Kan tanken om at sætte dig på et koldt toiletsæde få dig til at holde dig ekstra længe? Så er det på tiden at gøre noget ved det kolde toiletsæde-gys.

Hvorfor er toiletsæder ofte kolde?

Dit toiletsæde kan føles koldt, fordi det sandsynligvis er lavet af plastik, som mange toiletsæder er.

Plastik har højere varmeledningsevne sammenlignet med fx træ. Det betyder, at et toiletsæde af plastik, hurtigere end et toiletsæde af træ, vil trække din kropsvarme ud, og derfor kan det føles køligt at sætte dig på det. Hvis dit toiletbræt var af metal, ville det føles endnu koldere, fordi metal har en endnu højere varmeledningsevne.

Kan man fx blive syg af at sidde på et koldt toiletbræt?

Du bliver ikke syg af kulde og dermed heller ikke af at sidde på et koldt toiletbræt. For at blive syg med forkølelse eller influenza kræver det, at du bliver smittet af et virus.

Men – hvis du fryser, kan dit immunforsvar blive svækket, og dermed kan du blive mere modtagelig for virus.

Hvordan undgår man, at toiletsædet bliver koldt?

Der er heldigvis flere måder, hvorpå du kan slippe for det kolde gys, når du sætter dig på dit toiletsæde.

  • Toiletsæde i træ. Toiletsædet i træ vil føles varmere, fordi træ ikke i så høj grad som plastik, vil trække varmen ud af din krop.
  • Toiletsæde med varme. Et toiletsæde med indbygget varme kan være en løsning. Nogle toiletsæder med varme skal tilsluttes en stikkontakt, og nogle er batteridrevne.
  • Toiletsædevarmer. En toiletsædevarmer er et slags ekstra toiletsæde, som du kan sætte på toilettets faste (og kolde) toiletsæde. Alt efter hvilken type toiletsædevarmer skal den muligvis tilsluttes stikkontakt.
  • Toiletsædebetræk/toiletsædepude. Toiletsædepuden eller toiletsædebetrækket fås i mange variationer og kan skærme din hud mod det kolde toiletbræt. Hvis du vælger denne løsning, så sørg for at vælge et vaskbart materiale og vask det jævnligt.