Spørg Bolius

Hvordan holder jeg betonen ren og pæn?

Til Bolius

De karakteristiske hvide betonbjælker/pergolabjælker på mit Unic 119 betonhus er højtryksrenset i sommer. Den tidligere ejer malede dem med keim maling, og en nabo foreslår cempexo.
2 spørgsmål: 1.
Bør bjælkerne males af hensyn til bedre beskyttelse mod vind, vejr
og begroning af alger/svampe?
2. Hvilken type maling vil I anbefale?

Med venlig hilsen Vibeke E

Hej Vibeke E

I takt med at forureningen fra fossile brændstoffer bliver mindre vil vi opleve at få mere algevækst. Og vi er generelt blevet mere opmærksomme på alge/mos/lav på vores bygninger.
Højtryksspuling kan meget vel gøre overfladen på betonen mere ru. En mere ru overflade gør at der nemmere kan vokse alger/mos og lav på den. Så man bør undlade at højtryksrense beton.
Jeg kan ikke anbefale en specifik maling. Men du skal gå efter en maling der er beregnet til udendørs behandling og en maling der er beregnet til beton. Ikke nødvendigvis puds men til beton.
Maling, der er beregnet til udendørsbehandling, kan være tilsat fungicider, svampedræbende stoffer, som kan gøre at der kommer mindre vækst.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden