Fra ét til tre børneværelser

I mange år passede lejligheden på Frederiksberg perfekt til familien. De tre børn, storebror Halfdan og de to år yngre tvillinger Ebba og Eigil, delte værelse og elskede det, men så blev de større og fik brug for at kunne trække sig tilbage indimellem og lave hvert sit.

Og hvad gør man så, når der foruden stue og spisestue kun er to værelser i lejligheden på 102 kvadratmeter?

Skal vi flytte eller ombygge lejligheden?

For familien stod valget imellem at flytte til noget større uden for byen og at bygge lejligheden om. Det viste sig at fordelene ved at blive hurtigt oversteg ulemperne.

– Jeg ville meget gerne blive her, for det er her, jeg er vokset op og føler mig tryg. Der er også meget, man kan lave her, skolen er kun to minutter herfra, og jeg er tæt på alle mine venner, som bor maks fem minutter væk, fortæller Halfdan, som i dag er 14 år.

For Ebba og Eigil på 12 var valget heller ikke svært.

– Jeg tænkte det ikke rigtigt som et spørgsmål, men havde det sådan, vi skal bare blive her, fordi at flytte væk ville betyde, at vi skulle flytte skole og sådan noget, og det var bare ikke en option at følge, siger Eigil.

Alle børn skulle have sit eget værelse

Der var brug for kreative løsninger i lejligheden på 102 kvadratmeter for, at børnene kunne få hvert sit værelse. Der skulle være plads til både fællesskab og privatliv, til fodboldstøvler, computere, tegneseriehæfter, legetøj, armbevægelser og saxofonspil. Og det skulle se godt ud. Til at løse opgaven kontaktede familien en arkitekt, og så gik planlægningen i gang.

Det vigtigste for familien var, at børnene fik hvert sit værelse, hvor de kunne gå ind og lukke døren, men også at lejligheden hang sammen som en helhed og ikke blev opdelt i mørke, aflukkede rum. Alt det blev imødekommet med en arkitekttegnet plan med indbygget inventar og enkle, modulære vægge med glasfelter øverst, så dagslyset kunne trænge igennem til alle rum.

– Det er dejligt. Jeg kan godt lide, at jeg kan lukke af og sådan have det lidt for mig selv, fortæller Ebba fra sin seng, hvor hun sidder lænet op ad pastelfarvede puder.

Sengen reder hun hver morgen og forvandler den til en sofa, og på den måde synes hun, at værelset fungerer godt. Overfor på væggen hænger tegninger og billeder af blandt andet de to kaniner, som de har i andelsboligforeningens have, og som det mest er Ebba, der passer.  

Børn får mulighed for at trække sig

Det var det helt rigtige tidspunkt, at børnene fik hvert sit rum, fortæller Mari:

– De er alle tre i en ret vigtig og formativ fase af deres liv, hvor de er ved at udvikle sig. De er meget samstemte,  også med os, men de har også brug for at være sig selv, og det er noget af det, som lejligheden nu kan. De kan trække sig tilbage, og de kan også åbne dørene og fornemme, at der er andre til stede, og at der er nogle forældre, som er tæt på. 

• Hvem: Mari Holen og Mille Rude sammen med deres tre børn, Halfdan på 14 og tvillingerne Ebba og Eigil på 12 år.
• Hvad: Lejlighed på 102 kvadratmeter, som er ombygget, så familiens tre børn har fået eget værelse, uden at der er gået på kompromis med lys og rummelighed i boligen. Lejligheden var i 2025 nomineret til arkitekturprisen Bevar Boligen, som er lanceret af Danske BoligArkitekter i samarbejde med Bevar Mere, som er støttet af Dreyers Fond, Landsbyggefonden, Grundejernes Investeringsfond og Realdania. 
• Hvor: Frederiksberg i København.
• Arkitekt: Peter Ravnborg, Studio Hara.

21 kvadratmeter pr. person

50 kvadratmeter har danskerne i gennemsnit i deres bolig per person. Hos familien på fem er tallet 21, og takket være et godt rumdesign har familien ikke en oplevelse af, at de bor småt, fortæller Mari:

– For os gør det en forskel, at vi har brugt tid på at træffe beslutningen om, at det er her, vi vil bo, og diskuteret med nogle fagfolk, hvad der skulle til, for at vi faktisk kunne blive boende.

Lys og rummelig lejlighed trods mange rum

I dag er hun og Mille virkelig glade for lyset i lejligheden og for de fine kig, der er imellem rummene og ud til have, gård og byens tage. Det betyder, at lejligheden føles lys og rummelig, også selvom den er opdelt i flere rum end oprindeligt. Man kommer ind i en bred entré med et smukt indbygget skab i egetræ, og herfra åbner lejligheden sig til begge sider imod rum, som har lysindfald fra flere sider.

Ved siden af køkken-alrummet ligger stuen, som rummer en velvoksen bogreol og en sofa med plads til hele familien, når der skal ses serier, og som om aftenen transformeres til en dobbeltseng til forældrene.

Lejlighedens modsatte ende rummer den nu ”hyperoptimerede” børneafdeling, som arkitekten kalder den. 

Mari er selv vokset op i Norge i et meget stort hus, hvor der kunne være helt stille, og hun ikke altid vidste, hvor de andre var. Det kunne være lidt ensomt for et barn, fortæller hun.

– Sådan er det aldrig her. Her er altid liv, nogen, der er på vej, nogen, der har en idé og snakker, og det summer af liv, og det kan jeg virkelig godt lide.

Optimal udnyttelse af plads i lejligheden

Fra sit værelse ved siden af Ebbas kan Eigil godt høre sine søskende på deres værelser, og på samme måde kan de andre også høre det, når han tager sin saxofon frem for at øve sig.

– Det kan godt være, jeg kan høre nogle få stemmer, men jeg har følelsen af, at jeg har mit eget rum herinde, så det er helt fint. Jeg kan godt se, at vi bor småt – i hvert fald når jeg er hjemme hos mine venner og ser deres lejligheder og sådan noget – men jeg synes virkelig, vi har fået brugt pladsen, som vi har, på en fed måde, så vi har plads til alt, vi har brug for.

På Eigils værelse er hylden på væggen og de store skuffer under sengen fyldt med Jumbobøger og mangategneserier, og saxofonen står pakket i sin taske foran skrivebordet. Man skal ikke være for sløset med oprydningen, når pladsen er begrænset, ved han af erfaring, men han er ganske tilfreds med størrelsen på sit værelse.

– Det er virkelig hyggeligt. Der er alle mine interesser, og der er ikke noget andet end det, så jeg kan gøre, lige hvad jeg selv vil, og hvad jeg selv interesserer mig for. Og det er bare fedt.

Lejlighed kan nemt ændres, når børrnene flytter hjemmefra

At blive boende i lejligheden var for familien en bæredygtig løsning på flere parametre. Det handlede til dels om at blive i de trygge rammer nær børnenes skole, venner og fritidsaktiviteter, men også om økonomi, ressourcer og om at have en langsigtet plan. Da lejligheden er en relativt billig andelslejlighed, ville det være svært at finde noget større inden for det råderum, som et salg af andelen ville give.  

Derudover så de en mulighed for en fremtidssikret plan med en fleksibel ombygning. De nye vægge, som i dag opdeler børneafdelingen i flere rum, vil i fremtiden nemt kunne tages ned, så rumfordelingen kan ændres, når børnene begynder at flytte hjemmefra.

God placering midt i København

Noget andet, som fungerer virkelig godt, ud over at børnene har fået hvert sit værelse, er nemlig placeringen midt i København, fortæller Mari.

– Der er sådan en forestilling om, at når man får børn, har man ikke brug for byen. Men for mig er det der, hvor byen virkelig viser sig fra sin fantastiske side med alle dens muligheder, kulturtilbud, caféer, mangfoldighed og liv, siger Mari, og Mille supplerer:

– Og så har vi vanvittigt gode naboer og trives helt vildt godt her. Så egentlig var kvadratmeterne lidt underordnede, fordi vi bruger byen meget. Vi har fået altan, vi har fælles have og gård, skolen ligger lige ved siden af, og børnene bruger hele området rigtig meget, så vi har egentlig ikke talt så meget om, at det var småt, fortæller hun.

Nemt at forvandle stue til soveværelse

Ombygningen har betydet, at forældrene sagde farvel til deres rummelige soveværelse, og selvom de har fundet en super effektiv løsning med en god sovesofa i stuen – kun 3-4 minutter tager det at forvandle stuen til soveværelse – drømmer de selvfølgelig om at få et egentligt soveværelse igen. Men at ofre sit soveværelse midlertidigt er alligevel et råd, som Mille gerne vil give andre, der skal bygge en mindre bolig om og få plads til mere på samme antal kvadratmeter.  

– Og hvis man som os har med halvstore børn at gøre, bør man tage dem med på råd og tale om fordele og ulemper og blive klar over, hvilke behov der er. Der kan jo også være nogle individuelle behov, hvor der skal tages hensyn til nogen på en anden måde, og så er det godt at tage en åben dialog om det, siger hun.

Gode naboer i gode omgivelser

Der skal være plads til at drømme, men man skal også være realistisk i forhold til rammer og økonomi, og for Mille og Mari har økonomi spillet ind både som ramme og som prioritering, fortæller Mille.

– Vi vil gerne bo billigt, og det har vi også sagt til børnene. Vi kommer ikke til at gå ud og købe alt muligt lækkert design, selvom vi måske godt kan være optaget af det. Vi har familie i udlandet, som vi besøger mange gange om året, så det er vores prioritering. At bo billigt og trygt nær gode naboer i gode omgivelser.