Spørg Bolius

Hvorfor ikke el-varme, når vi producerer grøn el med alle vores vindmøller?

Hej Bolius

Jeg undrer mig!
Hvorfor ikke El-varme. Vi hører hele tiden om alle de Vindmølleparker der sættes op / udbygges og som producerer masser af el - endda så meget at vi kan sælge til vores nabolande! Forklar mig, hvorfor det ikke er rentabelt, at vi herhjemme benytter os mere af el varme, hvorfor det ikke er rentabelt.

Venlig hilsen

det store spørgsmåltegn

Hej Helene G

El varme er absolut en af de opvarmningsformer som anbefales. Dog ikke i den rene form, som vi kender fra de gamle elradiatorer. varmepumper går som elvarme. Og fordelen ved varmepumperne er at for hver kWh strøm der bruges kan de generere 4-7 kWh varme. En elradiator giver 1 kWh varme for 1 kWh strøm. 

Og jo, vores strøm bliver grønnere og grønnere, men vi er ikke helt i mål endnu med at den er funklende grøn.

Fordelen ved fjernvarme er at de også bruger flere og flere varmepumper. Og i stedet for at vi alle skal gå og have hvert vores lille anlæg, så kan fjernvarmeanlæggene optimere noget mere end de fleste af os private kan. Så meget af den fjernvarme vi får ud i vores anlæg er faktisk el-varme, hvis vi presser begreberne lidt.

Men at el-varme bliver betragtet som grøn, kan også ses af at der igen i år er sænket endnu mere på afgifterne for folk som benytter elvarme.
Spar flere tusinde kroner – få registreret elvarme og varmepumpe i BBR

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tue Patursson, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden