Hvad er naturlig ventilation?

Naturlig ventilation er udluftning af boligen, som foregår gennem vinduer, døre, ventilationsåbninger og utætheder.

Naturlig ventilation kan både være tilsigtet og utilsigtet:

  • Den tilsigtede naturlige ventilation opnår du ved at lufte ud gennem åbne døre og vinduer, og kan suppleres med friskluftsventiler og andre ventilationsåbninger, som bidrager med frisk luft til boligen. Det kan ske via større anlæg/kanaler, hvor der er udført beregninger for, hvor meget luften udskiftes, og med hvilken hastighed. Dette bliver hovedsageligt anvendt i større kontorbyggerier.
  • Den utilsigtede naturlige ventilation sker gennem utætheder i boligen, som enten skyldes dårlig isolering, revner og sprækker i boligens ydervægge, tag eller gulve eller via utætte vinduer.

Mekanisk ventilation drives i modsætning til den naturlige ventilation ved hjælp af en eldrevet ventilator, sådan som man bl.a. kender det fra udsugningsanlægget på badeværelset og emhætten i køkkenet.

Hvorfor er det vigtigt med ventilation?

Du forurener indeluften, når du opholder dig i boligen og foretager dig helt dagligdags ting. Luften forurenes fx med røg og partikler, når du laver mad og tænder stearinlys. Der kommer fugt i luften, når du bader, vasker tøj, vander planter m.m.

Selv når du sover, forurener du luften, da luftens indhold af kuldioxid og fugt stiger, når du trækker vejret. Det er vigtigt, at luften i boligen jævnligt skiftes ud med frisk luft. Hvis boligen ikke udluftes jævnligt, kommer indeluften til at føles tung og indelukket.

Dårlig indeluft kan bl.a. give hovedpine, træthed, hoste og irriterede øjne. Hvis luften bliver for fugtig, stiger risikoen for, at der opstår vækst af skimmelsvampe.

Er indeluften for fugtig gennem længere tid, kan der også komme fugt- og rådskader på boligens materialer og i konstruktioner.
 

Hvordan virker den naturlige ventilation?

Den naturlige ventilation virker ved hjælp af vind, trykforskelle og temperaturforskelle, som driver ventilationen, så frisk luft udefra suges ind i boligen, og "forurenet" luft indefra suges ud.

Eksempelvis er det både vindkræfterne og trykforskelle, der driver ventilationen, når du laver gennemtræk ved at åbne vinduerne i 2 sider af boligen. Vinden skaber et overtryk på vindsiden og undertryk på læsiden af boligen, og det er disse trykforskelle, der gør, at luften bliver skiftet.

Trykforskellene gør luftskiftet så effektivt, at vinduerne kun behøver at være åbne 5-10 minutter for at få udskiftet den forurenede luft i boligen med frisk luft. Præcist hvor lang tid det tager afhænger selvfølgelig også af, hvor meget vind der er på det pågældende tidspunkt. Det vil tage meget længere tid at skifte luften ud, hvis du kun åbner et vindue i den ene side af boligen.

Skorstenseffekt

Også temperaturforskelle kan have betydning for luftskiftet. Det kan man udnytte i boliger, hvor man vil optimere den naturlige ventilation. Her kan man få den såkaldte skorstenseffekt til at drive ventilationen.

Hvis du har et ovenlysvindue eller et førstesalsvindue, kan boligen luftes igennem på få minutter på grund af den såkaldte skorstenseffekt, hvor de termiske kræfter gør, at den varme, brugte indeluft ryger op og ud og den kolde udeluft ryger ind i stueplanet. Åbn ovenlysvinduet eller førstesalsvinduet samtidig med en dør eller et facadevindue, og luften er hurtigt udskiftet. Hjemmet bliver hurtigt varmt igen, fordi stort set al varmeenergi er lagret i selve bygningens materialer og inventar og ikke i indeluften.

Skorstenseffekten virker på følgende måde:

  • Frisk luft tilføres gennem friskluftsventiler i boligens ydervæg eller et åbent vindue eller dør i stueplan.
  • Når den kolde luft varmes op inde i boligen, stiger den til vejrs.
  • I toppen af boligen er der et ovenlysvindue eller førstesalsvindue (eller evt. en ventilationsåbning), der fungerer som toppen af en skorsten.
  • Den varme luft stiger op gennem skorstenen og ud gennem ventilationsåbningen.
  • Der skabes luftcirkulation, som trækker luften op gennem boligen, så der bliver luftet ud, uden at man behøver at åbne vinduer og døre eller have et mekanisk ventilationsanlæg.

