Spørg Bolius
Hvordan fjerner vi væg af glasbyggesten?
Hej Bolius
Hvordan får vi fjernet denne væg opført af glasbyggesten?
Venlig hilsen Dorthe H
Hej Dorthe H
Det er en væg opført i glasbyggesten, som står i et badeværelse.
Der er flere forhold, som kan gøre arbejdet lidt besværligt. Hvis væggen er placeret ovenpå fliserne i gulvet og udenpå fliserne i væggen, er det lidt nemmere, at fjerne den. Så burde man kunne fjerne fugerne imellem stenene med evt. hammer og mejsel. Men er væggen sat ned imellem fliserne, som jeg tror den er, er det noget værre. Ikke at fjerne væggen, Men der vil sandsynligvis mangle vådrumsmembran både på gulv og væg, der hvor muren har stået. Og der vil naturligvis mangle fliser, der hvor væggen har stået.
Det kan være at der er armeringsjern inde imellem glasbyggestenene, både vandret og lodret, som er fastgjort inde i væggen og i gulvet.. De kan skabe problemer, i et vådrum. Hvis de bliver siddende inde i væggen eller i gulvet, kan de begynde at ruste, pga. fugten. Når jern ruster, udvider det sig og det giver revner i gulvet og væggen. Så den bedste læsning vil være at få hugget jernene ud. Men så skal der en større reparation til.
Så det er ikke nemt uanset hvad,
Med venlig hilsen