Hvad vil det sige, at et hus kan "ånde"?

Huse skal være tætte - og alligevel skal de kunne ånde. Selvom det lyder modstridende, giver det god mening. Huse bør nemlig være tætte, så der ikke slipper for meget varme ud gennem utætheder i bygningsdelene, mens der samtidig skal være mulighed for, at fugtig og "forurenet" (brugt) luft kan slippe ud.

Kunsten er at få huset til at ånde kontrolleret – dvs., at udskiftningen af luft ikke bør ske ved tilfældige utætheder, men ved kontrolleret ventilation igennem åbninger, der er beregnet til det. Det betyder, at fugt i indeluften ventileres væk via aftræk i taget, drevet af den friske luft der kommer ind gennem udeluftventiler i væggene eller ved hjælp af mekanisk ventilation med varmegenvinding.

Hvilken betydning har det for dit hus, at det kan "ånde"?

Ældre huse har ofte et højt luftskifte på grund af mange utætheder ved fx døre og vinduer, utætte trækonstruktioner, murværk med utætte fuger og andre samlinger. Dette giver et stort varmetab, når huset ånder, og derfor stilles der krav til kontrolleret luftskifte i nye huse, som er mere tætte, og siden bygningsreglementet i 2015 også til ældre huse, der får udbedret de utætte bygningsdele.

Derfor er det meget vigtigt, at samlinger mellem de forskellige konstruktioner er helt lufttætte. Den friske luft får man via naturlig ventilation (når man åbner vinduer) kombineret med udeluftventiler og aftrækskanaler, eller ved at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, der kan nedbringe CO2–niveauet og fugtindholdet i luften.

For boligen betyder et godt ventileret hus mindre risiko for råd og svamp i konstruktionerne, der ofte skyldes, at der er for meget fugt i huset.

Hvilken betydning har det for dig og dit helbred, at dit hus kan "ånde"?

Hvis dit hus er godt ventileret, vil det for dig som beboer betyder det færre helbredsmæssige problemer og mindre risiko for at udvikle astma og allergi. Det skyldes, at skadelige stoffer fra byggematerialer, møbler, inventar mm. ventileres væk

Skimmelsvamp, som opstår på grund af fugt, kan i nogle tilfælde udløse astmatiske eller allergiske reaktioner hos husets beboere, hvis svampen får lov til at udvikle sig.

Er det vigtigere at huske at lufte ud dagligt, end at huset kan "ånde"?

Vi opholder os inden døre gennemsnitligt mere end 90 procent af livet, hvilket er et godt argument for at sørge for et godt indeklima, som kan opnås gennem en styret udluftning af boligen.

Er et hus meget tæt, bliver det naturlige luftskifte gennem sprækker, fuger, utætte vinduer og døre forhindret. Konsekvensen er, at der opstår et dårligt indeklima med for høj luftfugtighed, for store mængder CO2 og andre sundhedsskadelige stoffer samt skimmelsvamp. Disse problemer kan ganske vist afhjælpes ved at åbne vinduerne, men derved forsvinder varmen og dermed den energibesparelse, du har opnået, ud i den blå luft.

God isolering er i dag en forudsætning, hvis du vil have en bolig med et lavt energiforbrug. Lavt energiforbrug kan fx opnås ved at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, som er med til at sikre et optimalt luftskifte og dermed et godt indeklima på en energirigtig måde. Forudsætningen er selvfølgelig, at huset er konstrueret tæt.

Under alle omstændigheder bør tilfældige utætheder findes og lukkes for at formindske varmetabet og dermed energiforbruget i huset. Er dit hus ikke udstyret med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, som kan stå for luftskiftet i din bolig, skal du i stedet sørge for at lufte kraftigt ud tre gange om dagen af 10 minutters varighed med gennemtræk, for at komme af med den fugtige luft og samtidig mindske varmetabet mest muligt.

Er det vigtigt, at et hus kan "ånde", hvis det samtidig har god ventilation?

Et utæt hus er dyrt at varme op. For at få fuld udnyttelse af isoleringen er det nødvendigt, at huset er lufttæt, da der ellers forsvinder meget varme ud gennem utætheder i konstruktionerne. En familie producerer ca. 10 liter vand i døgnet i form af fordampning fra vask, madlavning, bad og udånding.

For at undgå fugtgener skal luften udskiftes jævnligt via udeluftventiler kombineret med aftrækskanaler, vinduer eller ved mekanisk ventilation. Alt skal ske kontrolleret. Ud over fugt dækker indeklima også over forhold som indendørstemperatur og gode miljøvenlige materialer.

Den rigtige indendørstemperatur har stor indflydelse på vores velbefindende både sommer og vinter. Mange mennesker ventilerer deres bolig gennem åbne vinduer og udeluftventiler kombineret med aftrækskanaler, hvilket giver store varmeregninger, da du risikerer at skulle varme hele huset op igen efter udluftningen. For at undgå varmespildet, skal du lufte ud i kort tid – 5-10 minutter, og skrue ned for varmen imens.

Det kan det være en stor fordel i stedet at installere ventilationsanlæg med varmegenvinding. Anlægget sikrer, at luften i boligen bliver udskiftet, og samtidig udnyttes varmen fra den "forurenede" indeluft, som suges ud, til at opvarme den friske indblæsningsluft med. Det betyder ikke, at du ikke må åbne dine vinduer for at lufte ud, men det skulle gerne være unødvendigt, da luften hele tiden udskiftes af ventilationsanlægget.

Sørg også for at skifte de gamle termostater ud med nye digitale termostater. Digitale termostater kan du indstille til at skrue ned for varmen, hver gang du åbner et vindue, mens du sover, er på arbejde eller er på ferie osv.

Hvilke byggematerialer tillader et hus at "ånde"?

Byggematerialer, der "kan ånde", har normalt en positiv indflydelse på luftkvaliteten og indeklimaet. De sikrer, at mindre mængder af fugt optages i materialerne og transporteres videre ud gennem konstruktionen.

Mineralske facader "ånder" bedst. Det kan være facader med en ubehandlet overflade af mursten, kalksandsten, massive gasbetonvægge, beton og lign. Det kan også være en væg af letklinker- eller gasbeton med en pudset overflade med kalkmørtel.

Rene mineralske overflader er de mest diffusionsåbne, dvs. at muren kan ånde. Den fugt, der naturligt optages i et murværk, kan forholdsvis let og ubesværet passere ud gennem muren uden at blive stoppet af en overfladebehandling. Det er denne egenskab, man kalder for "diffusionsåbenhed".

Det er væsentligt, at du vælger den rigtige overfladebehandling, der tillader ydervæggen at afgive fugt, så den ikke ophobes i væggen og dermed kan forårsage skader.

Mursten er et af de materialer, der kan ånde, og som kan opsuge fugt og afgive fugten igen, når rummet bliver tørt. Mikroorganismer, som råd og svamp, kan ikke gro i mursten, og mursten hverken udvider sig eller bliver mindre ved fugtpåvirkninger. Derfor er mursten helt oplagt til husets våde rum som køkken og badeværelse.

Fordelen ved det murede hus er, at mursten har en god varmeakkumuleringsevne. Det vil sige, at mursten er længere om at blive varmet op og kølet ned sammenlignet med de fleste andre typer byggematerialer. Derfor er de rigtig gode til at holde på varmen om vinteren og holde huset køligere om sommeren. Netop evnen til at kunne dæmpe temperatursvingninger i boligen er årsagen til, at langt de fleste huse i Sydeuropa er murede.

Den indvendige mur kan også være af ubrændte lersten, som ofte færdigbehandles med et tyndt lag puds.

LÆS OGSÅ:Mursten

Lersten er fremstillet af presset morænejord. Lerprodukterne er særligt velegnede til indendørs murværk og er uovertrufne til at lagre varme og således et oplagt valg i huse med passiv solvarme. Lerprodukter har en god evne til at regulere boligens indeklima, også hvad angår fugt.

En lersten vejer halvanden gang så meget som en almindelig mursten, hvilket er med til at give de indeklimamæssige fordele. Stenens tyngde giver væggen en god lyddæmpende effekt.

LÆS OGSÅ:Dampspærre

Hvilke byggematerialer tillader ikke, at et hus "ånder"?

Ikke-mineralske facader er ofte ikke så åndbare. Det er typisk facader, der er behandlet med akrylplastmaling, olieemulsionsmaling, silikonebaserede imprægneringer og malinger. Det kan også være facader af andre materialer som træ, stålplader, cementbehandlede facader osv. Disse materialer tillader ikke muren/væggen at ånde tilstrækkeligt.

Det er typisk på facader, der er behandlet med meget "lukkede" malinger, at man ser afskalninger i malingen, der skyldes ophobninger af fugt på bagsiden af malingen, som derfor med tiden vil "slippe sit tag" i muren.