Spørg Bolius

Varmepumpe i sommerhus - hvilken temperatur skal vi sætte den på i vinterhalvåret når huset står tomt?

Til Bolius

Vi har et sommerhus med varmepumpe (luft til luft).
Den har en funktion hvor den kan stå på 8°C for at undgå frost i huset om vinteren.
En tekniker har fortalt mig at varmepumperne fungerer dåligt ved så lave temperaturer, så det var bedre at sætte den til 18°C og så varme huset igennem engang i mellem om vinteren.
Mit spørgsmål er så - har huset godt af de varmeudsving ?

Venlig hilsen Peder K

Hej Peder K

Udfordringen ved varm og kold luft er to delt. Der er fugtdelen, som ikke burde blive et problem. Normalt vil varm luft indeholde mere fugt end kold luft. Men da den varme luft er skabt på basis af den kolde indeluft, som varmepumpen varmer op, så vil den varme luft som varmepumpen laver, have en meget lille relativ luftfugtighed. Så den burde ikke danne kondens på samme måde som hvis det var varm luft i et hjem med aktiviteter og fugtproduktion. Er der en smule ventilation, så mindskes risikoen for at der vil komme kondens/fugtproblemer, som vil kunne ende med skimmelproblemer. Sommerhuse er som udgangspunkt bygget uden dampspærre i vægge og lofter, og derfor vil huset kunne arbejde med den fugt der måtte være. I et tæt og velisoleret hus er udfordringen større.

Den anden del er hvordan træ reagerer på kulde og varme. Her vil træ trække sig sammen i kulde og udvide sig i varme. Men igen,- det burde med sådanne temperaturer ikke være et problem.

Her kan du læse lidt generelt om vinterlukning af sommerhuse Luk sommerhuset ned for vinteren 
 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden