Hvad er bedst: Vandret ell. lodret træbeklædning? Ved bedst forstås længst holdbarhed

Hej – dette er en rundspørge til dig, der har eksakt viden om træ.

Mit navn er Camilla Hansen, jeg er uddannet tømrer og læser til bygningskonstruktør på Lillebælt Erhvervscollege i Odense. Jeg skal lave en materialelærerapport, hvor jeg har fundet et emne, jeg synes er spændende at undersøge nærmere. Som fagmand er jeg blevet stillet spørgsmålet: ”Hvad skal jeg vælge – lodret eller vandret træbeklædning? Og jeg har altid måtte være spørgeren svar skyldig. Men findes der egentlig et svar på dette spørgsmål?

Hej Camilla H.

Begge måder at opsætte træbeklædning er holdbare hvis den bagvedliggende konstruktion er som den skal være, træet er af ordentlig kvalitet, monteres korrekt efter forskrifterne, og fremover vedligeholdes løbende, så du kan vælge ud fra hvad du synes er pænest og passer bedst til huset. 

På et tidspunkt var lodret beklædning moderne, gennem de sidste 10 - 15 år har vandret beklædning været moderne, og nu ser man igen forskellige former for lodret beklædning.

Men kan teoretisk sige at vandet løber bedst af på lodret beklædning, men hvis det nederste træ skades er det lettest at udskifte det nederste bræt hvis beklædningen er opsat vandret.

De gamle jernbanestationer havde lodret beklæsning på den øverste del, og så vandret på den nederst del. Det var både praktiske hensyn, men blev også brugt som et arkitektonisk element på den tid.

Læs mere om Facader med træbeklædning her: Facader med træbeklædning

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden