Spørg Bolius

Har lige købt sommerhus, bør det stå opvarmet til 10 grader i vinter - eller bliver det for dyrt?

Hej Bolius

Jeg har lige købt et sommerhus.

Jeg er i tvivl om jeg skal lade lidt varme stå bare på 10 grader, når jeg ikke er der. Jeg er bange for det bliver for dyrt?
Jeg bruger det ikke hver weekend men vil gerne derover indimellem.

Venlig hilsen Rikke

Hej Rikke

Det kan komme til at koste lidt at have varmen på omkring de 10-12 grader. Men vil du være bedst sikret mod evt. sprængte vandrør, (som koster markant mere!) så er det altså denne varme som skal til. Du kan godt lave den store nedlukning hver gang, men selv om du får blæst vandrør fri for vand, tømt opvaskemaskinen for vand og frostsikret toilet, så er der mange steder hvor der kan ske en mindre sprængning. Så vores anbefaling er at der altid er varme på huset.

Nu ved jeg jo ikke hvilken opvarmningsform du har, men hvis I har el-radiatorer, så kunne dette være alletiders anledning til at skifte til en varmepumpe. De koster ca. 15.000 inkl. montering, men vil til gengæld gøre at I kun skal bruge 1/4 strøm til at holde temperaturen ved lige. De kan indstilles til at køre på fx. 10 grader.

Varmepumpen kan evt. suppleres med en luftsolfanger, som drives af solen, og sender opvarmet og frisk luft ned/ind i boligen hver gang solen titter frem. Den kan ikke garantere frostfrit sommerhus, men vil i en pæn del af året sørge for lidt ekstra varme. Og en anden stor fordel ved luftsolfangeren er, at den skaber ventilation, så du undgår at der lugter surt og kælderagtigt når du kommer i huset.

Luk sommerhuset ned for vinteren 
Luft til luft-varmepumper til sommerhuse 
Luftsolfangere
 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden