Spørg Bolius
Huskøb - hvem udfærdiger skødet?
Jeg skal til at købe hus, og har fået en købsaftale til underskrift. Her står, at sælgers ejendomsmægler skal lave skøde, men at min rådgiver skal "berigtige handlen". Jeg har læst på de nye regler fra 2015 om, hvad en ejendomsmægler må. Må ejendomsmægleren lave skøde efter 1. januar? Han er vel ansat af sælger? Er berigtigelse og skøde ikke det samme? Kan jeg sige, at jeg vil have min egen rådgiver til at lave det? Det er jeg mest tryg ved. På forhånd tak!
Gitte H
Kære Gitte H
Hvem der udfærdiger skødet aftales i købsaftale, men det forestås normalt af købers advokat.
Advokaten sender så udkast til godkendelse hos sælger (eller ejendomsmægler).
Når skødet er godkendt af alle parter, underskrives det af køber og sælger. Når købers advokat får besked fra sælgers bank om, at alle gamle lån er aflyst, frigives pengene til sælger.
Så det kan sagtens være din rådgiver, der udfører arbejdet med udarbejdelse og tinglysning af skødet.
Med venlig hilsen