Boligejernes Videncenter bliver til Videncentret Bolius. Det skyldes, at vi nu vil gøre alle klogere på deres bolig – hvad end du ejer eller lejer, bor i hus eller lejlighed. Bolius.dk har også fået et visuelt løft for at give dig en bedre brugeroplevelse. Læs mere her

Gammelt hus oliefyr skal udskiftes med fjernvarme, hvad gør vi så ved fugt i kælderen?

Hej,

Vi bor et et 110 år gammelt hus i Gentofte kommune. 2 familier. kælder, stue, 1.sal og mindre 2. etage med skråvægge.

Har oliefyr. Der kommer nu fjernvarme til området som vi planlægger at benytte os af.

Kælderen har været opvarmet af "spildvarme" fra fyret. Der er diverse anvendelige rum i kælder - ikke alle med radiator.

Der er ikke dræn om huset.

Hvad jeg forstår af diverse info - bl.a. fra jeres hjemmeside - er at der kommer nu 2 problemer: varme og fugt I kælder.

Overvejelser er flere radiatorer - og affugtere (som bruges om sommeren - fugt I luften) - varmepumpe, eller andet.

Hvad er jeres forslag til at få same forhold som nu I kælderen

Mvh

Kresten

Hej Kresten

Et gammelt oliefyr giver to gode ting, på baggrund af den store ineffektivitet, og det udsugning/ventilation og så varme. Udsugningen sker igennem fyret og ud igennem skorstenen, til at skaffe ilt til forbrændingen.
Det er derfor disse to forhold som du skal have fokus på, i forbindelse med denne transformering.

Ventilationen kan klares simpelt med friskluftsventiler i alle rum, og gerne med en decideret mekanisk ventilator i de ”fugtige rum”, såsom bryggers, tørrerum og badeværelser. Ventilatoren skal være med luftfugtighedsmåler, (hygrostat), så de(n) selv tænder når der er for fugtigt i kælderen. Resten af rummene skal blot have en alm. ventilationslem.

Er der større ”opholdsrum” kan I overveje en såkaldt enrumsvarmegenvinding, hvor en blæser både sørger for udsugning og indblæsning, og derigennem genanvender varmeenergien i udsugningsluften. Denne er også god til rum, der skal stå lidt for sig, med lukkede døre eksempelvis. Der findes forskellige typer, men den mest kendte er DUKA One Pro.

Og så skal der varme på. Dette er nemmest og billigst ved opsætning af alm. radiatorer md termostater.

Der findes så andre gode løsninger til både ventilation Og opvarmning, men det kommer så an på jeres brug af kælderen.
Brugen af varmepumpe er fint nok, men så skal det være af den gode type, der rent faktisk lukker ny frisk luft med ind. Og dem findes der ikke mange af. De fleste varmer bare den eksisterende luft op, uden af udskifte den.
Andre har indbygget affugtere, og de er jo så også meget smarte, men det koster alt sammen mere strøm. Og derfor er simpel, (gratis) udluftning ofte at foretrække.

Bruger man kælderen meget, (til diverse ophold) kan det anbefales at få et regulært ventilationsanlæg.

Udluftning er ekstremt vigtigt, da det både skal sørge for at fjerne fugt, men også radongasser mv.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere: