Facade malet med silikatmaling - kan vi male med akryl facademaling?

Hej Bolius.

Jeg har et hus der er behandlet med Skalflex Silikatmaling og ønsker at påføre en acryl facademaling ovenpå.
Jeg har læst på jeres hjemmeside, at det kan man godt.
Jeg har nu spurgt nogle malermestre og nogle siger at man ikke kan male ovenpå Silikatmaling og andre mener at man kan.

Hvad skal jeg tro???

Mvh Inger S

 

Kære Inger S

Jeg vil råde Jer til at fortsætte med Silikatmaling, da den er mere diffusionsåben end en akryl facademaling.
Mængden af akryl i akryl malingen har naturligvis stor betydning.

De fleste Silikatmalinger indeholder mere eller mindre akryl, som egentlig ikke gør malingen dårlig, men derimod giver malingen et "løft", som gør den bedre at arbejde med, samt bliver mere vejrbestandig.

Meget akryl er derimod ikke godt til en facademaling, da dette kan medføre "spændinger" i overfladen, ved større kulde og varme forskelle.

Man skal være varsom med at skifte produkt, da det nye produkt, uden tvivl, vil opfører sig anerledes end det oprindelige produkt.

Held & lykke...

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden