventilationsåbninger.
Ventilationsåbningerne bør være udformet, så man kan lukke for dem. Som udgangspunkt er det meningen at de altid skal være åbne, men i særligt kolde og blæsende perioder kan de lukkes.
Ventilationsventiler kan etableres med relativt små indgreb i hjemmet. De bidrager alle til at få mere naturlig ventilation i boligen.
Forskellige typer af ventilationsventiler
Skydeventil
En smal, aflang ventil af metal med en masse sprækker eller huller, som kan åbnes, ved at man skyder et spjæld til side, så luften frit kan komme ind i rummet udefra. Den kan placeres i vindues- eller dørkarme eller i facaden. Luften afbøjes ikke her.
Spalteventil
En smal, aflang ventil af hård plast eller metal, som man åbner ved at vippe eller dreje, så luften kan komme ind i rummet udefra. Spalteventiler er ofte placeret i vindues- eller dørkarmen . Luften afbøjes enten nedad eller opad.
Tallerkenventil
En rund ventil af metal eller plast. Den åbnes og lukkes med et snoretræk, et kædetræk eller en skruefunktion. Den placeres normalt i ydervæggen, hvis den skal bruges til at få udeluft ind i boligen. Luften afbøjes langs kanten parallelt med væggen. Hvis den bruges til at lede forurenet luft ud, sidder den i loftet, medmindre der er tale om et hus i flere etager, hvor den "beskidte" luft ikke kan ledes op over taget.
Klapventil
En firkantet ventil af metal eller plast med en fjederbelastet klap, som kan holdes åben i forskellige vinkler, alt efter hvor meget luft man ønsker at få ind. Den placeres enten i loftet, hvis den skal lede luft ud vha. skorstenseffekten eller i ydervæggen, hvis den skal lede udeluft ind. Luften afbøjes efter den vinkel, klappen står i.
Den dyreste af de fire modeller nævnt i boksen er tallerkenventilen, da der skal bores et hul i ydervæggen for at montere den. Til gengæld kan den fås med et filter, der sorterer pollen fra og er lydisoleret.
Det kan bl.a. være relevant at etablere ventilationsventiler i følgende situationer:
- I boliger med et særligt stort ventilationsbehov, fx hvor der bor mange mennesker på begrænset plads
- I tætte og velisolerede boliger eller boliger, der er blevet efterisoleret
- I badeværelser og køkkener (som supplement til mekanisk udsugning)
- I soveværelser
- I fugtige kældre
- I sommerhuse
Når ventilationsventilerne skal monteres, er det vigtigt at placere dem, så de ikke giver problemer med træk. Det er fx uhensigtsmæssigt at placere ventilationsåbninger, så luften suser lige forbi de steder, hvor man ofte opholder sig længere tid, fx lige ud for sofagruppen eller spisebordet. Det er nemlig oftest de steder, at træk vil give flest gener. Du lægger nemlig ekstra meget mærke til træk, når du sidder stille.
Du bør altid overholde de retningslinjer for monteringen, som producenten anbefaler.
Tallerkenventil. Arkivfoto.
Spalteventil. Arkivfoto.
Hvilke fordele og ulemper har naturlig ventilation sammenlignet med mekanisk ventilation?
Fordele
- Naturlig ventilation er lydløs
- Den består af få, enkle og billige installationer, der ikke kræver teknisk kunnen at betjene
- Der skal ikke bruges el til at drive ventilationen, da den drives alene med naturens kræfter, dvs. med vind, tryk og temperatur, medmindre der er tale om vinduer, der ved hjælp af censorer automatisk åbner ved behov
- Den kræver næsten ingen vedligeholdelse og rengøring. Dog skal ventiler jævnligt ses efter, da de ikke må blive stoppet til med støv og skidt
Ulemper
- Det kan give problemer med træk og kulde, hvis ventilationsåbningerne er placeret uhensigtsmæssigt
- Naturlig ventilation kræver normalt, at du selv gør en aktiv indsats ved at lufte ud flere gange om dagen - hvilket dog altid er en god ide
- Der tabes varme ved udluftning og naturlig ventilation, dog kan dette varmetab mindskes en del, hvis man lufter ud korrekt og benytter ventilationsventiler og/eller ventilationsvinduer
- Den naturlige ventilation er i en vis gradafhængig af vejr og vindforhold
