Det kan være svært at falde i søvn og sove godt, hvis soveværelset er for varmt. Og en generel varm bolig kan også give problemer for dit helbred og din effektivitet. Heldigvis kan du selv gøre meget for at holde temperaturen nede i din bolig om sommeren.

  • Hold varmen ude

Den letteste løsning er at holde varmen ude, fx ved at lukke vinduer og døre i dagtimerne samt rulle persienner og lignende for. Dermed slipper du både for, at den varme udendørs luft og solens stråler varmer boligen op.

Du kan også opsætte markiser, solsejl eller skodder udvendigt, så varmen slet ikke kommer indenfor. Hvis du bruger solafskærmning på vinduerne, fx med særlige ruder, vil temperaturen også falde om sommeren, men til gengæld vil den også være lavere om vinteren.

En dyrere løsning er at installere et airconditionanlæg eller tænde en ventilator. 

  • Gør boligen køligere

Hvis først varmen er inde i boligen, kan du heldigvis med nemme tips gøre boligen køligere igen. Det bedste er at sørge for grundigt gennemtræk i 5-10 minutter - ikke længere, da det vil mindske cirkulationen og holde den varme luft indenfor. Lav helst gennemtræk tidlig morgen og sen aften, hvor luften udendørs er køligere end i dagtimerne.

Hvis du vil have et køligere soveværelse om natten, hvor temperaturen er lavere ude end inde, så kan du fx sætte et vindue på klem, holde dørene åbne, opsætte en vifte i loftet eller en bruge ventilator.