Spørg Bolius

Hvor meget bør vi hensætte til vedligeholdelse - 90 m2 sommerhus der benyttes som helårsbolig?

Kære Bolius

Hvor meget mener I, man månedligt bør afsætte til opsparing til vedligeholdelse/renovering af et 90 m2 træsommmerhus fra 2010 med cementtag, 2-lagsvinduer og med luft-til-vandpumpeopvarmning? (som er udsat for vind, i det det ligger i 1. række til en fjord).

Jeg har lov at bo her hele året og planlægger at bo her, til jeg dør, (jeg er 50 år), og vil til at spare op til de større udgifter, som vil komme i tidens løb, så pengene står på kontoen, når udgifterne kommer. Her tænker jeg på udgifter til reparation/køb af ny(t) tag, vinduer, døre, luft-tilvand-pumpe, klikgulve, og hvad der ellers skal  repareres og udskiftes af større ting over de næste 30-40 år. Jeg vil nok selv male ydervægge, vinduer og døre.
På forhånd mange tak for hjælpen.
Med venlig hilsen Mikie

Hej Mikie

Det er lidt svært at angive et præcist beløb uden at kende nærmere til huset.
Men et forsigtigt bud, (når jeg tænker tilbage på de mange vedligeholdelsesplaner jeg har lavet) kunne være mellem 12.000 - 18.000 kr. om året. 
I dette ligger der så også en opsparing til større udskiftninger, herunder tag og varmepumpe, vinduer og døre mv. 
Selve maler- og/eller olieringen koster jo ikke alverden, især ikke når du selv står for arbejdet. 

Overvej at få udarbejdet en rigtig vedligeholdelsesplan. Det er en rigtig god idé.
Held og lykke med det gode vedligeholdelsesarbejde.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden