Folketingsvalget er i fuld gang. Og hvis det vigtigste valgemne for dig angår boligen, har der været langt mellem de relevante debatter. Medier og politikere har i højere grad haft øjnene rettet mod klimaet, udlændingepolitik og velfærd.  

Alligevel har en række interessante boligpolitiske udspil fundet vej op til overfladen i mediebilledet undervejs i valgkampen, påpeger boligøkonom Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

- Der har været nogle vigtige ting fremme, men det har ikke fyldt så meget i den offentlige debat, siger Curt Liliegreen og henviser til Socialdemokratiet, som senest har fremlagt en 10-punktsplan, der skal sikre 110.000 nye boliger i vore større byer. 60.000 i København og 50.000 i Aarhus, Aalborg og Odense tilsammen. 

- Det skal ske ved en kombination af almene boliger og private boliger. Det er tanken, at kommunen skal kunne kræve, at 33 procent af alle boliger i nye byudviklingsområder skal være almene. I dag kan kommunen kræve op til 25 procent, siger Curt Liliegreen. 

Curt Liliegreen forklarer videre, at forslaget vil kræve ekstra finansiering, da grunde inde i byerne er dyre, og Socialdemokratiets forslag er der også ledsaget af et andet forslag om en lånepulje til at dække ekstra grundudgifter.

Garanti for studieboliger

Socialdemokratiet vil også give de unge en garanti for at få en studiebolig. I det omfang, at det ikke kan dækkes ved traditionelle boliger som fx almene ungdomsboliger, så skal det dækkes ved hjælp af midlertidige boliger såsom containerboliger, indkvartering på plejehjem og lignende.

- En ændring af planloven åbnede for et par år siden for opførelse af såkaldte containerboliger, der i op til 10 år kan placeres i fx havnearealer, og det er den lovændring, som Socialdemokratiet her bygger videre på, forklarer Curt Liliegreen, som tilføjer, at udspillet fra S lægger op til, at kapitalfonde som Blackstone skal have det sværere. 

Blackstone har tidligere været genstand for samfundsmæssig debat, idet kapitalfonden opkøber boliger og skruer huslejen i vejret for at sikre højest mulig profit. 

- Udlejningsejendomme, der sælges, men hvor lejerne ikke kan udnytte tilbudspligten og danne en andelsforening, skal ifølge Socialdemokratiet kunne overtages af et statsligt ejendomsselskab. På den måde vil man sikre, at huslejen forbliver lav, og at der ikke kommer en aktør som fx Blackstone og presser huslejen op. Det er disse moderniseringer, der i en række københavnske ejendomme har udløst huslejestigninger på op til 100 procent, fastslår Curt Liliegreen.

Den store diskussion om Blackstone er der lagt låg på indtil videre, da der i begyndelsen af 2019 blev udpeget et udvalg, som skal finde en model, der kan dæmme op for spekulative renoveringer af lejeboliger som en genvej til at øge huslejen.

Unge skal hjælpes i bolig

Liberal Alliance har 17. maj fremlagt et samlet boligudspil under overskriften ”Mere frihed til boligejerne”. Målet med udspillet er dels at sikre lavere skat på ejerboliger samt 11.000 flere ungdomsboliger. De skal afhjælpe unges problemer med at finde en lejlighed i de større byer.

Liberal Alliances udspil indeholder i alt seks forslag. På boligskatteområdet vil partiet blandt andet sænke skatten på ejerboliger, der er vurderet til over seks mio. kroner.

Dermed går Liberal Alliance nu i rette med den brede aftale om boligskatten, som VLAK-regeringen ellers indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale i maj 2017.

Liberal Alliance vil afsætte en pulje på fem milliarder kroner til skattelettelser for boligejerne. Pengene finder Liberal Alliance i partiets 2030-plan, som blandt andet lægger op til, at det offentlige skal effektivisere 10 procent over ti år.

