Spørg Bolius
Hvor tæt på huset må andre færdes på min strandgrund?
Hej Bolius
I hvilken afstand må man passere min bolig beliggende på strandgrund?
Der er en ubegroet strand ca. 55 m fra boligen. Min grund går til vandkanten.
venligst RN
Hej RN
Når man har en strandgrund, må andre gerne færdes og gøre kortvarigt ophold langs vandet.
Kortvarrige ophold defineres som et ophold, der ikke varer længere end en dag, så man må ikke slå lejr og overnatte. Man må også gerne bade i vandet på 'private' strande, men det foregår på eget ansvar.
Men hverken badning eller ophold må dog finde sted inden for 50 meter fra beboelsesbygninger,
Så som jeg læser dit spørgsmål må 'fremmede' gerne passere og endda bade, men kun tage ophold på de yderste 5 meter af din grund, hvis boligen er placeret 55 m fra vandet.
Læs mere her: Må boligejere spærre deres badestrand af?
Med venlig hilsen