Hvad er mekanisk ventilation?

Mekanisk ventilation er ventilering eller udluftning af huset, som foregår ved hjælp af en eller flere eldrevne ventilatorer. Ventilationsanlægget suger brugt luft ud indefra og blæser evt. også frisk luft ind udefra.

Der kan være tale om et anlæg, som sørger for, at hele boligen ventileres, men emhætten i køkkenet og udsugningen på badeværelset er også eksempler på mekanisk ventilation.

Der findes i princippet to forskellige typer mekaniske ventilationsanlæg:

  • Et anlæg, der kun suger den brugte indeluft ud, fx et udsugningsanlæg i badeværelset eller emhætten i køkkenet.
  • Et anlæg, der både suger den brugte indeluft ud og blæser frisk luft ind udefra. Dette kaldes balanceret mekanisk ventilation.

Det kan være mere effektivt at ventilere med et mekanisk ventilationsanlæg end at lufte ud gennem vinduer, døre og forskellige ventilationsåbninger (dette kaldes naturlig ventilation).

Fordele - ventilationsanlæg for hele boligen

  • Den kan være mere effektiv end forskellige former for naturlig ventilation.
  • Udluftningen sker automatisk, uden at du selv behøver at gøre en indsats,
  • Hvis ventilationsanlægget har varmegenvinding, slipper du for at spilde varme, når du udlufter din bolig.
  • Mekanisk ventilation afhænger ikke af vejr- og vindforhold.
  • Det er nemt at justere

Ulemper - ventilationsanlæg for hele boligen

  • Ventilationsanlæg er aldrig helt lydløse, men der er stor forskel på, hvor meget de forskellige anlæg støjer.
  • Ventilationsanlægget er dyrere at købe og installere end systemer til naturlig ventilation.
  • Anlægget bruger strøm.
  • Anlægget skal vedligeholdes løbende. Bl.a. skal filtrene renses.

Hvorfor er det vigtigt med ventilation?

Du forurener indeluften, når du opholder dig i huset.

Luften forurenes fx med røg og partikler, når du laver mad og tænder stearinlys. Der kommer fugt i luften, når du bader, vasker tøj, vander planter m.m. Selv når du sover, forurener du luften, da luftens indhold af kuldioxid og fugt stiger, når du trækker vejret.

Det er vigtigt, at luften i huset jævnligt skiftes ud med frisk luft. Hvis huset ikke udluftes jævnligt, kommer indeluften til at føles tung og indelukket. Dårlig indeluft kan bl.a. give hovedpine, træthed, hoste og irriterede øjne.

Hvis luftfugtigheden bliver for høj, stiger risikoen for, at der opstår vækst af skimmelsvampe.

Hvilke rum har især brug for mekanisk ventilation?

I mange huse foregår udluftningen ved, at man åbner vinduer og døre og lufter ud. Gør du det 2-3 gange om dagen med gennemtræk i 5-10 minutter, er det som regel tilstrækkeligt til at give et godt indeklima i de fleste af boligens opholdsrum.

Men i nogle rum er der behov for ekstra udluftning, og her er det en god idé med mekanisk ventilation. Det gælder især i badeværelse, køkken og bryggers. Årsagen er, at luften i disse rum bliver mere forurenet med fugt – og i køkkenets tilfælde mados - end husets øvrige rum.

Hvad skal du overveje, når du køber et ventilationsanlæg eller en ventilator?

Der er flere forhold, som du bør overveje, når du skal købe et ventilationsanlæg eller en ventilator:

  • Ventilationsanlæggets kapacitet
  • Støj
  • Installation

Ventilationsanlæggets kapacitet

Det er vigtigt, at du vælger et anlæg, der har den nødvendige kapacitet. Hvor stor kapaciteten skal være, afhænger selvfølgelig af, om der er tale om et mindre anlæg til badeværelset eller køkkenet, eller om der er tale om et større anlæg, som skal ventilere hele huset.

For at opnå et godt indeklima bør du sikre dig, at ventilationen overholder de krav, der stilles til ventilationen i nye huse i bygningsreglementet.

Hvis du skal købe en ventilator til badeværelset eller en emhætte til køkkenet, afhænger den nødvendige kapacitet bl.a. af:

  • Hvor stort rummet er.
  • Hvor mange der bruger rummet, fx hvor mange der går i bad, eller hvor meget mad der bliver lavet.

Anlæggets kapacitet vil fremgå af pakken eller den vedlagte beskrivelse af ventilatoren eller emhætten.  Du kan evt. få forhandleren eller en elektriker til at hjælpe dig med at finde et anlæg, der passer til behovet. Vær opmærksom på, at anlæggets ydeevne afhænger af, at anlægget er korrekt monteret.

Hvis du overvejer at anskaffe et større mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding til at ventilere hele huset, bør du kontakte en ingeniør. Ingeniøren kan hjælpe dig med at beregne og dimensionere anlægget, så det passer til behovet i netop din bolig.

Støj

Ud over kapaciteten bør du også tjekke ventilationsanlæggets lydniveau. Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte anlæg larmer, og et støjende anlæg kan være ret generende, hvis det fx befinder sig i nærheden af dit soveværelse. Normalt vil anlæggets lydniveau fremgå af den vedlagte beskrivelse.

Ifølge bygningsreglementet må ventilationsanlæg og andre tekniske installationer i boligen højst have et konstant lydniveau på 30 decibel (dB).

Installation

Der er naturligvis forskel på en enkelt ventilator til et badeværelse eller et stort anlæg til hele huset. Ventilatoren i badet kræver ”kun” at de etableres et hul til det fri. Hvis der allerede er en ventilationskanal, skal ventilatoren gerne passe til det hul, der er lavet. Derfor bør du måle op, så du kan tjekke, at studsen på ventilatoren har den rette størrelse.

Er det et større anlæg, som skal sikre at indeluften bliver udskiftet, kræver det en del plads.  Der skal være plads til ventilationskanalerne til både indblæsning og til udsugning, og der skal være plads til selve anlægget.

Uanset om det er et stort anlæg, eller blot en enkelt ventilator, skal arbejdet med at tilslutte anlægget udføres af en autoriseret elektriker, med mindre ventilatoren blot skal tilsluttes en stikkontakt.

Et større anlæg kræver, at der er lavet huller og trukket kanaler til anlægget. Hvis sådanne ikke allerede eksisterer, skal der bores huller i ydervæggen eller i loftet og taget og måske også gennem etageadskillelsen, så den brugte luft kan ledes ud i det fri.

Du bør altid få en fagperson med byggeteknisk erfaring til at lave den slags arbejde, da det er meget vigtigt, at hullerne bliver lukket og dækket korrekt af, da der ellers kan opstå fugt- og rådskader i huset.

Vær opmærksom på, at dimensionerne på kanalerne skal passe til selve anlægget. Længden og tykkelsen på ventilationskanaler kan påvirke anlæggets evne til at leve op til det, producenten lover. Er rørene/kanalerne forkert dimensioneret, vil det kunne påvirke anlæggets ydeevne samt have en betydning for, hvor meget anlægget støjer.

Hvis du vil have et ventilationsanlæg med varmegenvinding, skal du sikre dig, at der er plads til ventilationskanalerne. En bolig med en uudnyttet tagetage er ofte det bedste sted at installere denne type varmeanlæg, da kanalerne kan føres oppe på loftet og der er kun behov for at lave huller i loftet til udsugnings- og indblæsningsarmaturerne.

Har du en bolig i to etager, kan det være nødvendigt at lave nedsænket loft i dele af bygningen, for at få plads til kanalerne.

Hvordan kan du styre ventilationen?

I de fleste tilfælde har du brug for at kunne styre ventilationsanlægget, så du kan tænde eller skrue op for ventilationen, når behovet er særlig stort, fx mens du laver mad eller går i bad.

I køkken

I køkkenet er det nemt at styre ventilationen, hvis du har en emhætte, som du kan tænde, når du steger eller koger.

