Spørg Bolius

Hvordan opbygger jeg belægning i indkørsel, så den både er omkostnings-, klima- og vedligeholdelsesvenlig?

Hej Bolius

Indkørsel med permeabel belægning.

Jeg læste med interesse jeres artikel om permeable belægninger. Jeg bor på landet og tidligere ejer har etableret en temmelig stor indkørsel/gårdsplads - 300m2 og med nogen hældning visse steder - belagt blot med stabilgrus. Han havde store skovhuggerbiler og maskiner, der skulle parkeres. Jeg har en VW Polo der står mest i carport, hvilket betyder, at kørsel på belægningen er begrænset!

Jeg bemærker, at stabilgruset er ved at udviklet sig til en græsplæne nogle steder, og vildnis andre - der kommer meget godt flyvende i form af frø fra de omkringliggende marker! Stabilgruset 'bevæger' sig lidt rigeligt vel - jeg er regelmæssigt ude med skovlen for at fylde huller og hjulspor, et hårdt arbejde. Og så trænger der på nogle strækninger lidt fugt ind i kældervæggene.

I jeres artikel læser jeg, at stabilgrus ikke er velegnet til vand (!), som der kommer en hel del af, at det mister sin bæreevne.

Hvad er jeres anbefalinger - til en ændring og eventuel ny belægning, der størrelsen taget i betragtning, er både omkostnings-, klima- og vedligeholdelsesvenlig.

Venlige hilsener

Hanne J

Hej Hanne J

En god og stærk holdbar grusbelægning kan opbygges på følgende måde:

I bunden 15 cm. bundsikringsgrus.

Der på 10-15 cm.mekanisk stabilt grus

og til sidst 2-3 cm lerholdigt grus.

Hvis denne belægning udlægges og komprimeres er den stærk og god.

 

Der vil undertiden komme ukrudt, som evt.skal fjernes manuelt 1 gang om ugen.

Hvis det er større arealer kan en overrivning 1-2 gange om ugen med en mekanisk rive efter en fræser klare det.

Denne overrivning stresser hele tiden ukrudtet som kan reduceres væsentligt.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden