Hvem bor her?

Le Lyhne Fischer, 45 år, grafisk designer, www.leoglyhne.dk

Rasmus Lyhne Fischer, 43 år, projektleder.

Børn: Matilde og Enna, samt tvillingerne Laura og Benjamin, som er flyttet hjemmefra.

Om huset: Sortmalet træhus fra 1920 på 180 m2, fordelt på 6 rum + køkken, toilet og bryggers. Stor have (grund 1200 m2)

Beliggenhed: Et roligt villakvarter i kystbyen Espergærde i Nordsjælland, tæt på skov og strand.

Renoverings Motto: "Det, vi ikke når i dag, når vi i morgen".

Nikotinfarvet træ, vægge med gammeldags savssmuldstapet og en trappe til første sal, der var slidt og koboltblå. Fra husets tilstand til familien Lyhnes drømmehus var der virkelig langt.

- Det var som at træde ind i en gammel cigarkasse fra en anden tid, husker grafiker Le Lyhne, om den dag, familien så huset for første gang.

Til gengæld faldt de straks for huset udefra, fordi det var så skævt og anderledes. Og fordi det lå i Le's fødeby, den nordsjællandske kystby, Espergærde. Videncentret Bolius besøgte familien i 2016.

- Da vi købte huset for 8 år siden, var Enna 1 år, og vi boede i en lejlighed i byen, som vi havde totalistandsat fra A til Å. Men der var ikke plads til flere børn, og jeg orkede heller ikke tanken om barnevogn og baggård. Det var tid til at flytte "hjem", fortæller Le, der synes, at det bedste ved huset er beliggenheden.

Huskøb kurerede sommerdepressionen

- Jeg er vokset op her. Familien bor i nærheden, og vi har en stor have at boltre os i, og der er fem minutter til skov og strand, fortæller hun og sætter det i relief til livet i København.

- Da vi boede i København, kunne jeg nærmest få en sommerdepression – for hvor skule jeg gøre af mig selv, når vejret var godt? Enten kunne jeg sidde inden døre, hvilket føltes helt forkert. Eller også skulle jeg finde "et sted" – en park eller en cafe. Nu kan vi bare være hjemme og udendørs på én gang, og det nyder jeg rigtig meget.

Et hjem med farver

Det var parrets første huskøb, og der var ikke råd til den store renovation. Det første ­– og næsten eneste – parret derfor gjorde, var at male alt hvidt, fordi det ville give en ren flade for alle deres forskellige og kulørte ting.

- Vi prioriterer ikke at bruge penge på møbler. Alt, hvad vi har, er enten noget vi har fået eller fundet, klunset eller arvet. Samtidig giver det meget mere mening for os, at alle vores ting har en forbindelse til vores liv, venner og familie, forklarer hun og eksemplificerer:

- Når jeg sidder i sofaen og kikker på kakkelbordet, så ved jeg, at det har stået i min fars barndomshjem. Han har kravlet rundt under dét bord og leget med biler. Det giver mig en god følelse at vide det.

Blandet, frækt og flot

Familiens prioriteringer sætter unægteligt sit eget præg på familiens hjem. I entreen mødes man af mormors over 100 år gamle "pottestol", som frækt og flot akkompagneres af et moderne kunstværk i pangfarver.

Og i alle rum finder man kunst og keramik af Le's mor, keramikeren Vibeke Fischer.

- Fordi alle møblerne er nogle vi har fået eller fundet, bliver vores stil naturligvis meget "blandet". Vi har jo ikke besluttet en linje på forhånd og derefter gennemført den i en række indkøb. Men det, der binder det hele sammen, er farverne. Jeg tror, det er derfor, det kan lykkes. På den måde er der – på trods af de helt forskellige ting og stilarter – en rød tråd i vores hjem.

Og så er der sat kontrast til de hvide rammer:

- Det er også farverne, alle vores gæster bemærker og det, som adskiller vores hjem fra de fleste af dem vi kender.

Sådan fandt de drømmehuset: Fra tanke til handling på 14 dage!

"En gammel veninde ringede og fortalte om annoncen – netop som vi sad i bilen på vej op for at se på huset! Så det var ’to sjæle, én tanke’.

Straks vi så huset, vidste vi, at det var lige det, vi ville have. Vi fik solgt vores lejlighed på en uge, og en uge senere havde vi købt vores nye hus – så det hele gik meget stærkt!

Kunsten at få alting ud af ingenting

Der er ingen tvivl om, at Le og familien er gode til at "få alting ud af ingenting". En kunst i disse år hvor mange mennesker af enten lyst – eller nød – er begyndt at prioritere anderledes end tidligere.

I stedet for at bruge en mindre herregård på et nyt køkken bejdsede Le og kæresten bordpladen blank sort, malede det gulbrune korgulv over og satte nogle farvede mosaikfliser op på væggen.

Og voila! Udelukkende ved hjælp af maling og et lille areal med mosaikfliser forvandlede de køkkenet fra et kedeligt umoderne provins-køkken til et hyggeligt og personligt slaraffenland for madelskere.

- Køkkenet er det rum vi bruger mest. Det er her, vi både har de hyggelige morgener – og de alvorlige samtaler om aftenen.

Det er Le, der fører an i indretningen, men hun og kæresten Rasmus er som regel enige.

- Lige bortset fra dengang, vi skulle male gulvet i køkkenet. Vi var enige om, at de gamle orangebrune korkfliser skulle males over, og jeg syntes de skulle være turkise eller lyseblå, men der satte Rasmus grænsen – så de blev grå.

Måden parret valgte at "opdatere" køkkenet på er et godt eksempel på deres indretningsfilosofi, der kunne lyde noget i retning af "gør hvad du kan med det, du har".

- Selvfølgelig drømmer vi om et nyt lækkert trægulv. Og et helt nyt køkken. Men vi er også blevet gode til at prioritere. Hvad er vigtigst lige nu? Hvad giver os mest glæde? Og så ender det med ikke at være så vigtigt endda.

Husk drømmene!

Når man får nyt hjem, kan man godt blive utålmodig. Alle drømmene skal helst indfries nu og her. Det stresser – og skaber faktisk også flere fejl, fordi man ikke altid når at gennemtænke det, fortæller Le.

- Det er sundt at lade tiden gå, lære huset godt at kende og virkelig reflektere over sine behov nu og her: Hvad har vi mest brug for? Nyt gulv i havestuen eller en ny vaskemaskine? Vi har opdaget, at det ofte er de små ting, som får hverdagen til at glide og derfor i virkeligheden er dem, der betyder mest.

Drømmene mangler de nu ikke, de er nemlig vigtige at have, mener Le. På ønskelisten står blandt andet nye vinduer på førstesalen, et nyt badeværelse og et helt nyt køkken.

- Det er dejligt at have drømmene sammen. At gå og snakke om, hvad vi gerne vil gøre på sigt. Men det betyder ikke, at det behøver være nu og her. Da vi flyttede ind havde vi store, vilde drømme om det ene og det andet. Nu slapper vi af og nyder vores hjem, som det er nu.

- Vores motto er: Det, vi ikke når i dag, når vi i morgen. Vi trives så godt her og er glade for vores hjem hver eneste dag. Uanset, om jeg kigger ud af mine vinduer eller kigger ind i mine rum, så elsker jeg alt, hvad jeg ser omkring mig."

Le Lyhne Fischers 3 bedste indretnings-tip

1. Køb tekstilfarve og sæt kulør på det, du allerede har; sengetæpper, pudevår, gardiner, duge, viskestykker, karklude.

2. Tag ikke indretning for alvorligt. Livet skal leves, og det vigtigste er at have det rart sammen. Det skal hjemmet afspejle. Når indretningen er afslappet, tror jeg også, vi selv bliver det!

3. Sig til familie og nære venner, at de endelig må tænke på jer, før de smider noget ud. Vis, at I er åbne for at modtage og ikke blege for at overtage noget, der ikke er helt perfekt eller sidste nye mode.