Hvad kommer der til at ske med BoligJobordningen efter Folketingsvalget 5. juni 2019?

Før valget har Videncentret Bolius spurgt de politiske partier om deres holdning til BoligJobordningen, også kendt som håndværkerfradraget, i fremtiden. Svarene kan du læse herunder. Stram Kurs og Kristendemokraterne er ikke vendt tilbage med svar inden vores deadline.

Fortsætter BoligJobordningen?

Siden BoligJobordningen blev indført i 2011, har der været stor usikkerhed, om den skulle fortsætte, primært fordi, der har været usikkerhed om, hvor mange job den skaber i forhold til, hvad den koster. Ved udgangen af 2012 blev den nedlagt, men i 2013 blev den genindført, og ordningen er løbende blevet ændret. 

Med Finansloven i 2017 gjorde regeringen sammen med Dansk Folkeparti den nuværende BoligJobordning permanent. Men dermed ikke sagt, at der ikke kan ændres i den, eller at den ikke kan nedlægges igen, hvis et politisk flertal går ind for det.

Faktisk var det meningen, at den skulle ændres i foråret 2019. Både Dansk Folkeparti, De Konservative og Venstre lagde op til, at danskerne kunne bruge en større andel af det samlede fradrag på i alt 18.300 kr. til serviceydelser end de 6.100 kr., det er muligt at bruge i dag. Serviceydelser er rengøring, børnepasning, havearbejde og vinduespudsning. Men selv om der blev indkaldt til forhandlinger, nåede en aftale ikke at komme i hus.

Flertal vil bevare håndværkerfradraget

Videncentret Bolius’ rundspørge til partierne viser, at der, som Folketinget og meningsmålingerne ser ud nu, er et flertal for at bevare den. Både Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stiller sig bag den, men flere af partierne ønsker at ændre den til fx et øget fokus på serviceydelser, mens Nye Borgerlige med tiden ønsker at afskaffe den.

 

Modsat ønsker hverken Det Radikale Venstre, Liberal Alliance, SF, Enhedslisten, Alternativet og Klaus Riskær Pedersen at videreføre BoligJobordningen. Både Det Radikale Venstre og Liberal Alliance vil helt simpelt nedlægge den, mens de øvrige partier overvejer andre former for støtte med fokus på bl.a. energibesparelser og klima. 

Hvad mener de politiske partier om BoligJobordningen?


Kaare Dybvad, boligordfører, Socialdemokraterne

”Vi går ind for at fortsætte BoligJobordningen, men også udvide den, så den retter sig mere mod serviceydelser”.


Rasmus Helveg Petersen, boligordfører i Radikale Venstre

”Vi mener, at den nuværende ordning skal afskaffes. Den er ikke groet i vores have”, siger Rasmus Helveg Petersen, der føler sig for optaget af valgkampen til på stående fod at komme med et forslag til et alternativ til BoligJobordningen.


Anders Johansson, boligordfører i Konservative Folkeparti

”BoligJobordningen skal fortsætte. Dels fordi den giver folk en hjælpende hånd i dagligdagen, både med praktiske opgaver og med at forbedre boligen på forskellige måder. Dog kan man godt ændre ordningen, så service-delen fylder mere”.

”I dag er det sådan, at ud af det mulige fradrag på 18.000 kroner, så er kun 6.000 kroner møntet på servicedelen og 12.000 kroner på håndværkerdelen. Den fordeling skal man i højere grad selv kunne bestemme”.


Mette Thiesen, boligordfører i Nye Borgerlige

”Det er for kompliceret med fradragsordninger, men BoligJobordningen skal fortsætte, indtil vores politik bliver gennemført. Danskerne skal nemlig i højere grad selv disponere over deres egne penge, så skatten skal sænkes. Derefter vil vi have et langt mindre kompliceret skattesystem med færre afgifter og en skat på 37 procent, så danskerne selv kan bestemme, om de eksempelvis vil bruge deres penge på renovering af boligen”.


Martin Nordstjerne Rasmussen, job- og arbejdsmarkedsordfører i Klaus Riskær Pedersen  

”BoligJobordningen bør ændres, da situationen i dag er anderledes, end da ordningen blev indført. I stedet foreslår vi, hvad vi kan kalde en KlimaJob-ordning, som fokuserer langt mere på klimaet”. 

”Der findes så mange gamle og utætte huse rundt om i Danmark, som har behov for at blive energirenoveret, og det bør danskerne have lettere ved at få tilskud til. Det skal KlimaJob-ordningen sørge for. På sigt vil det også økonomisk være en god idé, fordi det eksempelvis kræver mindre at varme et energirenoveret hus op i forhold til et gammelt og utæt hus”.  


Kirsten Normann Andersen, boligordfører i SF

”BoligJobordningen, som den ser ud i dag, skal afskaffes. I stedet skal vi fokusere på energirenovation. Det bidrager den nuværende ordning ikke meget til – nok fordi det ofte er for dyrt. Vi foreslår derfor at etablere en energispare-fond, som skal give billige lån til energiprojekter til boligen. Det kan eksempelvis være en model, hvor mange boliger kan blive energirenoveret samtidig. Så BoligJobordningens afløser skal have et mere bæredygtigt fokus på energi og klima”.


Villum Christensen, boligordfører i Liberal Alliance

”Vi er imod BoligJobordningen, fordi den er for dyr. Den koster næsten en million kroner pr arbejdsplads og er i øvrigt meningsløs i en tid, hvor håndværkerne har masser at lave”, skriver Villum Christensen i en mail, hvor han ikke uddyber, om der skal være et alternativ til BoligJobordningen. 


Merete Dea Larsen, boligordfører i Dansk Folkeparti

”Jeg mener bestemt, at BoligJobordningen skal fortsætte. Jeg mener, den skal gøres endnu mere gennemskuelig og uden undtagelser, som der er i dag. For eksempel er malerarbejde inkluderet, men ikke maling af udhæng”. 

”Ordningen skal bruges til at tilskynde brug af firmaer, der betaler skat, så man får en regning på de ting, man får udført. Ordningen er derudover en god mulighed for at tilskynde områder, vi ønsker fokus på, fx energirenoveringer”.


Carsten Kissmeyer, boligordfører i Venstre

”BoligJobordningen skal fortsætte, som den ser ud i dag”.


Søren Egge Rasmussen, boligordfører i Enhedslisten

”BoligJobordningen er et skattemæssigt fradrag for boligejere og understøtter i høj grad vedligeholdelsesarbejde, som alligevel ville blive udført. Enhedslisten mener, at boligjobordningen skal afskaffes”. 

”Vi vil i stedet prioritere støtte, som giver CO2-reduktioner. Som fx støttepuljer til at udskifte oliefyr, gasfyr og træpillefyr i områder uden fjernvarme. Vi vil sikre, at boligejere i yderområder kan få statsgaranterede lån til energirenoveringer og oprette gratis klimatjek for boliger i yderområder”.


Rasmus Nordqvist, klimaordfører i Alternativet

”Nej. Vi støtter ikke op om en general fradragsordning. Vi var med i ordningen i 2016-2017 om en grøn boligjobordning, hvor vi målrettede to tredjedele af fradraget til klimatiltag og energiforbedringer. Hvis man endelig skal bruge penge på det her, så bør fradraget kun kunne benyttes til grønne tiltag”.