Hjemmet har stor betydning for børn og unges trivsel

Vi danskere tilbringer over halvdelen af vores tid i hjemmet – i gennemsnit cirka 14 timer i døgnet. Og for de fleste børn og unge, der bor hjemme, er tid i hjemmet lig med tid i familiens skød.

Det er her, grundlæggende basale behov skal dækkes, og det er her, der bliver lagt vigtige grundsten for, hvordan barnet eller den unge går og har det.

– For langt de fleste børn er hjemmet den primære arena. Det er jo derfra, deres liv går, kan man sige, og hjemmet har en stor betydning for deres trivsel på mange måder. Det handler om konkrete ting som måltider, søvn og fysisk bevægelse, og samtidig handler det om følelsen af at have hjemme og høre til og oplevelsen af at have et sted, hvor man kan få lov til bare at være sig selv uden at skulle præstere, siger Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet.

Hjemmet skaber betingelserne for børns liv

Selvom et hjem består af solide vægge og har en beliggenhed, bliver det inden for forskningen sjældent tematiseret som et fysisk sted, fortæller Lene Tanggaard:

– Det optræder mere som en betingelse eller en ressource – eller som en barriere, for det kan det jo også være for de børn, hvor hjemmet er et sted, hvor det er svært at være. 

Den fysiske indretning af hjemmet og den måde, familien bruger det på i hverdagen, er dog også i høj grad med til at skabe betingelser, som har indvirkning på børn og unges trivsel, siger hun og giver nogle eksempler:

– Hvordan bruger vi rummene? Hvor mange fælles opgaver er der? Er det vigtigt for familien, at man bidrager og for eksempel går i køkkenet sammen – eller lever vi hver for sig med hver sin skærm i hvert sit rum?

– Det er lidt interessant, at vi godt kan sige til vores teenagere, at det er for dårligt, at de ikke sover nok, eller at de bevæger sig for lidt. Men den måde, vi har indrettet hjemmet og brugen af det på, er jo med til at skabe betingelserne for deres liv.

Børns trivsel i hjemmet har kæmpe betydning

Børn og unges trivsel – eller mangel på samme – har været et fremtrædende emne i debatten de senere år. Og selvom det måske ikke lyder overraskende, at hjemmet og familielivet har betydning for børn og unges trivsel, har det fyldt forsvindende lidt i samtalen. Det fortæller Signe Hald Andersen, der som forskningsprofessor i Rockwool Fonden forsker i unges mistrivsel.

Hun står bag et nyt forskningsstudie, der undersøger, hvordan unges tilfredshed med livet hænger sammen med deres trivsel på fem områder: fritidsaktiviteter, uddannelse, arbejde, familie og venner. Gennem svar fra 6.800 unge i alderen 15-19 år har forskerne fundet frem til, at det er trivsel og opfyldelse af vigtige psykologiske behov i familien, der hænger stærkest sammen med unges generelle livstilfredshed.

– Det resultat overrasker os ikke, for vi ved allerede fra en række studier, at familien betyder meget for unges trivsel. Når det alligevel er en interessant historie at fortælle, er det fordi familien langt hen ad vejen har været holdt ude af mistrivselsdiskussionen, siger Signe Hald Andersen.

Væk fra mistrivsel

Hun understreger, at hun og hendes kolleger ikke har som ærinde at fjerne fokus fra skolen eller andre områder i unges liv, som også har betydning for deres trivsel og livstilfredshed.

– Vores ærinde er at nuancere debatten – med udgangspunkt i det, vi kan se på vores data – og formidle, at familien også har en betydning, som er vigtig at have med, siger Signe Hald Andersen og tilføjer, at emnet helt forståeligt kan være følsomt for familier med et barn eller en ung i mistrivsel.

– Her er det nok ikke så rart at få at vide, at familien betyder så meget, og man tænker måske ”var det noget, vi gjorde?” Men det er vigtigt at sige, at det ikke handler om, at nogen har gjort noget forkert. Vi skal se denne viden som et myndiggørende perspektiv, der kan give nogle værktøjer i den kontekst, vores børn og unge indgår i – både i familien, skolen og på andre områder. Det kan hjælpe os til at komme videre fra den mistrivselskrise, der bliver talt om, siger hun.

Unge under 30 år oplever i gennemsnit at have en lavere livskvalitet end resten af befolkningen. På en skala fra 0 til 10 lander de på et gennemsnit på 7,19, hvor det samlede gennemsnit for alle aldersgrupper er 7,51.

Zoomer vi ind på unge under 30 år, der oplever at have en lav livskvalitet (0-4 på skalaen), er det ca. 11 procent. Knap 4 procent er i direkte mistrivsel (0-2 på skalaen).

Ifølge den seneste World Happiness Report fra FN er livskvaliteten hos unge i engelsksprogede lande og Vesteuropa faldet markant, og det gælder også Danmark, selvom vi samlet set ligger nummer tre på listen over de lykkeligste lande.

Kilder: Undersøgelsen ”Vores Livskvalitet” med svar fra 122.000 danskere, Realdania, 2025 og FN’s World Happiness Report 2025.

Vigtigt for trivsel, at børn kan klare ting selv

De unge, der i forskningsstudiet oplever høj trivsel i familien, trives især godt, når de får opfyldt behovet for at føle sig kompetente. Det kan blandt andet være gennem at føle sig respekteret og forstået af andre familiemedlemmer, være med til at bestemme og ved at bidrage til familien i form af hjemlige pligter.

– Vores studie peger i retning af, at det er vigtigt for de unge at opleve, at de godt kan klare ting selv. For eksempel at lave mad eller stå for rengøringen, men også at løse konflikter eller vanskelige situationer, uden at der hele tiden er en voksen inde over, siger Signe Hald Andersen.

Selv at føle sig kompetent er noget andet end at få at vide, at man er det, forklarer forskeren. Den unge bliver ikke bedre til at løse opgaver og udfordringer ved at få at vide af sine velmenende forældre, at han eller hun er dygtig og kan det hele.

– Nu tager du opvasken i dag

– Vi skal nok hellere sige ”nu tager du opvasken i dag” eller ”du henter lillesøster fra skole” eller ”du kan sagtens selv gå hjem fra svømmehallen”. Det handler om at stole på sit barns kompetencer, trække sig lidt og give barnet fri til at prøve nogle ting af og øve sig, siger Signe Hald Andersen.

Hun påpeger, at det godt kan kræve øvelse for den moderne forælder:

– Vi er jo inde over, fordi vi tænker, at der ikke må ske vores børn noget. Jeg vil for eksempel gerne hente min datter fra svømning og køre hende hjem, for hun kunne jo blive kørt ned, hvis hun går selv. Men i virkeligheden kan det jo virke modsat i forhold til, at hun skal lære at mestre hverdagslivet selv og opleve, at hun bidrager.

Er det egentlig nødvendigt at overvåge dine børn?

Professor i pædagogisk psykologi, Lene Tanggaard, har forsket i læring, kreativitet og trivsel i over 25 år og har blandt meget andet skrevet ”En lille bog om, hvorfor børn kan langt mere, end vi tror”. Hun er helt enig i, at forældre med fordel kan træde lidt tilbage og give deres børn og unge mere plads til at klare ting selv – og at det kan være en udfordring.

– Det er jo, fordi der bliver kommunikeret risiko hele tiden i dag, så vi bliver ængstelige. Men børns udvikling har brug for at blive sat fri, hvis der er konstant kontrol og overvågning, selvom det sker på basis af det store engagement, forældre har i deres børn i dag. Børn udvikler sig, når vi giver dem mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, hvor de oplever, at deres bidrag har betydning, siger Lene Tanggaard.

Hun opfordrer forældre til at overveje, om de overvåger deres børn, fordi de kan, eller fordi det er nødvendigt:

– Nogle gange kan det jo være nødvendigt, fordi situationen kan være farlig. Andre gange er det måske mere noget, man gør af vane, og der kunne man i stedet sige ”lad os prøve at teste, om hun faktisk godt kan selv”. Det skal selvfølgelig være under trygge omstændigheder, så barnet får nogle gode erfaringer med at kunne håndtere noget.

Børn vil gerne lære og udvikle sig – også derhjemme

Det er en basal pointe inden for forskningen, at børn meget gerne vil bidrage til fællesskabet, og at de er født med evnen til at lære og udvikle sig, fortæller Lene Tanggaard. Men i hjemmet kan vi have en tendens til at gøre det, der er lettest for de voksne, og enten lade børnene være underholdt af noget andet, mens vi ordner huslige pligter, eller sætte dem til det, der roder mindst. 

– Arla Fonden har i 2025 i forbindelse med deres årlige rapport ”Børn, Unge og Mad” lavet en undersøgelse, der viser, at vi ofte sætter børn til at dække bord, rydde op eller tømme opvaskemaskinen, men at børnene faktisk gerne vil være med til noget mere. Røre i gryden eller planlægge, hvad familien skal have. Det er selvfølgelig lidt en investering, fordi det bliver mere rodet, hvis de er med. Til gengæld lærer de noget vigtigt og begynder måske på et tidspunkt selv at lave mad, siger Lene Tanggaard.