Den totale luftmængde, som strømmer gennem bolgien, vil være afhængig af:

  • Ventilationsåbningernes størrelse.
  • Højdeforskellen mellem ventilationsåbningerne.
  • Temperaturforskellen mellem ude- og indeluften.
  • Vindforhold.

Boliger, der alene udluftes med naturlig ventilation

Det er både muligt og lovligt at bygge nye boliger, der ventileres næsten udelukkende ved hjælp af naturlig ventilation, dog med den undtagelse, at det er et lovkrav at have en emhætte i køkkenet med afkast til det fri. Det kræver omhyggelig projektering af det naturlige ventilationssystem, hvis det skal give et tilstrækkelig højt luftskifte.

Hvis den naturlige ventilation skal fungere, må der ikke være lukkede døre, som bremser luftcirkulationen. Problemet kan løses ved at lave huller, spalter eller andre åbninger i dørene, så luften kan komme igennem.

Det er praktisk, hvis det naturlige ventilationssystem projekteres, så den forurenede luft fjernes gennem aftrækskanaler i køkken og baderum, mens den friske udeluft kommer ind gennem vinduer og friskluftventiler i opholdsrummene. Så slipper man for mados og fugt i opholdsrummene.

Mange boliger har et mekanisk udsugningsanlæg på badeværelset og en emhætte i køkkenet, men et sådant anlæg er ikke nok til at sikre, at luften i boligen bliver udskiftet tilstrækkeligt ofte. Derfor er det i de fleste boliger nødvendigt at supplere med en eller anden form for naturlig ventilation, fx ved at lufte ud gennem vinduer og døre.

Ifølge bygningsreglementet skal al luften i boligen udskiftes mindst en halv gang hver time.

Hvor stort er behovet for ventilation?

Hvor stort behovet er for ventilation i din bolig, afhænger af flere forhold, bl.a. hvor mange mennesker der bor i boligen, og hvor stort boligen er. Jo flere mennesker og jo mindre plads, desto større er ventilationsbehovet.

Beboernes adfærd har også betydning. Hvis du fx tager lange bade, laver mad i et køkken uden emhætte eller tørrer vasketøj i boligen (hvilket ikke kan anbefales), bliver ventilationsbehovet større.

Der er dog undtagelser. En del nybyggede boliger er udstyret med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, som automatisk sørger for at holde et behageligt indeklima med et godt luftskifte. Her behøver du ikke selv at sørge for udluftning.

Nogle boliger er udstyret med mere avancerede former for naturlige ventilationssystemer, fx vinduer, der selv åbner på bestemte tidspunkter af døgnet og laver gennemtræk i bygningen.

Det kan virke som om, man fyrer for gråspurvene, når der luftes ud. Det gør man også i en vis grad, men det er luften der udskiftes. Når en bolig opvarmes, anvendes en stor del af energien til også at opvarme de materialer, der er i boligen, gulve, indvendige vægge, møbler m.v. Denne varme forsvinder ikke ved kortvarig gennemtræk. Desuden er fugtig luft langt mere energikrævende at opvarme end tør luft.

Hvordan lufter du ud med naturlig ventilation?

Udluftning gennem vinduer og døre

I mange boliger sker hovedparten af ventilationen ved at åbne døre og vinduer og lufte ud. Generelt anbefales det at lufte ud med gennemtræk tre gange dagligt i 5 til 10 minutter ad gangen. Det kan fx være om morgenen, om eftermiddagen, når du kommer hjem fra arbejde og igen lige inden sengetid.
Du bør lufte ud på denne måde hele året, også når det er koldt eller vådt udenfor. På den kolde årstid er vi meget mere indendørs og forurener derfor luften endnu mere end om sommeren.

Jo koldere det er udenfor, jo koldere er det også på de overflader, der vender mod det fri. Derved kan der opstå kondens. Den fugtige varme luft kondenserer på de lidt køligere overflader. Jo mere fugt der er i den varme luft, des større er sandsynligheden for skimmelsvamp. Og jo varmere luften er, des mere fugt kan den indeholde. Derfor er det vigtig at luften udskiftes for at undgå bl.a. skimmelsvampevækst. Når det er meget koldt udenfor, kan du dog lufte ud lidt kortere tid end normalt, så møbler og overflader ikke bliver kolde, men det skal være en mere kraftig udluftning med mange vinduer åbne.

Det er vigtigt at lufte ud, også selvom det giver et vist varmespild. Du spilder mindst mulig varme ved at lufte ud i et kort tidsrum med gennemtræk. Derimod bør du ikke have et vindue stående på klem i mange timer. Det betyder nemlig, at boligens materialer og konstruktioner blive kølet ned, så det kræver meget energi at varme dem op igen. Desuden er der risiko for, at fugt fra indeluften sætter sig som kondens på de kolde overflader, så der kan opstå fugt- og skimmelproblemer.

