
Del billeder af dit gamle køkken
Har du også lyst til at dele billeder af dit gamle køkken? Så send dem til redaktionen@bolius.dk og skriv ”Hyld dit køkken” i emnelinjen.
Skriv gerne en lille historie om dit køkken – fx, hvor gammelt det er, om I selv har købt det eller overtaget det, og evt. hvilket mærke det er.
”Ældes med ynde”.
”Smukkere som tiden går”.
Der findes mange ordspil og citater om, hvordan man bliver ved med at bevare sin skønhed, selvom man får flere år på bagen.
De er jo egentlig tænkt til mennesker, men de kan faktisk også bruges på køkkener. For et ældre køkken er typisk lavet af gode materialer og kan stadig skinne din bolig op. Og de er ofte lavet og/eller installeret til lige netop din bolig.
Vi har efterlyst billeder af gamle køkkener (og badeværelser), der stadig bruges, hos Realdanias medlemmer, og vi har fået en række billeder af køkkener, der stadig holder, retur. Et er helt tilbage fra 1950’erne.
Herunder kan du se nogle af eksemplerne.

Landkøkken fra 1978
Dette Snekkersten landkøkken blev sat op i 1978, fortæller Poul Kjølholm.
Case4_mobil
Landkøkken fra 1978
Dette Snekkersten landkøkken blev sat op i 1978, fortæller Poul Kjølholm.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder

Køkken fra 1978
Dette Siematic køkken er fra 1978.
- Vi har dog opdateret med nye bordplader og ændret layoutet, da køkkenet er hentet fra et andet hus, fortæller Kenny Justinussen.
Dette Siematic køkken er fra 1978. - Vi har dog opdateret med nye bordplader og ændret layoutet, da køkkenet er hentet fra et andet hus, fortæller Kenny Justinussen.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder

Køkken fra midt 1950érne
Dette forrammekøkken er formentlig fra midten af 1950'erne og ligger i et stuehus fra 1864.
Det er dog blevet ændret lidt gennem årene, fortæller Christian Fransen. Bl.a. er bordplade med vask udskiftet af den tidligere ejer. Skabene ved komfuret er tilpasset, og der er lagt nyt gulv i 2025.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder

Køkken fra 1981
Hans Jacob Iversens køkken er fra 1981.
Emhætten og kogepladen blev installeret senere.
Hans Jacob Iversens køkken er fra 1981. Emhætten og kogepladen blev installeret senere.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
10 gamle køkkener fra Bolius’ læsere
I denne artikel har vi efterlyst flere billeder af gamle køkkener fra jer, og det har vi fået. Der er et køkken helt tilbage fra 1800-tallet, et fra 1921 og køkkener helt frem til det nye årtusinde
Se med her.
Køkken fra 1921
– Mit køkken er det oprindelige fra da mit hus blev bygget i 1921. Vi malede det for et par år siden, inden da var det afsyret. Vi skiftede bordplade ( fra rustfrit stål) for 30 år siden og fjernede to skuffer under vitrinen. Ellers er det intakt, fortæller Jacqueline Trebbin.

Lejlighedskøkken fra ca. 1890
Køkkener kan være gamle, men det hører til sjældenhederne, at de er helt tilbage fra det forrige århundrede.
Men det er dette køkken i en 2 værelses-lejlighed på Nørrebro i København. Køkkenet har samme alder som lejlighedskomplekset, der er fra ca. 1890, og det er stort set originalt – køkkenbordpladen blev dog skiftet i 1983, hvor Michael Fyrst renoverede køkkenet let.
– Det trefløjede overskab er i realiteten 3 profilerede underskabslåger fra nabolejligheden, som blev i overskud, da jeg renoverede naboens køkken. Men front og låger, bemærk hængslerne, er de originale. Tilsvarende er fyrretræsgulvet. Blot afslebet og fået ny lak, fortæller Michael Fyrst.
Han fortæller videre, at inder-bagsiden af højskabet havde en lille tråd-låge ud til køkkentrappen.
– Jeg gætter på, at en mælkedreng kunne stille en flaske mælk fra trappesiden, som efterfølgende kunne hentes i lejligheden via den indvendige låge, som sad inde i højskabets bagvæg. Adgangen blev sløjfet, fordi køkkentrappen er nedlagt og omdannet til elevatorskakt, siger Michael Fyrst, der ellers mener, at skabet kunne have været et svaleskab.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
40 år gammelt køkken
– Vi købte hus i efteråret 2024 og vi blev rigtig glad for vores 40 år gamle køkken. Vi vil under ingen omstændigheder skifte køkkenet ud. Det er et snedkerkøkken fra System B8 køkken.
– Vi vil gøre vores bedste med vedligeholdelsen, som den tidligere ejer har gjort i alle de år, han har boet i huset, fortæller Rosetta og Ron Kielstrup
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Sommerhuskøkken fra 1968
Hanna og Poul Meier har fornyet køkkenet i deres sommerhus fra 1968, men beholdt meget af det gamle. Det har fået et Ikea-skab og kogeplader samt en airfryer i skabet i stedet for komfuret, som stod af, og så er der kommet skinner på de faste hylder i skabene.
– Nyt og gammelt i fin forening, fortæller de.

HTH-køkken fra 1970’erne
– Mit køkken er fra før 1985, hvor vi købte huset, så jeg tror det er fra sidst i 70’erne. For ca. 17-18 år siden skiftede vi låger og fik ny bordplade samt ny skuffesektion, fortælle Karen Hinskjold, der elsker sit gamle køkken, fordi:
- Det er meget praktisk at arbejde i.
- Der kan være meget i skabene.
- Det er meget lyst.
- God arbejdsplads ved vinduet med dejlig udsigt til min have.

Det malede køkken
– Vi købte huset i 1993, hvor køkkenet var udstyret med rødt linoleumsgulv, røde plader på væggen og grønt køkkenbord. Vi har malet det i forskellige blånuancer, sat hvide mosaikfliser på væggen og lyst linoleumsgulv. Og køkkenbordet fik en træplade, fortæller Else Ørsted.

Køkken fra 1982
Inger Kahrs HTH-køkken er fra 1982. I årenes løb er bordplader, greb, komfur, emhætte, ovn og opvaskemaskine blevet udskiftet.
– Det er ved at være lidt slidt, men det fungerer. Overvejer ikke at skifte ud, men vil gerne male lågerne med en messing maling, fortæller Inger Kahr.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Køkken fra 1948
– Huset er fra 1948, og jeg går ud fra, at køkkenet er det oprindelige. Jeg har boet her siden 1990 og har aldrig fundet nogen grund til at udskifte det og nyder hver dag glasskufferne med gryn, brødskabet og selvfølgelig den varme teakglød, fortæller Mette Stampe.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Køkken fra 1975
– Mit køkken er fra ca. 1975 og sat ind af mine oldeforældre. Vi har hævet bordpladen og sat opvaskemaskine og skraldestativ ind og flyttet to elementer for at få plads, men ellers står det som i 1975, fortæller Maria Ilum Andersen.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Køkken fra 2002
– Vores køkken er fra 2002, og vi blev trætte af det mørke kirsebærlook, men kunne godt lide de mørke trækanter på lågerne og også de beigefarvede laminatlåger. Vi sleb kirsebærlaminat-overfladerne let, gav det grunder og to gange maling i samme farve som lågerne. Er godt tilfreds med resultatet, fortæller Sara Andersen.


