Forslaget om lavere skat på bolig vil dog næppe få en let gang i Folketinget. Her ønsker flere partier ro om boligskatterne efter indgåelsen af den store boligskatteaftale i 2017. Anders Samuelsen tror dog, at han kan få en del af forslagene igennem i den kommende valgperiode.

- Vi har vist, at vi kan skabe resultater i denne valgperiode. Jeg har før oplevet, at Venstre er gået til valg på én ting, og alligevel er det lykkes os at komme igennem med skattelettelser, lød det fra Anders Samuelsen under et pressemøde.

Skulle det lykkes LA at trumfe forslaget igennem, vil ungdomsboligerne ifølge Curt Liliegreen falde på et tørt sted, fordi der er så mange boligsøgende unge i især København.

- Hovedproblemet er så at holde huslejen nede. Tidligere har man fastlagt i lovteksten, at huslejen skal ligge i nærheden af huslejen for almene ungdomsboliger. På den måde holder man snor i det. Hvis man ikke gjorde det, ville priserne følge markedet, og huslejen vil blive meget høj, hvilket er et problem for almindelige familier, forklarer Curt Liliegreen, der opfatter Liberal Alliances udspil som ’meget realistisk’.

En grønnere boligmasse

Det næste forslag, som også kommer fra Liberal Alliance, handler om, at boligmassen skal være mere grøn.

- For at gøre det har Liberal Alliance afsat en pulje på 500 millioner kroner. Det er dog et meget beskedent beløb. Selv hvis beløbet var 5 milliarder, ville det ikke være nok, vurderer Curt Liliegreen.

Han forklarer, at både huse og erhvervsbygninger trænger til at blive energirenoveret. Eksempelvis er opvarmningsmetoden ofte forældet, oliefyret er stadig udbredt, og tit er det ikke de optimale vinduer, der er installeret i boligerne.

- Generelt er mange ejendomme, især i yderområderne, håbløst bagud. Og Liberal Alliance ved godt, at 500 millioner kroner ikke er nok. Men det er et forhandlingsudspil, siger Curt Liliegreen.  

Dertil har der også været et forslag om, at andelsforeninger skal have ret til at omdannes til ejer-leje-foreninger, ejerforeninger eller fjerne bestemmelserne, der regulerer priserne på andelslejligheder. Men det forslag tror Curt Liliegreen ikke, at Liberal Alliance får held til at trumfe igennem.

SF: Flere boliglån i yderområderne

Også Socialistisk Folkeparti (SF) har markeret sig med et boligpolitisk udspil. Ifølge SF skal det således være lettere eksempelvis at låne penge til boliger i yderområderne. SF mener, at der bør være et statsligt realkreditinstitut, som gør lånemulighederne for boliger i netop yderområderne lettere.

- Venstrefløjens tanke er, at når markedskræfterne ikke slår til, så skal staten hjælpe. Bankerne vil ikke hjælpe, og så skal staten gøre det i stedet, siger Curt Liliegreen og fortsætter:

- I Danmark ses det som et rødt forslag, men i en række konservative lande ser vi samme model. Det gælder for eksempel Norge, hvor halvdelen af husene er opført efter Anden Verdenskrig med hjælp fra Husbanken, som er en statslig instans, der hjælper især svage familier. Folk, der ikke kan få lån i banken, kan få startlån i Husbanken. I Finland og Holland har de også modeller, der hjælper unge og økonomisk trængte med at låne penge til boliger.

Alligevel sår Curt Liliegreen tvivl om, hvorvidt det er den rigtige løsning med en lignende ordning i Danmark.

- Det er ikke spørgsmål, om vi løser det, men snarere om det nu er klogt at løse problemet. Hvis vi etablerer en statslig instans, der gør det lettere at låne penge til yderligliggende huse, forhindrer vi samtidig markedet i at tilpasse sig. Hvis priserne på boligerne får lov til at falde naturligt, vil der komme et tidspunkt, hvor prisen er så lav, at det vil være lettere at få et lån, siger Curt Liliegreen.