Ventilationsvindue

Tilbage i 1762 blev der til Vinterpaladset i Skt. Petersborg designet et vindue, russervinduet, som bestod af 2 lag glas. I den nederste del af vinduet blev der trukket kold luft ind udefra, luften steg så opad, og blev varmet op af den varme indvendige rude, og blev så lukket ind i rummet i toppen af vinduet. Denne metode er der over de seneste år blevet arbejdet på at optimere, og i dag er der flere producenter som har bud på russervinduet under navne som bl.a. ventilationsvinduet.

Udluftning gennem ventilationsåbninger

I nogle boliger kan det være en god idé at optimere den naturlige ventilation ved at forsyne boligen med én eller flere ventilationsventiler eller andre faste ventilationsåbninger. Ventilationsåbningerne bør være udformet, så man kan lukke for dem.

Forskellige ventiler

Skydeventil

En smal, aflang ventil af metal med en masse sprækker eller huller, som kan åbnes, ved at man skyder et spjæld til side, så luften frit kan komme ind i rummet udefra. Den kan placeres i vindues- eller dørkarme eller i facaden. Luften afbøjes ikke.

Spalteventil

En smal, aflang ventil af hård plast eller metal, som man åbner ved at vippe eller dreje, så luften kan komme ind i rummet udefra. Er ofte placeret i vindues- eller dørrammen over glasset. Luften afbøjes enten nedad eller opad.

Tallerkenventil

En rund ventil af metal eller plast. Den åbnes og lukkes med et snoretræk, et kædetræk eller en skruefunktion. Den placeres normalt i ydervæggen. Luften afbøjes langs kanten parallelt med væggen.

Klapventil

En firkantet ventil af metal eller plast med en fjederbelastet klap, som kan holdes åben i forskellige vinkler, alt efter hvor meget luft man ønsker at få ind. Den placeres enten i loftet eller i ydervæggen. Luften afbøjes efter den vinkel, klappen står i.

Ventilationsventiler kan etableres med relativt små indgreb i hjemmet. De bidrager alle til at få mere naturlig ventilation i boligen.

Den dyreste af de fire modeller nævnt i boksen er tallerkenventilen, da der skal bores et hul i ydervæggen for at montere den. Installering af en ventil vil koste omkring 1.200-1.500 kr. inkl. moms (2018-priser).

Det kan bl.a. være relevant at etablere ventilationsventiler i følgende situationer:

  • I boliger med et særligt stort ventilationsbehov, fx hvor der bor mange mennesker på begrænset plads.
  • I tætte og velisolerede boliger eller boliger, der er blevet efterisoleret.
  • I badeværelser og køkkener (som supplement til mekanisk udsugning).
  • I soveværelser.
  • I fugtige kældre.
  • I sommerhuse.

Når ventilationsventilerne skal monteres, er det vigtigt at placere dem, så de ikke giver problemer med træk. Det er fx uhensigtsmæssigt at placere ventilationsåbninger, så luften suser lige forbi de steder, hvor man ofte sidder stille og arbejder eller hygger, fx lige ud for sofagruppen eller spisebordet. Det er nemlig oftest de steder, at træk vil give flest gener. Du lægger nemlig ekstra meget mærke til træk, når du sidder stille.

Du bør altid overholde de retningslinjer for monteringen, som producenten anbefaler.

Hvis der er ventilationsventiler i boligen, bør du ikke stoppe dem til eller lukke dem med tape, da det kan nedsætte luftskiftet i boligen for meget.

Hvilke fordele og ulemper har naturlig ventilation sammenlignet med mekanisk ventilation?

Fordele

  • Naturlig ventilation er lydløs.
  • Den består af få, enkle og billige installationer.
  • Der skal ikke bruges el til at drive ventilationen, da den drives alene med naturens kræfter, dvs. med vind, tryk og temperatur.
  • Den kræver næsten ingen vedligeholdelse og rengøring. Dog skal ventiler jævnligt ses efter, da de ikke må blive stoppet til med støv og skidt.

Ulemper

  • Det kan give problemer med træk og kulde, hvis ventilationsåbningerne er placeret uhensigtsmæssigt.
  • Naturlig ventilation kræver normalt, at du selv gør en aktiv indsats ved at lufte ud flere gange om dagen.
  • Der tabes varme ved udluftning og naturlig ventilation. Installationer til naturlig ventilation fås endnu ikke med varmegenvinding, dvs. med et system, som kan genbruge varmen i den luft, som luftes ud af boligen. Der er flere firmaer som arbejder på at udvikle et naturligt ventileringssystem med varmegenvinding.
  • Den naturlige ventilation er afhængig af vejr og vindforhold.