Spørg Bolius
Tilbud på nyt tag tager forbehold for borebiller, bør vi få det undersøgt?
Hej Bolius
Vi bor i et hus fra 1948, og skal have nyt tag til efteråret. I tilbuddet står der, at de ikke tager højde for borebiller. Vi har gjort dem opmærksomme på, at der er/har været borebiller i vores hus.
Spørgsmålet er så, skal vi gøre mere inden de går i gang?
Vi er nemlig i tvivl om borebillerne stadig er aktive. Der er meget lidt drys en gang imellem og vi har ikke set andre tegn på aktive borebiller. Der er nogle (ikke mange) små huller i tagspærene og også i træværket på vores skur og carport. Men intet af det synlige træværk virker mørt eller beskadiget på nogen måde.
Så umiddelbart var tanken ikke at gøre mere, men nu er vi blevet i tvivl. Kan vi få en uvildig fagperson ud for at undersøge det?
Eller bør vi få det sprøjtet for en sikkerheds skyld?
VH Malte C
Hej Malte C
I bør nok tage kontakt til en byggeteknisk rådgiver/bygningssagkyndig for at finde ud af om der er tale om et aktivt angreb og om træværket ar angrebet i en sådan grad, at der er sket svækkelse af konstruktionerne.
Borebiller kommer fordi der er fugt. Så i forbindelse med det nye tag skal i sikre jer at der kommer bedre ventilering omkring spærene. Men dette vil en bygningssagkyndig også kunne fortælle jer mere om.
Med venlig hilsen