Boligen kort

Hvem bor her: Lone Theils, 49, forfatter og journalist. Tidligere korrespondent for Berlingske og Politiken i London. Flyttede tilbage til Danmark i 2016 for at skrive bøger på fuld tid ikke mindst krimibestsellere om journalisten Nora Sand. Lone Theils bruges jævnligt af tv og radio som ekspert på britiske forhold som Brexit.

Hvilken slags hus: Nybygget andelshus i træ i Parcelforeningen Kongelund på Amager. 

Hvor mange m2: 96 m2 indrettet med stue og køkken i ét samt soveværelse, kontor, badeværelse og pulterkammer. Grund på 400 m2.

For fire år siden besluttede Lone Theils sig for at forlade London og flytte tilbage til Danmark, hvor hun ikke havde boet i 15 år. Planen var et karriereskift fra journalist til forfatter, og i første omgang skulle det foregå med base i hendes sommerhus på Djursland. 

Hurtigt viste det sig dog for besværligt, fordi hun ofte skulle til møder i København. Hun erkendte, at det kunne være en fordel at flytte til hovedstaden og så en lejlighed med altan som sit næste hjem.

Et besøg hos en veninde i et parcelforeningshus på Amager fik hende dog på andre tanker. 

– Jeg blev betaget af stemningen herude og tanken om at bygge og indrette, præcis, som jeg gerne ville have det. Det ville jeg aldrig have fået råd til i et københavnsk villakvarter. Jeg kunne heller ikke have fået et hus som dette i London, hvor priserne på selv bittesmå lejligheder er vanvittige, erkender Lone Theils og tilføjer:  

–  Min veninde fortalte, at der var nogle grunde til salg her i Parcelforeningen Kongelund. At det viste sig så let at få en hurtigt, skyldes nok, at ikke så mange kender til muligheden.

Boede i faldefærdigt kolonihavehus i ét år

På grunden stod et faldefærdigt kolonihavehus af billige materialer, hvor fugten drev ned ad væggene. Lone Theils boede i det et år, før hun fik råd til at bygge. Derefter kontaktede hun et byggefirma for at få ført sine skitser til et meget personligt hus ud i livet og få en arkitekt til at konstruere en professionel tegning efter hendes anvisninger. Selve byggeriet blev udført af tømrerfirmaet Allan Abkjær fra Kalundborg. Det tog fem måneder, hvor hun havde lånt sig til husly dels i sommerhus, dels i en lejlighed, hvorfra hun kunne følge byggeriet på nærmeste hold fra uge til uge.  

– Min bror hjalp mig som byggeleder og formidler. Både fordi jeg ikke havde den fornødne viden, og fordi det sparede mig for bekymringer. Så brugte jeg i stedet min energi på at skrive krimier! Jeg var i løbende kontakt med entreprenøren om beslutninger, der skulle træffes, og stolede fuldt og helt på, at han vidste, hvad han gjorde. Min bror havde sagt god for ham, for de havde arbejdet sammen på flere projekter.

Blåt træhus giver sommerhusstemning

I sommeren 2018 kunne Lone Theils flytte ind med møbler og ting, hun havde fra sit sommerhus, fra lejligheden i London og fra sin fars garage i Kalundborg.  Det tog lang tid at pakke de 148 flyttekasser, men glæden var stor, mens hun gik og indrettede. 

– Jeg havde ønsket mig et stort rundt vindue. Det fik jeg i køkkenet ud mod vejen, og det er i høj grad med til at definere huset. Det samme gør de mange nuancer af blå, som går igen i alt, hvad jeg ejer også på tøjet! Blå passer til et træhus med sommerhusstemning, synes jeg. Et pudset murstenshus i blåt ville derimod være lidt aparte. 

Blåt er Lone Theils´ favoritfarve, uden at hun præcis ved hvorfor. Selv om hun kommer fra Holstebro inde i landet har hav, skibe, fisk, hvaler og det maritime generelt altid fascineret hende, som også har været konkurrencesvømmer og er vinterbader i Øresund. Glæden ved alt blåt har fået hende til at samle på køkkentøj, glas, nips og tekstiler, hvor kuløren går igen.

Specialbygget reol har plads til 1.500 bøger

– Jeg har længe drømt om at få et Smeg køleskab, og det fandt jeg endda i lyseblåt. De marokkanske fliser på badeværelsesgulvet er også et længe næret ønske at kunne kigge på hver dag. Det fik jeg opfyldt sammen med den specialbyggede reol.

På gulv-til-loft-reolen af kraftigt spærtræ i den højloftede stue med åbent til kip har Lone Theils fået plads til sine 1.500 bøger. De er både på dansk og engelsk og er samlet gennem tiden, selvom hun har prøvet at reducere antallet i forbindelse med flytningen. Hun læser meget, og bøger har altid været en stor del af hendes liv. Hun kan godt gå forbi en skobutik, men aldrig en boghandel uden at kigge ind og købe. Og så ejer hun 350 kogebøger, da madlavning er en anden passion.    

– Nu har jeg endelig fået plads til mine bøger i en solid reol, hvor hylderne ikke bøjer ned på midten under vægten. Desuden er der også blevet plads til nogle af de genstande med en spøjs historie, jeg har fundet på mine rejser til lande over hele kloden både i forbindelse med jobbet og i fritiden. Man skal kunne se, at dette er en globetrotters hjem. Og at jeg er én, som finder en grydeske i Istanbul, en flødekande i Mexico City og et æggebæger i Berlin. Derimod røg de indiske vægtæpper, jeg boede med i London, ud da de ikke passede ind her. Og sådan var det også med andet indbo, jeg fik sorteret og kørt til genbrug. 

Møbler fra hele verden

Flere møbler er købt brugt på loppemarkeder eller skaffet hjem fra udlandet som lædersofaen fra Bruxelles og læderlænestolen fra London. Lone Theils kan godt lide en lidt gammeldags stil med et miks af ny og gammelt, der virkelig betyder noget for hende.  

– Entreprenørens forslag om lydisolering af loftet afviste jeg, fordi jeg synes, den slags er uskønt og institutionsagtigt. I stedet satsede jeg på, at min bogsamling og andre bløde materialer kunne opsuge lyd. Og sådan er det heldigvis gået. Her er blevet præcis så fedt, som jeg forestillede mig.  

Fællesskab efter behov i parcelforening

I parcelforeningen bor en blandet skare af unge børnefamilier, seniorpar, pensionister og midaldrende enlige. Tre fjerdedele bor her året rundt. Man kender sine naboer, som man stopper op og snakker med. Man hilser på dem, man møder på vejene og ved fælleshuset og har forskellige fælles aktiviteter som fællesspisning, æblemostlag, billardaftener, fodbold m.m.

 – Her er en god blanding af mennesker der, som jeg selv, kan lide at leve med det bedste af flere verdener med storby, landlige omgivelser og skov i nærheden. Det er frivilligt, hvor social man vil være herude, og jeg føler intet pres. Jeg oplever at bo i en landsby, hvor folk følger med i hinandens liv. Jeg føler mig tryg, har fået venner og har et nært forhold til mine naboer. Det har jeg ikke prøvet før, og det er nærmest fantastisk. I en byejendom eller i et sommerhus kan man bo i årevis uden at møde dem, som bor ved siden af.

Arbejder fra solrig terrasse

Når vejret tillader det, sidder Lone Theis på terrassen og skriver. Her har hun møbler, der vender mod flere verdenshjørner. Allerede fra starten overvejede hun, hvad hun kunne tænke sig at foretage sig i huset, og så sørge for plads til netop det. Såsom madlavning, læsning og skrivearbejde.  

– Det bedste er haven. At jeg kan gå ud og kickbokse hver morgen og plukke brombær og hyldebær og have fornemmelsen af at være både i by og på land. Det passer mig fint at have det bedste fra begge verdener.
    Nu har hun kun få planer tilbage, men de forventes ført ud i livet den kommende sæson.

– Det ville være dejligt med et gæsteværelse. Som det er nu, må gæster sove i stuen eller på kontoret. Derfor sparer jeg sammen til et anneks i haven. Og så skal jeg have ryddet op i pulterkammeret og omdannet det til et spisekammer.

Hvad er en parcelforening?

Parcelforeningen Kongelund på Amager blev stiftet i 1937 af arbejdere og funktionærer fra B & W Skibsværft, der havde købt grunden af en københavnsk fabrikant. Medlemmerne blev ejere af en andel(parcel) i det område, fællesskabet ejede sammen. Det var dengang 36.335 m2 plus 1.770 m2 veje.

Området skrumpede lidt i 1953 på grund af ekspropriering til udvidelse af en vej. Foreningen er et noget anderledes koncept end i kolonihaver, hvor foreningen lejer jorden af kommunen, og hvor kolonihaveejerne får brugsret til en grund med eget hus på. 

 De 82 huse i PF Kongelund sælges privat og til markedspris ofte via ejendomsmægler modsat kolonihaver, der som regel sælges via en venteliste og med prissætning af bestyrelsen. Parcelforeningen ejer grundene, der sælges med andelsbrev for 15.000 kr. I dag ligger prisen på et indflytningsklart og forholdsvis nybygget hus på 3-4 millioner kr. Prisen på et lille, miserabelt skur, som må rives ned, før et nyt, tidssvarende hus kan opføres, ligger på 1,8-1,9 millioner kr.

Modsat kolonihaver, hvor man ikke må overnatte uden for sæsonen, fik PF Kongelund i 2015 helårstilladelse ligesom andre lignende foreninger over hele Danmark, hvor nogle har bopælspligt. Nye huse skal opfylde almindelige regler for byggeri og må maksimalt fylde 25 procent af grundens størrelse på typisk 400 m2. 

Beboerne er i dag ofte unge børnefamilier, som er interesseret i fællesskabet. Men også seniorpar omkring de 50, som er flyttet fra en større bolig, kommer til. De små gamle havehuse bliver i stor stil erstattet med nye, som man kan belåne med 60 procent i kreditforeningen som sommerhuse. 

Hver måned betales en haveleje på cirka 4.000 kr. Hertil kommer afbetaling på foreningens lån i forbindelse med kloakering og personlig grundskyld på det enkelte hus.

www.pfkongelund.com