1. Giv ansvar, og begræns kontrollen
   Giv barnet eller den unge passende ansvar i hjemmet – vurdér altid, hvad netop dit barn kan tage ansvar for. Begræns kontrollen, og lad dit barn få erfaringer med at klare fx madlavning, vasketøj, rengøring, havearbejde, afhentning af mindre søskende osv. selv. Giv plads til rod og fejl på vejen.
2. Husk, at børn og unge kan mere, end vi tror
   Hav tillid til, at dit barn har kompetencer til at klare mere, end du umiddelbart tror. Giv barnet eller den unge mulighed for at vise, at han eller hun kan – og plads til at øve sig på det, der endnu kræver øvelse.
3. Tænk i ”mesterlære”
   Skab guidet deltagelse i familiens fællesskab, både i de praktiske opgaver, der skal udføres i hjemmet, og i aktiviteter, der er vigtige for jer voksne. Læs en bog sammen og tal om handlingen, tag på cykeltur eller kunstudstilling, strik, mal, løb eller programmér en minirobot.
4. Giv plads til at udforske
   Tænk over, om der er noget i hjemmet eller omkring det, barnet kan gå på opdagelse i og udforske. Det kan fx være en bogreol, en samling af modelbiler, en hylde med tøj, der gerne må prøves, et sted, hvor man gerne må hoppe eller klatre, eller en krog med krea-materialer.
5. Skab rum til gode snakke
   Find steder, hvor der er plads og ro til at tale sammen. Måske har I gode samtaler over middagsbordet, men det kan også være, at barnet har mere lyst til at dele det, der føles vigtigt, på værelset ved sengetid. En krog i køkkenet eller sofahjørnet kunne også være et sted, hvor I får gode snakke – eller når I er på vej i bilen til eller fra hjemmet.

Karklude og køkkenhave kan være meningsfulde

At invitere sit barn med til at lave mad er et eksempel på det, hun kalder guidet deltagelse i familiens fællesskab. Det giver barnet mulighed for at lære og udvikle nye færdigheder, og samtidig kan forælder og barn få mere tid med hinanden, fordi samværet ikke skal vente, til alt det praktiske er klaret.

Andre eksempler kan være at lægge karklude sammen, gøre rent eller gå i køkkenhaven og dyrke gulerødder. Meget af det kan selv helt små børn være med til.

– Det kan være meget meningsfuldt i et børneperspektiv at være sammen om helt almindelige ting i hjemmet, og der kan komme mange fine snakke ved at gå og gøre noget sammen. Min pointe her er også, at børn godt kan lide at være med til noget, der er meningsfuldt for de voksne, så det kunne også være at læse, løbe eller kode noget på computeren, siger Lene Tanggaard og tilføjer:

– Vi har fået et børnecentreret perspektiv, hvor det handler meget om at underholde børnene og stimulere dem konstant, men jeg er ikke sikker på, at det er så børnevenligt. Det er meget bedre at tage børnene med under armen og sige ”kom, vi skal lave det her sammen”, eller ”jeg skal vise dig noget, som jeg synes er fedt” – og insistere på, at de er med, selvfølgelig når det giver mening.

Børn har brug deres eget sted

Lene Tanggaard er A-menneske, og som barn elskede hun at stå op før sine forældre i weekenden.

– Jeg kunne enormt gode lide at have den der time for mig selv, hvor ingen var stået op endnu, og jeg bare kunne være for mig selv i køkken-alrummet. Jeg tror, det var en form for erobring – at nu var det rum bare mit, husker hun.

Det at erobre eller markere sit eget territorium hænger sammen med følelsen af at høre hjemme, og derfor er det helt naturligt, at børn har et behov for at finde deres egne steder i hjemmet, forklarer professoren. Mange børn elsker at bygge huler, mens den unge måske sætter et ”adgang forbudt”-skilt på døren ind til værelset.

– Det er jo de voksne, der har besluttet, hvor familien bor, og hvordan man er i hjemmet, så børnene prøver at finde nogle terræner, der er deres. Man kan godt sige, at der på en måde er flere hjem i hjemmet, siger Lene Tanggaard.

Børn og unge vil have voksne, der er til stede og lytter til dem

Det er ikke sikkert, at man som forælder kan få lov til at komme på besøg i hulen eller bevæge sig forbi skiltet på døren. Og det at kunne være i fred og have et privat rum er også en faktor for trivsel i hjemmet. Men det er vigtigt at have steder i hjemmet, hvor man kan have gode snakke med hinanden.

– Fx er bålpladsen – altså spisebordet – hvor vi måske har lidt dæmpet belysning og har samtaler hen over måltidet, ofte et sted i hjemmet, hvor der er lidt mere trivsel end andre steder. Det kan også være når vi laver noget praktisk sammen, eller det kan være i bilen på vej til eller fra hjemmet – der kan man også få en rigtig god samtale, siger Lene Tanggaard og tilføjer:

– Der kan være mange måder at gøre det på, og hver familie skal finde det, der fungerer for dem. Den vigtige pointe er, at børn og unge rigtig gerne vil have voksne, som er der, og som gider at lytte til dem.