Havens fugle i juni

Udbredelse: Den hvide vipstjert er meget udbredt i Europa og Asien. Den er også ret almindelig i Danmark, hvor vi kan møde den så forskellige steder som på møddingen på landet og i byens industrikvarterer. Den yngler gerne i nærheden af vand og forekommer ikke i decideret skov eller tætbebyggede byområder. 

Bolig: Vipstjertehunnen anbringer sin rede i hulrum eller andre steder, som er overdækket. Det kan være under tagskægget i en forladt solsorterede, på en bjælke i garagen eller i en brændestabel. Den skålformede rede bygges af tørret græs og fores med blødt materiale som fx dyrehår.

Den hvide vipstjert er en almindelig trækfugl i hele landet og kommer til Danmark i marts/april og forsvinder igen i september/oktober, hvor den tager til Sydeuropa eller Nordafrika. I sjældnere tilfælde kan den også finde på at overvintre herhjemme, men det kræver, at vinteren er mild. 

Fuglen er grundlæggende en meget elegant spurvefugl, som let kendes på sin lange stjert (hale), som den konstant vipper med, mens den ivrigt spankulerer rundt. Det er selvfølgelig også den evigt vippende hale, som har givet fuglen det danske navn.

Du kan møde vipstjerten overalt i det åbne land, ved å- og strandbredder samt i byer, havne eller ved gårde nær mennesker. Er du så heldig at få besøg i haven jævnligt, er det typisk fordi, at du bor på landet med husdyrhold i nærheden. Husdyr tiltrækker insekter, og føden består først og fremmest af fluer og andre tovingede insekter. Fuglen er dog ikke kræsen og tager også biller, vandnymfer, små snegle, edderkopper, orme og krebsdyr.

Den hvide vipstjert yngler gerne i nærheden af vand, og den er monogam og forsvarer yngleterritoriet. Der lægges 5-7 grålige æg med rødlige pletter. Rugetiden tager 13-14 dage, og opfostringen af ungerne tager 14-16 dage. Et par kan som regel nå at få to kuld per sæson. Begge forældrefugle hjælper i øvrigt til med både rugning og opfostringen, hunnen dog mere end hannen.

Udbredelse: Munken er vidt udbredt i Europa, og i Danmark finder man munken over hele landet, men i meget varierende tætheder. Den jyske højderyg udgør en skillelinje mellem de høje tætheder i Østjylland og på øerne og den generelt lave tæthed i det vestlige Jylland.

Bolig: Reden bygges lavt i tæt vegetation i en busk, eller i en kvasdynge dækket af planter.

Munken er en af vores lettest genkendelige sangere med sin sorte eller brune kalot. Hannen har sort kalot, og hunnen har brun kalot. Fuglen er på størrelse med en musvit, og den har en smuk sang, som til dels kan minde om solsortens. Den første del af sangen er meget lav, men den sidste består af en række høje, klare toner.

Munken ankommer normalt til landet omkring 1. maj og kommer fra to forskellige destinationer. Den østdanske bestand trækker sydøst om Middelhavet til og fra et vinterkvarter i det tropiske Afrika, mens den vestdanske bestand trækker til og fra det vestlige middelhavsområde.

Arten yngler over hele landet og holder af sluttet løv- eller blandingsskov med en veludviklet underetage. Den yngler også gerne i sommerhusområder, parker og store tilgroede haver.

De 5 æg lægges sidst i maj eller først i juni og udruges af både han og hun på 13-14 dage. Ungerne er flyvefærdige 10-13 dage gamle, og i nogle år kan et par nå to hold æg.

Munken lever i yngletiden hovedsagelig af insekter, men drikker faktisk også nektar. Resten af året er føden for en stor dels vedkommende plantemateriale, især frugter og bær.

Typisk i september/oktober forlader fuglene atter Danmark for at overvintre enten i Sydeuropa eller i Afrika. Specielt i milde vintre kan enkelte blive her i landet, og dem kan man være heldig at se ved havens bærbuske eller ved foderbrættet.

Udbredelse: Løvsangeren er meget udbredt i Nord- og Vesteuropa, og både i Norge, Sverige og Finland er arten faktisk den mest talrige ynglefugl overhovedet. I Danmark er løvsangeren også udbredt med den største tæthed i Vestjylland, hvor arten stortrives i klitplantagerne. 

Bolig: Reden anbringes på jorden, som regel godt beskyttet af tæt vegetation. Den er overdækket og har et indgangshul i siden.

Løvsangeren er en af Danmarks mest almindelige fugle, men nogen havefugl er den nu ikke. Du kan dog møde den, når den er på træk til og fra Skandinavien, hvor millioner af løvsangere passerer Danmark. Ellers kan du få besøg i haven, hvis en af de danske ynglende par har slået sig ned i en skov i nærheden. 

Fuglen ankommer fra vinterkvarteret i Afrika fra slutningen af april, og det kan være en stor oplevelse at se dens jagt på insekter. Løvsangeren kan nemlig på bedste kolibri-manér stå stille i luften på svirrende vinger og på den måde snappe insekter fra bladene. Ligesom kolibrien er en del af løvsangerens menu faktisk også blomsternektar.

Fuglen yngler i alle skovtyper, skoven skal bare være lys nok til, at der kan gro urter i bunden. De yngler også talrigt i moser med birketræer og pilekrat, og kan også finde på at slå sig ned i parker eller i større, ældre haver.

De 5-8 æg lægges fra midt i maj, og de udruges af hunnen på 11-15 dage. Ungerne forlader reden 12-15 dage gamle. 

Efterårstrækket af de skandinaviske fugle starter allerede sidst i juli og kulminerer midt i august eller først i september. De danske fugle trækker bort mod Afrika i august eller først i september.