Cirkler med radius under 15 cm

Hvis cirklen, du skal lave, ikke overstiger en radius på omkring 15 cm., kan du blot bruge en helt almindelig passer til at strege cirklen op, og derefter skære cirklen ud med en stiksav.

Cirkler med radius over 15 cm

Overstiger cirklens radius 15 cm, så brug følgende fif:

Du skal bruge

Et langt søm (evt. dykkersøm)

En blyant/en tusch

En god stærk tråd/snor

  1. Lav to løkker i hver sin enden af snoren. Hvis radius fx skal være 40 cm, så lav løkkerne, så der er præcis 40 cm imellem de to yderste punkter. 
  2. Sæt sømmet ind i den ene løkke og placér sømmet der, hvor du vil have midten af din cirkel. Sæt blyanten (eller en tusch, hvis du ønsker en mere tydelig streg), i den anden løkke og streg nu cirklen forsigtigt op. Du kan med fordel lave et par kontrolmålinger nogle steder. 
  3. Tag en stiksav og skær forsigtigt efter stregen, og cirklen bliver nu perfekt.

Se videoen: Fif - sådan bruger du din stiksav rigtigt