Spørg Bolius
Hvem skal vedligeholde mur i skel?
Kære Bolius
Vedligehold af mur i skel ved forskudte række-/klyngehuse : Hvem er ansvarlig?
Husene ligger forskudt så murene vender ud mod enten nabogrund eller mod fælles områder.
Vi har fået divergerende svar afhængig af hvem vi har spurgt til råds og er derfor i tvivl om hvem der har ansvaret og dermed udgiften.
mvh Jørgen B
Kære Jørgen B.
Det er den husejer hvis ydermur det er, der skal vedligeholde facaden/gavlen - da det er en del af hans/hendes hus - også selv om den vender ud mod anden grund eller fællesareal. Med mindre der i andre aftaler fx i Lokalplan, Grundejerforening servitutter eller lignende der gælder for bebyggelsen.
Læs mere her: <link maa-du-male-naboens-bygning-i-skel-1416 må du male>Må du male naboens bygning i skel?
Hvis man ikke kan få en aftale med sin nabo om adgang til vedligeholdelsen, fremgår det af BR10 afsnit 1.11 stk 1 nr. 2, at "kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlertidig tilladelse til at råde over en nabogrund når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-, reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom."
Læs mere Bygningsreglementet (BR10):
Kap. 1 Administrative bestemmelser - 1.11 Midlertidig rådighed over nabogrund.
Med venlig hilsen