I nye lejligheder kører emhætten ofte konstant. Når du laver mad, kan du åbne mere for emhætten, så udsugningen bliver større.

LÆS OGSÅ: Køb af emhætte

I badeværelse

I badeværelset findes der forskellige løsninger på, hvordan du styrer den mekaniske ventilation. De forskellige styringsmetoder kan kombineres:

  • Ventilatorer hvor du selv kan tænde og slukke for ventilatoren (manuel styring). Fordelen er, at du selv styrer det. Ulempen er, at du måske glemmer at tænde det hver gang, der er behov.
  • Lysstyret ventilation, som fungerer ved, at ventilatoren tænder, når du tænder lyset på badeværelset, og tilsvarende slukker, når du slukker lyset. Der kan også indbygges en forsinkelse, så ventilatoren fx kører i 10 minutter, efter at du har slukket lyset. Fordelen er, at ventilatoren altid bliver tændt, når badeværelset anvendes. Ulempen er, at den larmer, og vil tænde på tidspunkter, hvor behovet for udsugning er minimalt eller ikke til stede. Og ligeledes vil den måske slukke for tidligt, hvis der er meget fugt på badeværelset.
  • Fugtstyret ventilation. Ventilatoren starter automatisk, når fugtniveauet i badeværelser kommer over et bestemt niveau, og slukker igen, når fugtniveauet falder. Du har ikke selv mulighed for at slukke for den.
  • Tidsstyring af ventilationen. Ventilatoren styres af et ur, så den starter og stopper på forudbestemte tidspunkter i døgnet. Det kan fx være morgen og aften, hvor flest går i bad.

Større ventilationsanlæg

Større ventilationsanlæg, som omfatter hele boligen, kan enten have en konstant ventilation ved hjælp af et CAV-anlæg (constant air volume), eller udsugningen og indblæsningen kan variere efter behovet ved hjælp af et VAV-anlæg (variable air volume).

I VAV-anlæg kan ventilationen styres på flere forskellige måder:

  • Ventilationen kan være tidsstyret, dvs. at ventilationen automatisk tændes og slukkes på de tidspunkter af døgnet, hvor behovet er størst.
  • Ventilationen kan være CO²-styret, dvs. at ventilationen tænder, når CO²-niveauet i boligen stiger over et vist niveau.

Det er vigtigt, at anlæg, der både suger luft ud og blæser luft ind, er indstillet, så der indblæses cirka lige så meget luft, som der suges ud. Normalt anbefales det dog at have et lille undertryk i boligen. Så er der nemlig mindre risiko for, at fugtig luft trænger ind i konstruktionerne og giver fugtskader eller problemer med skimmelsvampe.

Hvilke krav er der til mekaniske ventilationsanlæg?

Mekanisk ventilationsanlæg skal være udført, så de lever op i kravene i 'Norm for mekaniske ventilationsanlæg' (Dansk Standard 447).

Kravene i normen skal øge sikkerheden for, at anlægget er konstrueret korrekt, ikke bruger for meget el, og at det kan rengøres og vedligeholdes på en både teknisk og hygiejnisk forsvarlig måde.

For ventilationsanlæg med varmegenvinding er der krav om, at dets temperaturvirkningsgrad skal være på minimum 80 procent gældende for enfamilieboliger. Dvs. at anlægget skal genanvende mindst 80 procent af den varme, der suges ud.

Hvis anlægget anvender mere end 3000 kWh om året, skal der opsættes en ekstra elmåler, som hænger sammen med ventilationsanlægget.

LÆS OGSÅ: Tjek dit indeklima

Hvilke love og regler gælder for ventilation i boliger?

Bygningsreglementet stiller krav om, at boliger i nye huse skal ventileres, så luftskiftet er på 0,30 liter pr. sekund pr. opvarmede etagekvadratmeter. Det svarer til, at al luften i boligen udskiftes mindst 1 gang hver anden time. Derudover er der en række særlige krav til ventilationen i forskellige rum i boligen.

Det er bygherrens ansvar, at bygningsreglementets krav til ventilation bliver overholdt, hvis du bygger nyt.

Opholdsrum

Ventilation skal ske gennem et oplukkeligt vindue, en lem eller en yderdør samt gennem en eller flere ventilationsåbninger eller med et mekanisk ventilationsanlæg.

For at sikre, at opholdsrum får tilført nok luft udefra, skal friskluftventiler, vinduer og lemme have en samlet åbning til det fri på mindst 60 kvadratcentimeter pr. 25 kvadratmeter gulvareal.

Hvis der er mekanisk udsugning i rummet, behøver friskluftventilerne kun at have en samlet fri åbning på 30 kvadratcentimeter pr. 25 kvadratmeter gulvareal.

Køkken

For at tilføre nok luft til køkkenet, skal der være et oplukkeligt vindue, en lem eller en yderdør.

Derudover skal der være en åbning på mindst 100 kvadratcentimeter ud mod et beboelsesrum, en entré el.lign., hvor erstatningsluften kan komme fra.

For at fjerne indeluften skal køkkenet have en mekanisk regulerbar emhætte over komfuret, hvor den udsugede luft ledes ud til det fri.

Emhætten skal mindst kunne fjerne 20 liter luft pr. sekund og suge så effektivt, at den fjerner damp og mados fra madlavningen. Emhætten skal kombineres med naturlig ventilation gennem en aftrækskanal.

En aftrækskanal er en kanal eller en slags skorsten, hvor luften suges ud ved hjælp af termiske kræfter. Kanalen skal være udformet, så man sikrer, der er aftræk. Dette kan gøres ved, at kanalen føres direkte fra rummet og op over taget uden bøjninger. Tværsnittet på åbningen skal være mindst 100 kvadratcentimeter og kan fx være en åbning på 10 x 10 cm.

Badeværelse, wc-rum og bryggers

For at tilføre ny luft, skal bade- og wc-rum have en åbning på minimum 100 kvadratcentimeter ud mod et beboelsesrum, en entré el.lign. Dette kan fx opnå ved at lave en sliske nederst i døren. Hvis badet/wc'et har en ydervæg, skal der desuden være et oplukkeligt vindue, en lem eller en yderdør.

Den forurenede luft skal fjernes enten ved mekanisk udsugning på 15 liter/sekund (volumenstrøm) eller ved naturlig ventilation gennem en aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 kvadratcentimeter.

I særskilte wc-rum (uden bad) er det tilstrækkeligt med en mekanisk udsugning på 10 liter pr. sekund.

Kælder

Kælderrum skal have tilført frisk luft udefra gennem en eller flere friskluftventiler. I mindst et af kælderens rum skal den forurenede indeluft fjernes/udsuges enten ved mekanisk udsugning på 10 liter/sekund (volumenstrøm) eller ved naturlig ventilation gennem en aftrækskanal med et tværsnit på mindst 200 kvadratcentimeter.

Har man et ventilationssystem med varmegenvinding er der ikke behov for frisklufttilførsel i form af åbninger i ydervæggene. Ventilationssystemet sørger for frisklufttilførsel.

De krav, der her er omtalt, gælder som tommelfingerregel for enfamiliehuse, der er bygget efter 1985. For huse bygget før 1985, er der ikke lige så håndfaste krav til ventilationen, men den er stadig vigtig i forhold til indeklima og forebyggelse af fugtproblemer.

Etageejendomme

For nyopførte etagebyggeri er regelsættet som i enfamiliehuse, at luftudskiftningen som minimum skal være 0,3 liter/sekund pr. kvadratmeter. Ellers er reglerne en smule anderledes, hvor der fx er supplerende krav om, at der skal være en udsugning på 20 liter pr. sekund i køkkener og 15 liter pr. sekund i badeværelser.

Kravene opnås typisk ved en konstant mekanisk ventilation. Desuden er der krav om, at der skal være et ventilationssystem med varmegenvinding, hvor udsugningen sker i køkken, bad og bryggers, og indblæsningen sker i beboelsesrum. Om sommeren kan indblæsning erstattes af naturlig ventilation.

LÆS OGSÅ: Husets Kalender