Spørg Bolius

Huset renoveret - kan vi klage over at de nye gulve knirker?

Til Bolius

Vi har for ca 5 år siden totalrenoveret vores sommerhus og giort det helårsbeboeligt. Nyt overalt, bla. fyretræs plankegulv i stuen. Da vi flyttede ind gjorde vi tømresvenden opmærksom på at gulvet knirkede og gav efter visse steder og sagde at vi skulle vente et halv år, indtil at træet havde sat sig.

Vi ventede og ville så tale med svenden igen, han var så imidlertid ikke i firmaet længere. Så gik
vi til mester, han ville undersøge sagen. der skete intet. vi ringede igen , flere gange , men kunne ikke få fat i mester. da det så endelig lykkedes, sagde han bare at det kunne han ikke tage sig af.

mvh. Jette Ø

Hej Jette

Sikke noget.
Gulve må ikke knirke, og det kan, skal og må tømrermesteren ikke bare afvise.

Årsagerne til knirkende gulve kan dog være mange, og derfor skal I nu få det undersøgt af en uvildig byggesagkyndig, som kan redegøre for både fejlen og årsagen til den.

Derefter fremsendes der et krav til den ansvarlige tømrermester om udbedring.

Nægter han stadigvæk at gøre noget ved det, vel og mærket hvis der er en fejl, så kan I vælge at klage over firmaet via Byggeriets Ankenævn eller Håndværkets Ankenævn, alt efter hvilket et han er tilknyttet.

Det burde fremgå af enten hans brevpapir eller hjemmeside.

Er firmaet ikke medlem af hhv. Dansk Byggeri eller Dansk Håndværk, kan man blive nødt til at stævne ham. Men lad nu først den byggesagkyndige kigge på det, og så hjælpe jer videre derfra.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden