Spørg Bolius

Nybygget hus bliver alt for varmt - er de gældende krav overholdt?

Kære Bolius.

Vi har købt et projektsalg som er et fritliggende dobbelthus. Det er ansøgt den sidst mulige dato 30/6 2016 hvor det var muligt efter BR10.

Boligerne er moderne bungalow huse med stort lysindfald og dermed opvarmning fra solen.

Der er ikke opført nogen solafskærmning eller andet der forhindrer solindfald og opvarmning, og der er heller ikke opført køling af boligen.

De har fået energimærke A2010.

vi har nu udført logning af temperatur i boligen med en BL30 datalogger der registrerer temperatur 1 gang i timen.

vi har de sidste 4 mdr. haft 615 timer med 26 c eller mere, heraf er de 290 timer 27 c eller mere og heraf er de 73 timer 28 c eller mere og 15 timer er 29 c eller mere, og det med en juli 2020 som udtales historisk kold.

mit spørgsmål er om vi kan få medhold i at dette er et problem når boligen er godkendt efter BR10, og det først er i BR15 der indføres lovkrav om antal timer med overophedning.

100 t/26 C og 25 t/27 C.

jeg har forsøgt at læse i DS474, DS 447 og SBI anvisning 230 (indeklimahåndbogen) men kan ikke finde ud af om det kun er vejledning og der derfor ikke består et krav?

Vi er ellers glade for boligen, men det er godt nok svært, at der bliver så varmt og i mange af årets måneder.

Kan i hjælpe ifht. om der er nogen muligheder over for bygherre?

Venlig Hilsen Hans D

Kære Hans D

Overophedning i nyere boliger er et stigende problem vi oftere hører om. Her ser vi store glasarealer mod syd og vest og tagkonstruktioner uden udhæng, hvilket er en dårlig kombination med solens varme stråler i sommerhalvåret.

Hvis jeres bolig har fået byggetilladelse på baggrund af BR10, er det kravene i dette bygningsreglement, der er gældende. Selvom det havde været opført efter BR15 er det stadig en beregning ud fra et normal år, som ligger til grund for om kravene overholdes. I nogle tilfælde kan man godt opleve at teori og praksis ikke altid passer sammen.

I kan godt granske byggetilladelsen og se om BR10 kravene er overholdt. I kan eventuelt søge hjælp hos en byggesagkyndig, ligesom en byggesagkyndig også kan hjælpe med at løse problemet med en konstruktiv løsning.

Læs mere om køling af huset i vores artikel her: Hold din bolig kølig om sommeren

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden