Hvorfor anbefales kemikalier og ikke pimpsten til at fjerne brune striber i toilettet?

Kære Bolius

Kan ikke forstå hvorfor det anbefales at bruge kemikalier i toilettet for at fjerne brune striber.

En Pimpsten fjerner let og hurtigt disse grimme kalkrender i toiletkummer.

Det ridser ikke og det er miljøvenligt.

Kan også bruges til håndvasken og badekarret osv..

Kan købes under flere navne, f.eks. Pumie stick

Hej Mogens N.

Jo, du kan godt bruge pimpsten til at fjerne kalkbelægninger på badeværelset.

Pimpsten er lavasten, og pulveriseret anvendes det i bløde skuremidler.

Grunden til, at jeg ikke anbefaler at bruge pimpsten og skuremidler til at fjerne kalk er, at overfladen med tiden bliver let ridset, mat og måske porøs.

Og overfladen bliver vanskeligere at rengøre.

Måske det ikke kan ses her og nu, men det kommer efter mange års brug.

Note:
Hårdheden i slibe og skuremidler kan angives efter Moh’s skala:
1 er det blødeste skuremiddel (talkum og hvid skuresvamp)og det hårdeste er diamant på 10 ( den sorte skuresvamp ligger på 9)
Pimpsten ligger på 6, som svarer til den grønne skuresvamp

Med venlig hilsen

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab