Nogle synes, de er hyggelige, andre, at de er upraktiske og irriterende. Men med lidt snilde kan du sagtens slutte fred med dine skråvægge. 

De skæve vinkler er især et problem, hvis du gerne vil placere høje møbler, som skabe, op ad gavlvæggene. Her kan du få en snedker til at fremstille møbler, der er tilpasset skråvæggenes hældning, eller selv tage tørnen ved høvlbænken. Med specialbyggede skabe kan du både undgå spildplads og få en opbevaringsløsning, der fremstår som en naturlig del af rummet. Ønsker du ikke indbygget opbevaring, kan du alternativt vælge skabe, der er specialdesignet til skråvægge og derved følger væggens hældning.   

Gode møbler til skråvægge

Skråvægge betyder også ofte en lav loftshøjde langs væggene, og det er derfor er det en god ide at placere funktioner, der ikke kræver fuld ståhøjde her. Det kan fx være siddemøbler, skriveborde eller senge.

Montér billeder og tv på skråvægge 

Ønsker du at hænge billeder på en skrånende væg, kan det også sagtens lade sig gøre. Der findes forskellige beslag på markedet, der er beregnet til netop det. Også fladskærms-tv kan hænge på skråvægge. 

Så selvom skråvægge kan føles som en begrænsning, når det kommer til indretning, så byder de også på masser af muligheder. Se med her herunder.

Inspiration til indretning af skråvæg

Selvom du har en skråvæg, kan den bruges til en masse – opbevaring, kontor, tv og seng. 

Få inspiration til smarte og praktiske løsninger på fx Instagram og Pinterest – se links til nogle profiler ved billedeksemplerne herovre – eller hos diverse forhandlere.